Stop investeringer i våben
Medicin må aldrig stå alene
Mennesker med psykiske lidelser får store mængder af medicin. Der er brug for flere ressourcer for at kunne arbejde med alternativer til den medicin, der ved livslang behandling kan være livstruende, påpeger Lene Reinseth i denne blog.
|
Medicin fylder massivt på psykiatriske bosteder. Medicin. Der er så meget andet, man kan tilbyde. Men det er først og fremmest hvilke præparater, der kan afhjælpe borgerens lidelse, man kigger på. Medicinsk behandling kan for nogle borgere være den eneste løsning til et mindre lidelsesfuldt liv. Med tiden bliver det sværere og sværere at gennemskue, hvilken indvirkning de forskellige præparater har.
At være psykisk syg er som regel forbundet med en stor grad af kompleksitet. Der er en stor risiko for, at vi svigter disse borgere. Men vi svigter også deres bofæller, personalet og deres nære relationer. Det, jeg bruger mest tid på, når jeg er på arbejde i psykiatrien, er medicinen. Som medicinkompetent medarbejder er det mit ansvar. Jeg skal støtte borgeren i at tage sin medicin som ordineret. Jeg observerer for virkning og eventuelle bivirkninger af medicinen.
Og bivirkninger er der nok af. I større eller mindre grad. Og det slider på kroppen. Overvægt og impotens er helt almindelige bivirkninger. Hvad gør det ved os, sådan at miste gnisten og vitaliteten?
Derudover er der motoriske og neurologiske bivirkninger som parkinsonisme og epilepsi. Eller apati, ingen følelsesudsving, voldsom træthed og manglende overskud og initiativ. Der kan være risiko for udvikling af diabetes ved at indtage visse præparater.
Jeg kunne blive ved. Mange psykisk syge er i psykiatrien i mange år. Over tid øges dosis ofte for at opnå den ønskede virkning. Indtaget af medicin bliver efterhånden så voldsomt, at hvis hr. Petersen på 3. sal indtog den samme mængde, ville han falde død om.
Medicin fylder voldsomt i psykiatrien
Medicinalindustrien har kronede dage. Det er som fagperson meget svært at acceptere, at medicinbehandling fylder så meget i psykiatrien.
Sådan har det altid været. I hvert tilfælde i de 25 år jeg har været ansat i psykiatrien. Dermed ikke sagt at jeg ikke har oplevet mine gyldne øjeblikke i nærværet med borgere i psykiatrien. Jeg har ofte tilbudt samtale frem for PN-medicin (medicin der kan tages ekstra ved særligt behov), og har haft succes med dette alternativ.
Nærvær og en samtale kan være nok til, at borgeren kan fortsætte vejen frem uden yderligere indtag af medicin. Størstedelen af den PN-medicin, der ordineres som beroligende og angstdæmpende i dag, er svært afhængighedsskabende, og der er tolerans forbundet med dette.
Nærvær og en samtale kan være nok til, at borgeren kan fortsætte vejen frem uden yderligere indtag af medicin.
Det er hårdt arbejde at være psykisk syg. En pille at sove på. En at vågne på. En mod angsten. En mod stemmerne. En mod tankemylderet. En pille mod bivirkningerne og en til at stabilisere følelserne. Sådan.
Oveni denne medicinering har mange borgere behov for at selvmedicinere sig. Alkohol og euforiserende stoffer er helt normalt i psykiatrien. Psykofarmaka arbejder på at rette op på de biologiske ubalancer i hjernen, der ligger til grund for den psykiske lidelse, mens misbruget af alkohol og euforiserende stoffer gør det modsatte.
Det er en sprængfarlig cocktail med store risici for forværring af de psykiske symptomer og udløsning af voldsomme psykoser, hvor både borgere og personale er i stor fare.
Livslang medicin kan være livstruende
Optimalt set skal psykiateren forholde sig til borgerens medicinske behandling på en måde, så borger enten bliver nedtrappet eller med tiden helt udtrappet. En for manges vedkommende livslang behandling med psykofarmaka og dens bivirkninger kan være livstruende.
Det er hårdt for kroppen og psyken. Derfor kan det ikke forsvares, at ressourcerne til området ikke øges. At der ikke arbejdes på en variabel af behandlingstilbud, et alternativ til medicinen til vores psykisk syge borgere.
Forestil dig, at du kører ned psykisk på jobbet (man kalder det udbrændthed) og derfor søger lægehjælp. Hos lægen får du ordineret noget at slappe af på, lidt til at falde i søvn på, og så er det nok også bedst med antidepressiv behandling til tristheden.
Du forlader konsultationen. Lægen sætter et flueben og kalder den næste patient ind. Du træder ind på apoteket, køber din lindrende behandling og går hjem. Når du skal have fornyet dine recepter, går du på nettet og anmoder om dette, og således fortsætter din medicinbehandling. Du behøver ikke se din læge igen. Der er ingen, der påtænker at finde frem til kernen i dit problem. Du er nemlig blevet symptombehandlet. Resten er op til dig selv.
Der er dog håb forude. Københavns Kommune har fået fokus på vigtigheden af at få skabt en meningsfuld hverdag for mennesker med psykiske lidelser. Dette i form af beskæftigelse eller aktivitet. Som en form for pædagogisk medicin. Det er nemlig vigtigt at huske på, at medicin ikke er et mål i sig selv, men et middel til at komme sig.
Et liv i vater – forebygger så det batter.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
01. december 2022 | 09:53
