Katastrofale konsekvenser
Mens vi venter på ældreloven
I takt med forringelse af den offentlige ældrepleje er der flere og flere, som tegner private forsikringer, der skal sikre dem en god pleje i alderdommen, skriver Peter Kay Mortensen i denne blog.
|
Vi har efterhånden et stort antal af redegørelser og anbefalinger på ældreområdet, som kan danne rammen for en samlet ældrelov.
I september 2022 kom anbefalingerne fra det nationale rådgivende panel og ekspertgruppe om fremtidens ældrepleje. Disse anbefalinger indeholder mest forslag til ændringer i den måde, som plejeområdet er organiseret på. Det handler om ændrede visitationsregler, mere personlige kvalitetsstandarder og en større fleksibilitet i plejen.
I marts 2023 kom så en redegørelse om ældreområdet fra ministeren. En redegørelse, der indeholder en god dokumentation og status her og nu på ældreområdet. I dokumentationen er der også fremskrivninger på, hvor mange flere ældre der vil være i samfundet frem mod 2060. Der var også fremskrivninger på, hvor mange medarbejdere der vil mangle. Alene i 2030 vil der være en mangel på 17.000 medarbejdere.
Meget lidt fokus på økonomi
Det kapitel, der fylder mindst i redegørelsen, er afsnittet om økonomi. Ældre Sagen har også været ude med kritik af, at der ikke i finansloven for 2023 er afsat midler til ældreområdet. Det er vel også derfor, vi endnu ikke har set konjunkturerne af en ældrelov.
Mens vi venter på udspillet til ældreloven, stiger uligheden i ældreplejen.
Det er vel gået op for alle, at når man ser på udviklingen, så vil ældreområdet, i takt med at flere ældre lever længere, blive meget omkostningstungt for samfundet. Det handler om øgede udgifter på sundhedsområdet, øgede udgifter til plejeboliger med mere og øgede udgifter med højere løn og bedre arbejdsmiljø, der kan fastholde og øge antallet af ansatte i plejesektoren.
Mens vi venter på udspillet til ældreloven, stiger uligheden i ældreplejen. Det sker, ved at flere og flere er begyndt at tegne en omsorgsforsikring, som nu udbydes af flere forsikringsselskaber. Oversat betyder det, at dem, der har råd til det, forsikrer sig, så de kan være sikre på at få dækket de huller, der er i den offentlige kommunale pleje og omsorg. Samtidig bliver den offentlige pleje og omsorg, der stilles til rådighed for borgerne, ringere og ringere.
Nedskæringer i ældreplejen
Vi kan her i 2023 se, at der gennemføres besparelser på ældreområdet i flere og flere kommuner. Nogle steder er det så slemt, at de kommunale seniorråd er begyndt at klage over besparelserne til Ankestyrelsen.
Besparelserne sker, på trods af at der gennem aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen er garanti for økonomisk dækning af den demografiske udvikling (stigende antal ældre og børn – red.). Men det slår ikke til, der mangler økonomi i kommunerne til dækning af de stigende udgifter.
Debatten om økonomi i ældrepleje har her i sommerregnen fået temperaturen til at stige. Det skete, efter at den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, foreslog en personlig opsparing til ældrepleje for på den måde at sikre økonomi til området og sætte en stopper for den stigende ulighed gennem alternativ til udviklingen med flere forsikringer.
Et oplæg, der fik alle politiske modstandere og flere ældreorganisationer til at skubbe ideen ned af bakke. Ældrepleje og omsorg skal være en samfundsopgave, lyder det fra alle sider. Det betyder, at den nødvendige økonomi skal sikres gennem omlægning og ændret prioritering i den samlede nationaløkonomi eller ved skatteforhøjelse.
Vil det ende med, at den kommende nye top-top-skat i virkeligheden kommer til at blive en velfærdsskat, dækket af dem der tjener mest i samfundet? Nej, det er nok alt for solidarisk. Måske vil den kommende ældrelov give noget af svaret, men hvor længe skal vi vente?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. august 2023 | 08:53
