EU’s omnibusser ruller hurtigere og hurtigere
Det er en katastrofe, at EU vil tillade firmaer at beholde kræftfremkaldende stoffer i kosmetik i langt længere tid. Og EU vil ikke engang sikre, at de kræftfremkaldende varer tydeligt bliver mærket, skriver Per Clausen.
Det er næppe en hemmelighed, at det, der nok bedst kan beskrives som EU’s regeludvandingskorstog, ikke alene fortsætter ufortrødent, men endda sætter farten op.
Gemt bag pæne ord om “regelforenkling”, spytter EU-kommissionen deres nye yndlingsværktøj, de såkaldte “omnibusser”, ud i en lind strøm. Der er snart ikke det emne, der ikke er berørt, fra kemi og miljø, til digitale spørgsmål og økonomiske rapporteringsregler. Alt kan tilsyneladende potentielt set blive føjet til rækken af omnibusser.
Jo jo, men var EU ikke kendt for sit store og til tider nærmest byzantinske bureaukrati? Og har EU-modstandere og skeptikere ikke i årtier råbt op om, at EU bestemmer for meget og forkert, så måske var lidt afregulering en god idé?
Sådanne spørgsmål kan man godt forstå, for hvem kan ikke gå ind for enklere og mere letforståelige regler?
Men, sagen er bare, at når det kommer til en analyse af EU’s nye afreguleringsbølge, bør man bide mærke i, hvem det er, den synes at være designet til fordel for. Gør man det, opdager man hurtigt, hvorfor det kan være så problematisk, for fokus er hverken på at gøre det enklere for den enkelte borger eller for EU’s mange offentlige instanser.
Ja, selv ikke et forslag om i det mindste tydeligt at mærke de kræftfremkaldende varer kunne opnå godkendelse.
Nej, de eneste afreguleringsbølgen synes at være designet til at gavne, det er det private erhvervsliv. Derfor har vi også set flere forslag, der både ender med rent faktisk at gøre EU-lovgivning endnu mere kompliceret at navigere i, end den allerede er, samtidigt med at den kan komme med regninger, der bogstavelig talt skal betales af borgernes liv og helbred.
Det ved jeg godt er noget af en påstand, men da jeg selv har været med til at forhandle flere af aftalerne, mener jeg også, at jeg har noget at have det i. Ja, det er på grund af den konkrete erfaring, at jeg ikke tøver med at sige, at det er klart, at det, der kaldes “forenklinger” og “simplificering”, meget tydeligt handler om noget helt andet: Nemlig om at udvande den kontrol med virksomheder, der trods alt er, i EU-systemet.
Tag blot det såkaldte ”mid-cap”-forslag, vi forhandlede hjem tidligere på året med blandt andre de danske Konservative i en af de ledende roller. Her opfandt man – i sin iver for at lade virksomheder løbe fra deres ansvar – nye grænseværdier for, hvornår man mener, at virksomheder – lige til dette formål – skal kunne ses som små eller mellemstore (mid-cap-virksomheder vil være undtaget fra forpligtelser relateret til GDPR, red.) Det er et forslag, der ud over at være forkert i udgangspunktet netop ender med at gøre det mere komplekst at finde ud af, hvilket regime virksomheder hører under. Det kan man kalde meget, men “regelforenkling” er ikke passende.
Bedre bliver det ikke, hvis man ser den kemiomnibus, vi også lige har afsluttet forhandlingerne på. En omnibus der påvirker farlige kemikalier i gødning, mærkning af kemikalier – og så farlige kemikalier i kosmetik. Hvem der mente, de emner var gode at blande sammen, det ved jeg stadig ikke, men jeg ved, at forhandlingsresultatet klart viser, at det var en dum idé.
Ikke alene har man, endnu engang, formået at gøre processerne mere omstændige og uklare, men det er desværre langt fra det værste. For et af de helt store resultater blev, at EU fremover vil tillade, at stoffer, man finder ud af er kræftfremkaldende, kan beholdes i kosmetik i langt længere tid end hidtil. Fordi det ellers er synd for virksomhederne, at de skal ud og finde nye stoffer. Ja, selv ikke et forslag om i det mindste tydeligt at mærke de kræftfremkaldende varer kunne opnå godkendelse. Det er, rent ud sagt, en katastrofe.
Det kan godt være, nogle få virksomheder kommer til at tjene lidt flere penge, men folk vil bogstaveligt få dårligere helbred af det, og nogle dø, samtidigt med at samfundet i fremtiden vil få en endnu højere regning til sundhedssystemet.
For hver eneste af de nu mindst 10 omnibusser, EU-kommissionen har sat i drift, vil man kunne finde problemer, og ofte det modsatte af forenklinger.
Desværre er det der intet, der tyder på, at det stopper hverken EU-systemet eller de stærke kapitalkræfter i de enkelte lande, der presser på for ukritisk at omfavne den afreguleringsdagsorden, der så tydeligt kun gavner nogle få.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
45% af 750.000 DKK
337.028 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
