Debat om forsvarsforbeholdet
Regeringens spin(d) kvæler ja-siden
Da regeringen og partierne bag folkeafstemningen datosatte den til den 1. juni, tyder meget imidlertid på, at de forregnede sig, og i stedet gravede ja-sidens egen grav. De overså så åbenbart, at Europa-Parlamentet og EU-kommissionen her i maj ville spille ud med resultatet af flere års brainstorming om "intensivering af UNIONEN".
|
I princippet kan det bestemt være relevant at afholde en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det er det eneste af de tre aktive forbehold, som vælgerne ikke har haft mulighed for i henved 30 år at tage stilling til efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen den 18. maj 1993. Både dansk deltagelse i euroen i det retlige og politimæssige samarbejde har vælgerne jo ved særskilte folkeafstemninger fastholdt nej’et til.
Propaganda fortrænger uvildig information
Den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation i Europa er ændret i betydelig grad siden 1993, blandt andet ved både NATO’s og EU’s udvidelser mod Øst og senest ved Ruslands delvise invasion af Ukraine tidligere i år. Nogle finder det derfor yderst velkomment, ja ligefrem påkrævet, at både regeringen, Folketinget og vælgerbefolkningen nu genovervejer, om der er behov for dansk deltagelse i EU-samarbejdet om sikkerhed og forsvar.
Omvendt betegner andre tidspunktet som meget dårligt valgt netop på grund af den aktuelle situation omkring Ukraine. De grufulde rædsler, der for tiden udspiller sig tæt på Danmarks grænser, gør mange vælgere både så bange og så følelsesmæssigt påvirkede, at man kan miste evnen til at tænke rationelt.
Propaganda fortrænger uvildig information. Overblikket går tabt, og erfaringen viser, at det først efterfølgende bliver muligt at anlægge holdbare og valable vurderinger af, hvad der bør gøres for at forebygge lignende ulykker.
Men én ting står imidlertid helt fast: Om der ikke havde været noget dansk forsvarsforbehold, ville det dog selvfølgelig på ingen måde have bevirket, at krigen var undgået!
Overvejelserne burde i stedet gå på, om og hvordan EU ved bl.a. en dansk indsats kunne etablere et samarbejde til fremme af afspænding og nedrustning samt omprioritering af de økonomiske ressourcer fra de meget høje militærudgifter i de vestlige lande, som endog nu skal forhøjes yderligere, til en omfattende klimaindsats og almindeligt socialt velfærd.
Denne problematiske timing skærpes efter nogles opfattelse af, at folkeafstemningen den 1. juni blev annonceret samtidig med beslutningen om at lade amerikanske tropper stationeres på dansk jord.
Om disse forhold fremmer et ja eller et nej, kan være svært at fastslå og er jo ret beset af taktisk karakter. Men det forekommer alt i alt meget klogere at lade en afstemning af den karakter foregå under så normale og nøgterne omstændigheder som muligt.
Har gravet sin egen grav
Da regeringen og partierne bag folkeafstemningen datosatte den til den 1. juni, tyder meget imidlertid på, at de forregnede sig, og i stedet gravede ja-sidens egen grav. De overså så åbenbart, at Europa-Parlamentet og EU-kommissionen her i maj ville spille ud med resultatet af flere års brainstorming om “intensivering af UNIONEN”, og at Frankrigs præsident som aktuel formand for det roterende formandskab af EU-rådet umiddelbart efter skulle forholde sig dertil.
Det er komplet umuligt for ja-siden at fastholde centrale udsagn om, at der bestemt ingen planer er om en fælles EU-hær og om at ændre det mellemstatslige samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet med vetoret til alle deltagerlande til et overstatsligt unionsområde med flertalsafgørelser.
Her få dage efter er det komplet umuligt for ja-siden at fastholde hidtidige helt centrale udsagn om, at der bestemt ingen planer er om en fælles EU-hær og om at ændre det mellemstatslige samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet med vetoret til alle deltagerlande til et overstatsligt unionsområde med flertalsafgørelser. Det er der nu planer om positivt omtalt og præsenteret af EU’s egne instanser.
Nu omformuleres det beroligende udsagn til, at der ikke vil være enighed om den slags forslag, så man kan stadigvæk roligt stemme ja til at ophæve forsvarsforbeholdet. Et land som Frankrig ville heller aldrig – siges det – acceptere f.eks. en tysk øverstkommanderende og ej heller overlade det til andre at bestemme over franske atomvåben…!
Næh, men den øverstkommanderende kunne jo være af fransk herkomst, og atomvåbnene er i en sådan særklasse, at de ganske naturligt kunne holdes uden for det fælles EU-arsenal.
Svidende nederlag tegner sig
Regeringen beroliger med, at Danmark og 12 andre lande allerede har sagt fra, men tager jo dermed eklatant afstand fra sit eget svulstige argument for et ja den 1. juni om, at “Danmark nu skal være med i hjertet af Europa”…
Det korte af det lange er, at ja-siden som en hær på retræte har mistet fodfæste og ikke mindst troværdighed hos de mange vælgere, som endnu ikke har taget stilling.
Hvad der skulle have være en oplagt sag for ja-siden ridende på folkeskarernes sympati for Ukraine, tegner nu i stedet til at blive et svidende nederlag med det ene selvmål efter det andet.
14. maj 2022 | 12:27
