Virksomheder skal holdes ansvarlige
På anklagebænken for at kæmpe mod ulovligheder
Sociale frontkæmpere bliver anklaget og dømt, mens de kommuner og sagsbehandlere, der laver ulovlig sagsbehandling, går fri, skriver Ulf Harbo i denne blog.
|
Friheden til at ytre sig og kritisere magten er altafgørende i en demokratisk retsstat. Denne frihed eksisterer dog ikke, når det gælder forhold mellem de almægtige kommuner og de borgere, der er påtvunget kommunale sagsbehandlere i deres sag på jobcenter eller i sociale sager.
Siden 2016 har vi haft en lov, som tillader kommunerne at kriminalisere borgere, som offentligt kæmper for en anstændig behandling af syge på kontanthjælp eller familier, der får tvangsfjernet deres børn på mangelfuld eller konstrueret grundlag.
For præcis tre år siden beskrev jeg i Arbejderen problemet med, at kommunerne kriminaliserer sociale frontkæmpere med udgangspunkt i sagerne om formanden for Jobcentrets Ofre Kim Madsen, frihedskæmper Kim Osbøl, lokalpolitiker Mogens Rerup og whistleblower Bitten Vivi Jensen.
Anklaget og dømt
Siden er Mogens Rerup dømt for chikane og skal betale 136.000 kroner i sagsomkostninger og bøde, mens Bitten Vivi Jensen står over for nye anklager. Københavns Kommune har fået 16 sagsbehandlere til at anklage hende for chikane, selv om det er hende, som bliver chikaneret, og de borgere, hun hjælper, er blevet skadet på sjæl og legeme af årelang ulovlig og umenneskelig sagsbehandling.
Det mest problematiske fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er, at anklagemyndighed og politi altid tager kommunernes anmeldelser af borgere alvorligt. Omvendt er det umuligt at få politi og anklagemyndighed til at efterforske og rejse sager, når borgere forsøger at politianmelde kommuner og kommunale medarbejdere, når de bevidst bryder loven eller undlader at følge loven i sociale sager.
De borgere, kommunerne anklager, er ofte helt almindelige mennesker, der efter forgæves at gå vejen gennem klagesystemet i desperation og indignation over det moralske og etiske forfald i kommunens regime bliver frihedskæmpere for lov, ret og ytringsfrihed ved at råbe op og dokumentere de ulovligheder, de bliver udsat for, og derved får deres egen stemme.
Siden 2016 er vores sociale frihedskæmpere med straffelovens paragraf 119 a, der handler om “forfølgelse af offentligt ansatte”, blevet kriminaliseret, sat på anklagebænken og straffet af systemet for at forsvare retfærdighed.
Astrid på anklagebænken
Torsdag den 19. januar møder Astrid for Retten i Aarhus anklaget efter netop straffelovens paragraf 119 a i sagen om det private firma JobCare A/S.
Astrid er anklaget for chikane af offentligt ansatte og risikerer bøde eller fængsel. Sagen bunder i, at Astrid, der var rystet over ulovlig sagsbehandling, offentligt advarede og informerede om, at JobCare i 2018 overtrådte sundheds- og autorisationslovens bestemmelser om, hvem der i kommunale sager må henvise til, udrede og behandle helbredsmæssige forhold.
Ulovligheder Astrid fuldt berettiget havde påklaget til den ansvarlige rådmand, chefen for Jobcenter Aarhus, den afdelingsleder der var ansvarlig for JobCares forløb samt chef for virksomhedskonsulent i jobcenter.
Siden 2016 er vores sociale frihedskæmpere blevet kriminaliseret, sat på anklagebænken og straffet af systemet for at forsvare retfærdighed.
I første omgang fik de påtalte ulovligheder konsekvenser. JobCare blev opsagt fra samarbejdet med Aarhus Kommune. Med ny ledelse fik JobCare dog hurtigt en ny samarbejdsaftale. Nu var Jobcenter Aarhus’ “tilbud” om den ulovlige terapi hos JobCare udskiftet med den lovlige “vejledning”.
Paradoksalt nok er dette helt almindeligt. Ingen tør stoppe en god forretning, der fastholder syge i systemet. Kommunen benytter fortsat den private aktør, og den private aktør får fortsat lov til at sælge sine tjenester til kommunen.
Forretningen går forud for loven. Til gengæld står den borger, der i jobcentrets regime har været påtvunget ulovlige behandlinger, på anklagebænken for chikane af offentligt ansatte! Det sker, på trods af at de offentligt ansatte i dette tilfælde er en privat virksomhed.
Hvem er det egentlig, loven beskytter? Ja, rigtigt gættet, den private virksomheds udnyttelse af sårbare borgere. Mens skattekroner fosser ud af kommunerne til private aktører, ser vi i stigende grad et moralsk og etisk forfald i det offentlige system. Vores inddrevne skattekroner skal, koste hvad det vil af triste menneskeskæbner, sluses over i det private erhvervsliv af tvivlsomme konsulenter.
Loven tager højde for problemet
Man kan spørge, om vi i vores lovgivning har taget højde for, at medarbejdere og private aktører kan begå ulovligheder, der har skadevirkning for borgeren?
Ja, det har vi sådan set. Det store problem i loven er dog, at der skal kunne påvises en individuelt ansvarlig. Det er vanskeligt at finde i de danske kommuner, der på trods af den individuelle sagsbehandling sjældent har en individuelt ansvarlig.
Ansvaret i det kommunale system er af gode grunde spredt ud som leverpostej på muggent rugbrød. Så lovgivningen fejler, og ingen kan stilles personligt til ansvar for kommunernes ulovligheder.
Her de paragraffer fra straffelovens kapitel 16 “Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.”, der ellers kunne tages i brug:
§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. januar 2023 | 09:50
