Regeringens udenrigspolitiske strategi klinger hult
Regeringen har i sin netop fremlagte udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi udvalgt fem kerneområder. Blandt dem “værdidiplomati”.
Det betyder, forklarede statsministeren på en pressekonference sammen med udenrigsministeren og den siden forflyttede forsvarsminister, at Danmark over alt i verden skal arbejde for, at menneskerettighederne og retsstaten respekteres.
Vi skal feje for egen dør
Det lyder bestemt vældig godt, for de rettigheder er jo universelle og skal derfor ikke kun gælde for ”danskerne”. Men problemet er, at den slags aktioner for at virke troværdige forudsætter og kræver, at man begynder ”derhjemme”. Man skal feje for egen dør og have bragt orden i eget hus, før man belærer og tugter andre.
Det får vi imidlertid svært ved med en justitsminister, som igen og igen fastholder, at øget overvågning giver større frihed! I disse måneder behandler Folketinget et af hans lovforslag, der går ud på, at vores teletrafik her til lands skal opbevares af myndighederne i årevis stik imod EU-domme, som begrænser den periode til ét år. At så statsministeren og flere højtplacerede embedsmænd sletter deres egne SMS’er, også tjenstlige relevante, efter 30 dage(!), får bare lovforslagets formål til at fremtræde endnu mere grotesk.
Det lyder vældig godt, at rettigheder er universelle og ikke kun skal gælde for “danskerne”. Men problemet er, at den slags aktioner for at virke troværdige forudsætter og kræver, at man begynder “derhjemme”. Man skal feje for egen dør og have bragt orden i eget hus, før man belærer og tugter andre.
Men dette er desværre ikke det eneste dilemma i den nye strategi. Danmarks ”aktivistiske” linje fastholdes helt uagtet de rent ud sagt dumheder, Danmark har været med i, bare inden for det sidste halve års tid: den hovedløse paniktilbagetrækning fra Afghanistan, fregatten Esbern Snares jagt på pirater i Guinea-bugten uden de nødvendige arrangementer med landene i området på plads og de danske jægersoldaters tilstedeværelse i Mali, hvis regime ikke ville finde sig i, at formaliteterne var bragt i orden.
Håbet om fred er væk
Det fremgår også af strategien og de ledsagende ministerbemærkninger, at Danmark fortsat skal lægge sig meget tæt op ad USA overordnet set (Trump eller ikke?!?) og konkret skynde sig med at få forsvarsbudgettet op på de krævede to procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det her falder kun alt for godt i tråd med vores aggressive fremfærd i optrapningen af den aktuelle situation omkring Ukraine og Rusland
Væk, totalt væk er de store håb i årene efter Berlinmurens fald om at ”høste fredsdividenden”. Det gælder også de tilløb til gensidigt forpligtende samarbejde mellem Øst og Vest, som førte til oprettelsen af Organisationen for Samarbejde og Sikkerhed i Europa (OSCE). Den eksisterer såmænd stadig, men ingen her i Vest tager
dens forpligtelser bl.a. for minoritetsrettigheder i Ukraine alvorligt, hvor både russiske og ungarske mindretal er voldsomt i klemme.
Hvor havde det dog været velgørende og klogt, om Danmark i den netop fremlagte udenrigspolitiske strategi skulle have afspænding og konfliktforebyggelse som nyt kerneområde.
Og om målet med at beskytte retsstaten og menneskerettighederne her til lands blev gjort til en absolut prioritet for regeringen, Folketinget og myndighederne.