Tale
FL Smidth spiller en fuldkommen essentiel rolle i mineindustrien. FL Smidth er verdensførende inden for at forsyne miner med processionsudstyr og ingeniørarbejde, hvilket er en helt afgørende del af al udvinding.
Lige her i hovedstaden i Danmark, et land hvor der ikke findes nogen mineudvinding, har I jeres hovedkvarter. Her til Danmark, et af verdens rigeste lande, strømmer de penge, I tjener på at forsyne miner langt væk herfra.
Inde i jeres nybyggede hovedkontor, hvor der i dag kun er topledere ansat, arbejder I, som var minedrift ikke andet end et abstrakt begreb, som I kan blive ved med at hive flere og flere penge ud af.
I vil have os til at tro på, at den grønne omstilling skal ske igennem udnyttelse og ødelæggelse af økosystemer, lokalbefolkninger og oprindelige folk.
Men imens er der mennesker, der lever i alt den ødelæggelse, som minerne er. Der er mennesker, som konstant hører lyden af jord, der knuses af store maskiner, og som indånder en luft fyldt af partikler, som ikke hører til i nogens lunger.
De konkrete miner, I forsyner, findes, de mennesker, der tvinges til at flytte fra deres hjem, findes, vandet, der er så forurenet, at det gør dem, der drikker det, syge, findes, også selv om I ikke deler det med offentligheden.
I har nemlig valgt at holde jeres kundelister skjult, hvilket gør, at vi ikke ved, hvilke konkrete miner I er aktive i, og derfor bliver de mange menneskerettighedsbrud, som vi ved, at mineindustrien er skyld i, svære at føre direkte tilbage til jer.
Vi ved, at der i mineindustrien sker tvangsflytninger af lokalbefolkninger og oprindelige folk, ligesom vi ved, at minedrift er skyld i naturrydning og forurening af drikkevand og luft.
Vi ved, at det er meget udbredt i koboltminer i DR Congo, at børn ned til syv-årsalderen arbejder i minerne, og vi ved, at I, FL Smidth, har kontrakter med koboltminer i DR Congo. Men vi ved ikke med hvilke, så derfor tror I, at I kan slippe for at blive stillet til ansvar.
Men når en så stor virksomhed arbejder for en industri med så mange forekomster af menneskerettighedsbrud, så kan vi ikke være tilfredse med blot at gætte på, hvorvidt I også er aktive i de faktiske miner, hvor det sker.
Vi kender til nogle af de konkrete miner, I er med til at opretholde. Danwatch har afsløret en række miner, I opererer i. Blandt dem er flere anklagede for menneskerettighedsbrud og naturrydning.
En af minerne, som det blev offentligt kendt, at I var aktive i, er en åben kulmine i Moatize i Mozambique. Denne mine har været skyld i, at mere end 700 familier blev tvunget til at flytte fra deres hjem uden at få kompensation. Kulstøvet er overalt i Moatize, hvor det gør de lokale syge. Jorden er ikke længere mulig at dyrke, og de lokale har ikke længere adgang til rent drikkevand.
Efter det blev afsløret, at I, FL Smidth, var aktive i denne mine, sagde jeres daværende vicedirektør, Flemming Voetmann, følgende som svar på kritikken. Han sagde: “Jeg har besøgt miner i hele verden, og jeg tror ikke, at jeg kender nogen miner, hvor du ikke har udfordringer i karakter af miljøproblemer eller negative konsekvenser for lokalbefolkningen.”
Dette sagde han som et forsøg på at forsvare FL Smidths rolle i en mine, som har ødelagt livsgrundlaget for så mange mennesker.
Da det viste sig, at offentligheden ikke var tilfredse med det som undskyldning, trak I jer kort efter fra dette mineprojekt. På det tidspunkt havde I arbejdet for minen i årevis og tjent mere end en halv milliard danske kroner på den. Imens har minen gjort uoprettelig skade på menneskers liv.
Det, at I trak jer fra minen, efter at jeres arbejde for den blev afsløret, gør det åbenlyst, at I først forholder jer til den skade, I gør på lokalbefolkninger, når det bliver offentligt. Derfor kræver vi, at jeres kundelister bliver offentlige.
Imens I driver jeres virksomhed i smug, vil I have os til at tro på, at I spiller en vigtig rolle i den såkaldt grønne omstilling, fordi I blandt andet er med til at udvinde mineraler som lithium, kobolt og nikkel, som bliver brugt til produktionen af solceller og bilbatterier. I vil have os til at tro på, at I løser klimakrisen, mens I samtidig har kontrakter med omkring 500 kulmineselskaber.
I vil have os til at tro på, at den grønne omstilling skal ske igennem udnyttelse og ødelæggelse af økosystemer, lokalbefolkninger og oprindelige folk.
Men vi ved, at vi må finde en anden måde at være på Jorden på. Vi ved, at manakinerne (gruppe af små og ofte farvestrålende fugle hjemmehørende i Mellem- og Sydamerika, red.) findes, og at de flyver rundt i regnskove, der ikke er ryddet til fordel for en guldmine. Vi ved, at lokalbefolkninger verden over siger fra over for uoverskueligt store mineselskaber, og at de gør det af kærlighed til alt det, der allerede er. Vi ved, at der er steder, hvor jorden er frugtbar, og at der er mennesker, der dyrker grøntsager sammen.
Og vi ved, at vi må bryde med de forsyningskæder, som I indgår i, for vi ved, at den uretfærdighed, I er medskyldige i, går langt ud over de konkrete miners skader. For de mineraler, I graver op, bliver ikke kun brugt til jeres store elbiler, men også til våben, der ødelægger mennesker og flere menneskers liv. Den fosfat, I graver op, bliver brugt til at lave pesticider, der forgifter mennesker år efter år. I er med til at udvinde de materialer, der bliver brugt til kæmpemæssige AI-datacentre.
Vi vil ikke længere lade jer slippe for at tage ansvar. Vi vil insistere på en verden, hvor alle liv bliver værdsat, som de fortjener.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
