Vanskelig balancegang
Nej tak til kola.
Log ind for at svareSig Jolly til din cola
Herhjemme er det slut med varer og produkter fra det Trump-ramte USA. Og blandt husstandens mange fravalg hører Coca Cola Zero, som naturligvis skal erstattes af en dansk sukkerfri cola. Foreløbig er Coops og Harboes sluppet gennem nåleøjet, mens Freeway ikke havde et lykkeligt møde med mine smagsløg. Andre vil sikkert nå frem til helt andre bedømmelser. Og så står der efter manges anbefalinger en række yderligere danske colaer i testkøen.
|
Lige nu står min barndoms Jolly Cola til afkøling.
I min barndom var valgene ikke så svære. Der var enkelte muligheder fra provinsbryggerier, men den rigtige, når den nogle gange om året stod på sodavand i Vanløse, var uden diskussion Jolly Cola, og vi fik tidligt banket sloganet “Sig Jolly til din cola” ind.
Valget faldt altid på cigarhandlerens Jolly Cola, når vi derhjemme måtte bestemme over forældrenes sjældne indkøb af læskedrik, som ikke stammede fra de små bryggeriers lastvogne, der ved juletid og andre højtider solgte kasser med sodavand med patentprop ved gadedørene.
Men det var ikke et valg mellem Coca Cola og Jolly Cola. Ikke fordi Coca Cola ikke var opfundet. Tværtimod. Det skyldtes alene, at vi som land ikke ville have Coca Cola inden for landets grænser, ligesom vi nu ikke vil have produktet inden for dørene.
Egentlig var det rene Trump-metoder, Danmark anvendte i de år.
Coca Cola dukkede ganske vist op på det danske marked i mellemkrigsårene. Efter Anden Verdenskrig stod sukkerrationeringen i vejen for Coca Colas genkomst i danske butikker, og siden blev det afgifter på linje med afgiften på øl, der blokerede.
Der er god grund til at reagere
Et stort antal danske bryggerier lancerede i 1959 den fælles Jolly Cola. Samme år stod den danske colaafgift for fald efter en massiv indsats fra Coca Colas danske lobbyister. Jolly Cola blev kastet hovedkulds ind i det, der er blevet kaldt “Den store danske Colakrig”.
Dengang handlede det om at varetage danske erhvervsinteresser, når de ikke faldt sammen med de amerikanske. Dengang var det myndigheder, der stod i spidsen. Nu er det danske forbrugere, der har muligheden for – ganske vist i det små og nære – at tage et opgør med rollen som Trumps logrende skødehund.
Med en amerikansk præsident, som i løbet af sine første uger i Det hvide Hus har afsendt stribevis af trusler mod Danmark, så er der al mulig grund til, at Danmark flytter fokus til mere troværdige samarbejdspartnere i Europa. Grønland. Forpligtelserne over for de allierede i NATO. Told og afgifter. Det myldrer med fjendtlige amerikanske tiltag.
Det er sikkert ikke alle varer og produkter, der lige med et snuptag kan findes et godt og funktionelt alternativ til.
Dem vil jeg gerne både som del af fællesskabet og som forbruger være med til at reagere skarpest muligt på.
Et af argumenterne mod at boykotte amerikanske varer og produkter, der produceres på licens i Danmark, er tabet af arbejdspladser. Argumentet holder dog ikke, hvis Coca Cola produceret af danske bryggeriarbejdere erstattes med et dansk produkt produceret af danske bryggeriarbejdere.
I mine øjne handler det om at finde brugbare ikke-russiske og på nogle områder ikke-kinesiske alternativer. I Danmark, når det er muligt, og i Afrika, Asien og Sydamerika og resten af den ikke-amerikanske verden.
Ros for at mærke europæiske varer
I den forbindelse fortjener Salling Group ros for at give en hånd med ved at mærke varer, der produceres af virksomheder, hvis reelle ejere er europæiske.
I virkeligheden er det lidt den omvendte verden.
Hvor jeg for år tilbage i min ungdom var med til i supermarkederne at klistre mærkater med opfordring til boykot af chilensk vin, israelske Sharonfrugter, fransk rødvin og sydafrikanske varer, så begynder supermarkeder nu at gøre det lettere at vælge varer, som jeg ikke behøver at nærstudere for at undgå at komme amerikanske varer i indkøbskurven.
I diskussionerne om boykot af amerikanske varer og produkter bliver telefoner, tabletscomputere og andet elektronisk isenkram ofte trukket frem.
Og selvfølgelig er boykot med omtanke ikke nogen nem sag. Det er ikke helt nemt at finde brugbare IT-alternativer, der ikke stammer fra Rusland eller Kina. Og det er sikkert ikke alle varer og produkter, der lige med et snuptag kan findes et godt og funktionelt alternativ til.
Anvendelsen af Facebook trækkes også ofte frem i debatten. Her ser jeg helt anderledes på det. Det er et kommunikationsmiddel. Jeg har i min tid skrevet i hundredvis af debatindlæg, artikler og kronikker til aviser og tidsskrifter, hvis politiske grundholdninger jeg ikke nødvendigvis sympatiserede med. Det er vilkårene for massekommunikation i det moderne samfund, og de muligheder skal i et demokrati kunne anvendes af alle.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. marts 2025 | 07:59
