Læserbrev
Fortælling om et stykke Danmarkshistorie
Hvis vi skal den sociale dumping til livs, så kræver det et kursskifte i fagbevægelsen. Lad os begynde med OK23.
|
Det, jeg vil fortælle med denne faglig blog, er faktisk Danmarkshistorie.
På billedet nedenfor ses jeg, tillidsrepræsentant for VVS i en større teknikvirksomhed. Og så er der Lewandowski, én af de mange udenlandske bygningsarbejdere på Femern Bælt-forbindelsen, Danmarkshistoriens største anlægsprojekt.
Vi trykker hånd, fordi jeg og andre aktive tillidsfolk netop har overrakt strejkestøtte. Indsamlet til de der i foråret strejkede og sagde fra overfor ulige lønforhold.
Op imod 300 polske, rumænske og danske bygningsarbejdere nedlagde arbejdet og skabte Danmarkshistorie ved at skabe den første store fælles strejke mellem udenlandske migrantarbejdere. I protest imod social dumping. For fair løn og imod forskelsbehandling.
Strejken varede fire dage. Med blokering af byggepladsen. Ud over tabt arbejdsfortjeneste blev de strejkende idømt en hård bod af Arbejdsretten for overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Jeg er som sagt tillidsrepræsentant. Bosat i København. Elsker mit job og den branche hvori jeg er beskæftiget. Vi har nogle faglige uddannelser, der historisk og traditionelt har sikret kvalitet og høj standard i dansk byggeri. Og vi har ligeledes i en årrække været sikret gode løn- og arbejdsforhold. Men jeg og mine kollegaer kan også se, at vi skal stå vagt om en branche, der risikerer at blive ødelagt af grådige virksomheder, der går mere op i billig arbejdskraft end i at lave ordentligt håndværk.
Vi har set, hvordan kollegaer i andre brancher indenfor byggeriet har oplevet en social deroute. Hvordan velfungerende tømrersjak fra den ene dag til den anden udskiftes med billig østeuropæisk arbejdskraft. Hvordan løndumping foregår via import af udenlandsk arbejdskraft, som ikke kender deres rettigheder. Som ofte ikke er organiseret, og som i stigende grad også arbejder uden overenskomst og rettigheder og endda også i mange tilfælde som illegale. Faktisk ved vi ikke, hvor mange migrantarbejdere der findes. 1. juni 2022 var der registreret 266.000, men vi ved, at der findes et stort mørketal.
Den bedste måde, hvorpå vi kan forhindre et ræs mod bunden rent lønmæssigt, er ved at være solidariske med de migrantarbejdere, der selv kæmper imod løndumping.
På min nuværende byggeplads har hovedentreprenøren importeret 70 rumænske betonarbejdere via et vikarbureau. Forestil dig, hvordan en hverdag med logistik, samarbejde mellem faggrupper med mere radikalt forandres, når du ikke længere kan tale sammen. Hvordan årtiers opbygning af fælles forståelse af alt lige fra arbejdsmiljø, byggekoordinering, forståelse for kvalitet, sikkerhed ved kranløft, aftaler om vinterforanstaltninger, støv og støj, rengøring og sanitære forhold og så videre og så videre ikke længere eksisterer.
Så kære læser. Nu er vi tilbage ved fotoet af Lewandowski og mig, der trykker hånd.
Jeg er nemlig ikke alene om at være bekymret. Det er der mange af mine tillidsmandskollegaer, der også er. Og blandt andet derfor har vi i min branche skabt et netværk af tillidsrepræsentanter, som stod for en indsamling til Lewandowski og hans venner i strejken ved Femern Bælt. Fordi vi tror og mener, at det er den bedste måde, hvorpå vi kan forhindre et ræs mod bunden rent lønmæssigt. Ved at være solidariske med de migrantarbejdere, der selv kæmper imod løndumping. Og Lewandowski og hans venner lykkedes til dels med deres strejke. Selv om det kostede dyrt. Det lykkedes at få afskaffet forskelsbehandlingen og uligeløn. I juni blev der underskrevet en aftale, der sikrede en lønstigning for de udenlandske bygningsarbejdere. Som sikrede, at det på denne byggeplads ikke var lønmæssigt en fordel at importere udenlandsk arbejdskraft frem for de danske bygningsarbejdere. En aftale som vel at mærke ikke skyldtes den etablerede danske fagbevægelse, men som kom i hus via handlekraft fra migrantarbejderne.
Og derfor håndtrykket. Fordi det giver håb. Håb om at hvis vi virkelig vil, så kan vi faktisk bekæmpe det uvæsen, der hærger byggeriet, og som hedder social dumping. Hvis vi virkelig vil, så bør vi kunne se fællesskaber og nye venskaber, som udvikler i stedet for at afvikle. Hvis vi virkelig vil, så kan det måske lykkes at forhindre det, som har ramt vores kollegaer i mange af vores nabolande.
Men så kræver det et kursskifte i fagbevægelsen. På mange parametre. For eksempel at der ved de kommende OK23-forhandlinger prioriteres de, der er nederst og har den laveste løn. Ved at kræve en markant højere mindsteløn. Det vil være et vigtigt redskab, fordi østarbejdere på den nuværende mindsteløn reelt fungerer som løndumpere. For eksempel ved at kræve kædeansvar så hovedentreprenør hæfter for underentreprenør med hensyn til gældende regler og overenskomst.
Håndtrykket med Lewandowski skulle gerne inspirere til tusindvis af håndtryk. Som et eksempel til efterfølgelse. At migrantarbejdere, der siger fra overfor forskelsbehandling, kan regne med solidaritet og støtte fra os danske håndværkere. Fordi det i sidste ende er den eneste måde, hvorpå vi kan afskaffe ræset mod bunden og bekæmpe social dumping.
Med venlig hilsen, Karsten Clausen, tillidsrepræsentant og fagligt aktiv. Medlem af Rør og Blik København.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
31. oktober 2022 | 06:00
