Politiet tæver demonstranter – for at gå på vejen
Endnu en gang er en gruppe aktivister blevet tævet af politiet. Det skete kort efter, at de havde gennemført en aktion mod den danske våbenfabrikant Terma, skriver Felics Pedersen.Endnu en gang er en gruppe aktivister blevet tævet af politiet. Det skete kort efter, at de havde gennemført en aktion mod den danske våbenfabrikant Terma.
Dette er bare det seneste eksempel på dansk politis dårlige vane med at ty til kniplerne i mødet med fredelige demonstranter.
Se selv billeder og video.


Billederne er af gruppen, som natten til mandag udførte en direkte aktion mod den danske våbenfabrikant Terma. Gruppen demonstrerede iført hvide dragter i området rundt om Termas hovedkvarter i Lystrup ved Aarhus, indtil de nåede frem til virksomhedens facade, som nogle af aktivisterne hældte rød maling på.


Gruppen har foruden billederne sendt denne udtalelse:
“Terma tjener styrtende med penge på at producere våben til Israels folkemord på palæstinenserne, og Mærsk transporterer dem. Danmark er altså direkte medskyldig i folkemord, og vi har et ansvar for at gøre alt, vi kan, for at stoppe det. Der er blod på Terma’s hænder og nu også deres mure. Fuck Terma og befri Palæstina.”
Efter aktionen blev gruppen mødt af politi, som tævede aktivisterne med stave og tilbageholdt flere i op til seks timer uden forklaring eller sigtelser. (Politiet skal snarest muligt efter frihedsberøvelse oplyse den tilbageholdte, hvad de er sigtet for.)
Billederne kan for nogen rejse mange spørgsmål: Hvad gik der forud? Modsatte demonstranterne sig politiets ordre? Fortjente de knippelslag?
I virkeligheden er det ret simpelt. Dansk politi er forpligtet til at håndtere civile med mindst mulig magtanvendelse og i videst muligt omfang respektere forsamlingsfriheden og demonstrationsretten.
Man kan selv vurdere, om aktivisterne på billedernes opførsel kalder på den politivold, de møder.
Aktivisterne på billederne gør ikke modstand. De er ikke voldelige. Måske følger de ikke politiets ordre. Men hvad præcis er det, der får politiet til at reagere, som de gør?
Efter mange timers tilbageholdelse blev flere af aktivisterne sat fri og orienteret om at være sigtet for brud på færdselsloven. Altså for at have marcheret på kørebanen og ikke flyttet sig ind på over fortovet ved politiets påbud, selvom der tæt på ingen trafikanter var på vejene at tage hensyn til midt om natten i Lystrup – og at det i øvrigt er fuldstændig lovligt at demonstrere på åben gade.
Alt i alt var der tilsyneladende intet, der gav politiet anledning til at slå demonstranterne – udover måske et eget ønske om at straffe aktivister med vold, så snart den mindste anledning viser sig.
Lad mig skære det helt ud. En gruppe civile på gaden blev stoppet af politiet og bedt om at forlade vejbanen. Da de forlod vejen, blev de banket med knipler.
En aktivist er blevet slået i ansigtet med knippel. Flere har brækket knogler – for at gå på vejen.
Bryder man færdselsloven ved at køre over for rødt, ville det være ekstremt at blive banket af politiet. På samme måde er det ekstremt og uproportionalt, når politifolk uprovokeret beslutter sig for at banke fredelige demonstranter. Det er ikke opretholdelse af loven. Det er strafudmåling.

Billederne er endnu et eksempel på, hvordan dansk politi tilsyneladende har problemer med forstå magtens tredeling: At deres funktion er at opretholde loven, ikke strafudmåle. Men strafudmåle er netop, hvad de gør i situationer som denne.
Det er ikke tilfældigt, at vi gentagne gange ser politiet blive ekstra hårdhændede mod Palæstina-aktivister.
Det er dels racistisk og dels et udtryk for, at politiet åbenbart har en særlig interesse i at slå hårdere ned på Palæstina-aktivister, når de protesterer mod danske selskaber som Mærsk og Terma. Virksomheder som Danmark drager økonomisk fordel af.
Politiets vold er farlig – ikke kun for de mennesker, der rammes af knippelslagene – men også for det danske samfund som helhed.
Når demonstranter mødes af uproportional magtanvendelse, har det en såkaldt chilling effekt – en afskrækkende virkning på befolkningen, der betyder, at færre tør udøve deres ytrings- og forsamlingsfrihed, fordi de frygter politiets repression.
Det vil måske overraske de fleste, men blandt aktivister er det en kendsgerning, at politiet lyver og ofte er villige til også at lyve om bevismateriale. Og det vil kun blive værre, hvis ikke der sker noget.
Dansk politi står nemlig et sårbart sted efter mange lignende hændelser de seneste år, og særligt efter det for et par måneder siden blev afdækket, hvordan politiet kategorisk vasker sager i stedet for at efterforske dem.
Hvis politiet vil tages alvorligt som mere end autonome med voldsmonopol, bør de begynde en grundig selvransagelse. De bør gøre det klart, hvem de ønsker at beskytte: Civilbefolkningen og loven eller de politifolk, der vælger at udøve vold mod demonstranter, så snart de oplever at kunne slippe afsted med det.
På mange måder er det en absurd situation. Danske virksomheder muliggør folkemord. Ikke alene understøtter de og tillader etnisk udrensning på Vestbredden. De producerer selve de våben, de slår palæstinensere ihjel i Israels folkedrab.
Vi har hørt Israels topledelse stolt udbasunere, at de ønsker at udradere enhver palæstinenser. Vi har set, hvordan Terma og Mærsk forsøger at omgå den virkelighed, at de har gjort selvsamme folkemord til en forretningsmodel. Alt det ved vi. Vi ser det i nyhederne og på vores telefoner. Og når folk så går på gaden i protest, står politiet klar med kniplerne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.