Bøger og filmatisering
Erhvervsinteresser har sat dagsorden for EU-udbud
Efter mange års kritik af de asociale effekter af EU’s udbudsregler, er der reformer på vej. Det åbner muligheder, men man skal bare vide, at Kommissionen har en anden prioritet end sociale krav.
|
Når offentlige myndigheder sender kontrakter i udbud, er det svært at komme til at stille krav til de arbejdsforhold, leverandørerne byder deres ansatte, ligesom det kan være vanskeligt at lægge krav ind om miljø- eller klimaprofil. Der har også været sager, hvor reglerne har spændt ben for kommuners forsøg på at undgå samarbejde med virksomheder, som omgår skatteregler via skatteparadiser. Nu åbner Kommissionen for at revidere reglerne, og det skal ses som en mulighed. Men man skal ikke være naiv: Udgangspunktet for Kommissionens initiativ er noget helt andet end dét, den en overgang lod fagbevægelsen tro.
Et problem i to årtier
Alt sammen handler det om EU’s udbudsdirektiv, der siden det kom til i 2004 har været et bureaukratisk mareridt for især kommunerne, og som har lavet store ulykker på mange fronter. Kernen i problemet er, at det presser offentlige myndigheder til at være så enøjede som muligt: Det skal være prisen, der vejer tungest over andre hensyn, og den offentlige myndighed skal ikke putte for mange betingelser ind, heller ikke krav om løn- og arbejdsforhold. Det er ofte baggrunden for de mange historier om elendige forhold for arbejdere på offentlige projekter i Danmark og andre steder.
Der skal lægges hårdt ud, hvis dagsordenen bag ændringerne af udbudsreglerne skal bruges til at rette op på de ulykker, der er sket i direktivets navn gennem tiden.
Der har været en del forsøg gennem tiden på at rette direktivet til, så det f.eks. giver plads til at kræve overenskomster. I 2014 blev direktivet revideret, så det i teorien blev muligt at stille sociale krav, i praksis viste det sig meget svært. Juridiske forviklinger spændte ben.
En erklæring gav håb
I de seneste måneder har der været mange kontante tegn på, at der er vilje i EU-toppen til at tage fat på udbudsdirektivet. Især en erklæring fra april, underskrevet af en række erhvervsorganisationer, af EU-kommissionen og af fagbevægelsen, hvor der foreslås ”bæredygtige offentlige indkøb, herunder fremme af kollektive overenskomster.”
Det lykkedes ikke fagbevægelsen at få Kommissionen til at love eller opfordre direkte til ændringer af direktivet, men det var tæt på, efter manges vurdering. Og nu er løftet om genforhandling af direktivet så kommet: Da formanden for EU-kommissionen Ursula von der Leyen den 18. juli præsenterede sine retningslinjer for de næste fem års arbejde i EU, var det med et løfte om at genåbne direktivet og revidere det. Det skal man tage alvorligt. Retningslinjerne giver det første indblik i, hvilken strategi, Kommissionen vil vælge, den første oversigt over stødretningen i kommende initiativer.
Der er bare et stort problem.
Erhvervslivet sætter dagsordenen
Der er ikke noget i teksten, som tyder på, at det lige er de sociale krav, der står på Kommissærens menu. Ændringerne skal gøre det muligt, at ”give preference til europæiske produkter i visse strategiske sektorer. Det vil sikre værditilvækst for vores borgere, og det vil sikre forsyning af vigtige teknologier, produkter og tjenesteydelser.”
Så er vi godt nok nede på jorden igen. Ikke en stavelse om sociale eller miljømæssige krav.
Baggrunden skal findes i nogle af de overordnede strategiske nybrud i Kommissærens planer, som synes at være kraftigt præget af en dialog, hun har haft med især den energi-intensive industri. Denne lancerede ti krav på et møde i Antwerpen, hvor Kommissæren og det belgiske EU-formandskab deltog i et lukket møde med lederne af virksomheder inden for stål, kemi, cement m.m. Blandt deres krav var en ændring af udbudsreglerne, der svarer én-til-én til udmeldingen i von der Leyens retningslinjer. Udbudsregler, som kan sikre afsætning af nye europæiske produkter er vejen frem, lyder logikken.
Køb europæisk-klausuler
I EU-toppens optik, både i Kommissionen og i Rådet, skal EU opruste på ny teknologi, især på det digitale område og inden for ’renere teknologi’. Derfor er det med den renere teknologi da også en blandet affære – stærkt problematiske teknologier, såsom atomkraft, og teknologier knyttet til gasindustrien, der for længst har fået det grønne stempel i EU, står til at få endnu en håndsrækning. Men dét til en side. Erhvervslivet får i retningslinjerne håndslag på, at de skal have støtte på mange niveauer til teknologiudvikling, en slags ”Køb europæisk-klausuler”. Dét er essensen i Kommissionens forslag.
Derfor har fagbevægelsen heller ikke umiddelbart medvind, når udbudsdirektivet åbnes for forhandling. Der skal lægges hårdt ud, hvis dagsordenen bag ændringerne af udbudsreglerne skal bruges til at rette op på de ulykker, der er sket i direktivets navn gennem tiden.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
31. august 2024 | 06:00
