Gør Danmark rigere
Sænk selskabsskatten, lyder budskabet fra Venstre og de andre partier på højrefløjen samt Lars Løkke Rasmussen og de moderate. Men de bliver aldrig spurgt til, hvorfor det skulle gøre Danmark rigere at sænke skatteindtægterne fra virksomhederne.Venstres formand, Troels Lund Poulsen havde én sætning i valgkampen: Gør Danmark rigere.
Næsten den eneste sætning han kunne sige og som han er fortsat med under regeringsforhandlingerne.
Sjældent er der spurgt til, hvordan Venstre vil gøre Danmark rigere.
Mindre skat gør ikke Danmark rigere
Er metoden nævnt, er det gentagne svar: Sænk selskabsskatten.
Et synspunkt Venstre deler med andre partier på højrefløjen samt Lars Løkke Rasmussen og de moderate.
Aldrig bliver der spurgt til, hvorfor det skulle gøre Danmark rigere at sænke skatteindtægterne fra virksomhederne.
Lad os se på de sidste årtiers økonomiske udvikling. Her er Danmark blevet rigere. Vores samlede økonomi, BNP er siden 2014 steget med over 60 procent.
Det er ikke sket som følge af at sætte selskabsskatten ned. Den har siden 2014 været uændret.
Det er særligt arbejdskraft med udenlandsk baggrund, uddannelse og viden, der har skabt udviklingen. Særligt medicinalindustrien er med Novo i spidsen vokset.
Og for Novos vedkommende kan det bemærkes, at det er sket trods selskabsskatten: Novo har i årevis været den største skatteyder i Danmark men er alligevel – uanset aktiekursen – vokset.
Øget arbejdsudbud gør ikke Danmark rigere
Et andet forslag højrefløjen har til at gøre Danmark rigere er øget arbejdsudbud. Igen kniber det med argumentationen.
Beskæftigelsen er siden 2020 vokset med 280.000 personer uden væsentlige indgreb, der efter borgerlig tankegang skulle bringe flere i arbejde.
Men de realiteter har ikke præget det regeringsgrundlag Venstres formand fremlagde tirsdag for en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og de konservative:
Selskabsskatten skal sænkes fra 22 til 20 procent, topskatten skal sænkes og arbejdsudbuddet skal vokse.
Reformerne har ud over højere pensionsalder mest bestået af skattelettelser til dem, der tjener mest, lavere dagpenge og stramning af sociale ydelser. Virkningen har været at uligheden er steget år efter år har i disse år sat rekord efter rekord.
Ud over at nedlægge 20.000 stillinger i det offentlige og flere indtægter fra olien, er der stort set ingen forslag om finansiering, men man må frygte det værste.
Intet tyder på, at den politik vil gøre Danmark rigere. Men virker det ikke at sætte at sætte selskabsskatten ned. Jo udbytterne til aktionærerne vil stige.
De er allerede høje. Der er lige kommet tal for udbyttebetalingen de første fire måneder, den traditionelle periode for de største udbytter. 70 milliarder kroner – ti gange mere end i nullerne – og stigende år for år siden selskabsskatten blev sat ned i 2014.
Og selvfølgelig virker de reformer, der skal øge antallet af personer, der søger arbejde (det mere præcise udtryk for reformer, der øger arbejdsudbuddet).
Uligheden er steget år for år
Reformerne har ud over højere pensionsalder mest bestået af skattelettelser til dem, der tjener mest, lavere dagpenge og stramning af sociale ydelser. Virkningen har været at uligheden er steget år efter år har i disse år sat rekord efter rekord.
Der må gøres meget for at forhindre en VLAK-regering og en ulighedsskabende politik. Men den vil også være baseret på Dansk Folkeparti og deres fremmedfjendske politik.
Der er hverken i Danmark eller internationalt brug for at lade den yderste højrefløj og den ekstreme politik de står for komme så tæt på magten som en VLAK-regering vil indebære. Den yderste højrefløj i Europa er generelt skræmmende i dens fremgang. Den behøver ikke at få dansk medvind.
Og hvis Danmark skal blive rigere, skal der satses på det der gennem historien har gjort os rigere: Investere i uddannelse, velfærd og lighed så vi har et harmonisk samfund. Og vi skal sætte ind over for de udfordringer klimaet og miljøet kræver at vi prioriterer.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.