Brud på folkeretten
Skal de ældre fortsat være tabere i kampen om den kommunale prioritering?
Mange kommuner sparer på ældreplejen, selvom der følger flere penge med, når antallet af ældre stiger, skriver Peter Kay Mortensen i denne blog.
|
Regeringen er nu gået i gang med at forhandle med kommunerne om den økonomiske ramme for 2025.
Når aftalen er på plads, vil kommunerne efterfølgende begynde deres arbejde med at prioritere midlerne i de kommunale budgetter for 2025. Dette arbejde skal være klar til oktober 2024.
Sådan var det også, da man forhandlede den kommunalpolitiske aftale gældende for 2023.
Vi kan nu se resultatet af kommunernes økonomiske forbrug på ældreområdet i 2023. Der var ikke i kommuneaftalen for 2023 besparelser på ældreområdet.
Den kommunale serviceramme blev løftet med 1,3 milliard kroner, og udtalelsen fra finansministeriet gik på, at man med dette beløb havde dækket den demografiske udvikling, altså der var midler til flere ældre samt til flere børn.
Vi har nu set resultatet for fordelingen af midler til ældre i 2023. Selv om regeringen har sendt flere penge til kommunerne for at dække udgifter til flere ældre, så viser tallene, at 88 ud af landets kommuner har brugt færre penge på ældreområdet.
Kun 10 ud af 98 kommuner har brugt flere penge pr. ældre i alderen 75+ årige i 2023 sammenlignet med 2022. I gennemsnit er der sparet 3941 kroner pr. ældre i aldersgruppen på landsplan.
Hvis man ser på gruppen 65+ årige er besparelsen selvfølgelig mindre. Her er der 67 kommuner, som sparer, og 31 kommuner, der har tilføjet penge.
Disse kommuner sparer på ældre
Ifølge beregningerne fra mediet NB-Ældre er der syv kommuner, der har sparet over 8000 kroner pr. ældre i aldersgruppen 75+ årige fra 2022 til 2023.
Det drejer sig om blandt andet Vordingborg Kommune, der har sparet 12.411 kroner pr. ældre i aldersgruppen, hvilket delvist skyldes et meget stort merforbrug i 2022.
Derudover har København sparet 11.065 kroner pr. ældre, Læsø 9887, Albertslund 9170, Lyngby-Taarbæk 8582, Slagelse 8330 og Ringsted 8246.
I den modsatte ende af skalaen, er der også kommuner, der har tilføjet flere penge.
Øverst står Fanø Kommune, som har tilført 8625 kroner pr. ældre i aldersgruppen, Herlev har tilført 3941 og Høje-Taastrup 3611.
Specialiseret socialområde suger pengene
Besparelserne på ældreområdet opstår i den almindelige prioritering i landets kommuner.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er de penge, som kommunerne fik med økonomiaftalen for 2023 til at dække udgifterne, når der kommer flere ældre og børn, blevet brugt på det specialiserede socialområde.
– For femte år i træk ser vi udgifterne på det specialiserede socialområde stige kraftigt. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi kommunerne har flyttet midler fra andre velfærdsområder. Det kan vi ikke blive ved med. Efter mange år, hvor væksten er sket på de specialiserede områder, er der behov for at styrke de almene velfærdstilbud. Dét skal vi drøfte i årets økonomiforhandlinger, siger KL’s formand Martin Damm.
Det er jo en ren tilståelsessag fra KL-formanden. Det er i stor udstrækning de ældre, der må finde sig i en dårligere service fra kommunen. Mange ældre får en ringere pleje og omsorg som følge af besparelserne, der opstår, når man “stjæler” de penge, der er afsat til de ældre og bruger dem på blandt andet det specialiserede socialområde.
Havde det været besparelser, der var opstået ved, at de ældre var blevet mere selvkørende gennem effektiv forebyggelse, rehabilitering og hjælp til selvtræning samt bedre koordinering mellem kommunerne og sundhedsystemet, så ville alle være glade. Men det er desværre ikke historien.
Det må være et krav, at midlerne til ældreområdet øremærkes i de kommende forhandlinger mellem regeringen og kommunerne. De ældre og deres repræsentanter i de lokale senior- og ældreråd må være ekstra opmærksomme i den proces, der nu sker frem mod de kommunale budgetter for 2025.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. maj 2024 | 07:18
