De danske efterretningstjenester har været i medierne i stor stil. For godt et år siden kom en opsigtsvækkende kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Øjeblikkeligt blev chefer og en tidligere chef sendt hjem.
Her kort før jul blev tjenesterne og cheferne pure frifundet af en overfladisk og top hemmelig dommerundersøgelse. Overfladisk fordi det formentlig var den opgave, dommerne havde fået i det hemmelige kommissorium.
I samme periode blev fire nuværende eller tidligere efterretningsansatte fængslet med truslen om 12 års fængsel. Og åbenlyst for at stoppe medierne i at bringe oplysninger frem besøgte cheferne for FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, og PET, Politiets Efterretningstjeneste, en række medier for at fortælle dem, at de også kunne få 12 års fængsel for at viderebringe hemmelige oplysninger. Helt uhørt i et demokrati, hvor man ikke truer medierne, men lader dem arbejde frit under ansvar over for domstolene.
USA’s adgang til at spionere på dansk jord bliver forsvaret med, at vi til gengæld får oplysninger fra amerkanske efterretningstjenester.
Selv Berlingske har på lederplads forleden konstateret efter hele det forløb om efterretningstjenesterne, at det holder ikke at holde offentligheden helt i mørke om, hvad der foregår.
Skandalerne startede allerede med whistleblower Snowdens afsløringer i 2014 af blandt andet samarbejdet mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste, NSA.
Amerikanerne har adgang til at aftappe data fra internationale fiberkabler, der går gennem Danmark. Sagen blev dengang udfoldet i danske medier, og vi ved, at blandt andet udenlandske statschefer og danskere på den måde blev aflyttet. USA’s adgang til at spionere på dansk jord bliver forsvaret med, at vi til gengæld kan få oplysninger fra amerikanske efterretningstjenester. Men kan et retssamfund på den måde lade en fremmed efterretningstjeneste arbejde uden reel kontrol i Danmark?
En af de beskyttelser, demokratiet har mod misbrug fra efterretningstjenesterne, er Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Men dette tilsyn er i årevis blevet forholdt afgørende oplysninger om, hvad der er foregået. Først ved hjælp fra en eller flere whistleblowere blev Tilsynet informeret. Det førte til en undersøgelse, som i fire bind blev afleveret til forsvarsministeren, og en pressemeddelelse, der blandt andet talte om overtrædelse af dansk lovgivning.
Det førte til hjemsendelsen af fire chefer og igangsættelse af endnu en undersøgelse. Det er den, der nu har ført til den overraskende konklusion, at der ikke er nogen at komme efter. Cheferne og tjenesterne er i alt væsentligt frifundet – helt i modstrid med det, Tilsynet nåede frem til. Det er dog klart, at kommissionen ikke har undersøgt centrale anklager fra Tilsynet om spionage og vildledning af Tilsynet.
Hverken kommissoriet eller konklusionen er offentligt tilgængelig bort set fra to sider. Her er trods alt en foruroligende formulering: At man ikke kan “antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven”. Hvad betyder generelt? Som minimum må det dække over, at det sker i et ukendt omfang.
Det må ikke stoppe her, derfor har Enhedslistens Eva Flyvholm indkaldt justitsministeren i samråd. Forhåbentlig kommer der også en reaktion fra Tilsynet, der startede sagen, og som nu er kørt over.
Ud over disse sager er der flere tilfælde, hvor regeringen misbruger efterretningstjenesterne. Da hjemtrækningen fra Afghanistan udviklede sig til en katastrofe, fik regeringen FE til at udsende en analyse, som sagde, at man havde undervurderet, hvor hurtigt Kabul ville falde. En bekvem undskyldning for regeringen – men helt i modstrid med tidligere vurderinger fra FE om, at den planlagte hjemtagning af de vestlige styrker hurtigt ville få Afghanistan til at gå i opløsning, som det skete.
Tilsvarende misbrug skete, da regeringen ikke ville høre efter, at der var fare for, at de danske børn i al-Hol-lejren kunne blive rekrutteret af Islamisk Stat. Det ønskede regeringen ikke at høre: Som en del af strammerpolitikken skulle børnene og deres mødre ikke hjem. Det skete først efter et stærkt politisk pres, hvor det skal huskes, at der fortsat er danske børn under skrækkelige forhold i al-Hol-lejren.
For at summere op:
– Tilsynet for Efterretningstjenesternes pegede åbenbart på, at FE havde igangsat operationelle aktiviteter i strid med lovgivningen, og at FE havde tilbageholdt afgørende oplysninger for Tilsynet og afgivet urigtige oplysninger. Hvordan kan dette harmonere med den undersøgelse, Justitsministeriet satte i gang?
– Regeringen har åbenlyst misbrugt tjenesterne i politisk øjemed, både i forbindelse med hjemtagningen fra Afghanistan og ved at undertrykke vigtige oplysninger om de danske børn i al-Hol-lejren. Og har regeringen godkendt – måske igangsat – intimideringen af ansvarshavende redaktører for centrale danske medier? I hvert fald har de tilladt det.
– Tidligere medlemmer af Folketingets Kontroludvalg har i forlængelse af Tilsynets kritik rejst bekymring for, om de også er ført bag lyset af FE. Denne bekymring er ikke undersøgt. Kort sagt er der stor tvivl om effektiviteten af de demokratiske kontrolorganer, der er nedsat i forhold til efterretningstjenesterne.
Med konklusionen fra Berlingske: Det holder ikke at holde offentligheden i mørke.
26. december 2021 | 06:33
Denne henvisning fra RT brugte Fet i en “analyse” af Rusland (Den Russiske Føderation) som et argument for en “sikkerheds-trussel” i Nordatlanten (Arktis)
https://www.rt.com/russia/543249-misunderstanding-nato-cause-catastrophe/
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
