Det er herligt at mangle arbejdskraft
Arbejdsgiverne jamrer over manglen på arbejdskraft og ser ikke anden udvej end at hente den i udlandet. Men der er stadig masser af muligheder for at skaffe arbejdskraft i Danmark. Det kræver bare en ekstra indsats, også af arbejdsgiverne.Stop jammeren over manglen på såkaldte “hænder”. Der er i øvrigt nedladende overfor kvalificerede medarbejdere at reducere dem til “hænder”.
Det nytter heller ikke noget at have “hænder”, som ikke ved, hvad de laver. Derfor skal vi med det samme investere langsigtet i AMU, VUC og erhvervsskolerne.
Lønmodtagerne skal have de kvalifikationer, der efterspørges, og alle virksomheder skal udarbejde uddannelsesplaner for deres ansatte. Voksne skal uddannes hele livet.
Alle skal have en god start i skolen. Børn, især drenge med lidt ekstra krudt i røven, fik ikke altid den store succes i skolen, men de skal have chancen for at lære på nye måder gennem arbejde.
Når samfundet og virksomhederne har brug for uddannede mennesker, er det snedige svar sjovt nok uddannelse.
Jobfest uden forringelse af overførselsindkomster
Efterspørgsel efter arbejdskraft er en lykkelig situation. Alene den sidste måned kom 17.000 flere i job. Hvad siger Cepos, arbejdsgiverforeningerne og de borgerlige egentlig til, at vi har en jobfest uden samtidig at indføre forringelser, som forsurer livet for folk på overførselsindkomster?
Det er nu igen klart dokumenteret, at det ikke er lavere ydelser, men ledige jobs det handler om.
Titusindvis finder arbejde, uden at grebet strammes om arbejdsløse og modtagere af kontanthjælp. Kontanthjælpsloftet fik højst 450 ekstra i job.
Desværre har mange allerede fået blå slagmærker af mødet med liberalisternes iskolde logik. Ramt af troen på at tæsk flytter mennesker, men fattigdom fører bare til afmagt og apati.
Listen med mennesker, der vil bidrage, er alenlang. De skal have en chance, og det er nu under højkonjunkturen, vi har mulighederne for at skabe et nyt, moderne og rummeligt arbejdsmarked.
Økonomisk højkonjunktur giver muligheder. Det er skønt, at der nogle steder mangler kvalificerede medarbejdere. Det kan forhåbentlig pille arbejdsgiverne lidt ned og tvinge dem til at lægge deres kræsne opførsel på hylden. Jeg håber også, at vi snart ser lønstigninger til almindelige lønmodtagere.
Der er brug for flere ansatte på både private og offentlige arbejdspladser, men hvor skal vi lede efter nøglerne til denne udfordring?
Det minder om manden, der søgende stod under en gadelampe. Et venligt menneske kommer forbi og tilbyder at hjælpe. Han får at vide, at det er nøglerne, som er tabt. Nu leder de så begge videre i det oplyste område under gadelampen.
Da det ikke lykkes, spørger den venlige mand, hvor nøglerne præcist er tabt. Han får temmelig overraskende at vide, at det skete lidt længere væk i nogle buske i et mørkt område. Hvorfor i alverden leder vi så her, spørger hjælperen. Svaret var, at det er svært at finde noget i det mørke buskads, og at gadelampen lyser så godt. Det samme billede kan bruges, når vi leder efter arbejdskraft.
Overspringshandlinger er nemme, som at lede under en lygte. Her ligger forslaget om at sende bud efter udlændinge i alle prisklasser.
Til gengæld ligger den virksomme, men også lidt mere besværlige løsning lidt længere væk. Det eneste holdbare svar er at “opgradere” vores arbejdsmarked til en ny version. Der er masser af folk, som står udenfor porten til både private og offentlige arbejdspladser.
Der er masser af ledige hænder
Der er fortsat 85.000 forsikrede ledige.
24.000 kontanthjælpsmodtagere er vurderet jobparate.
76.000 unge mellem 15 og 29 år har ingen uddannelse, er ikke i gang med en og har heller ikke et job.
10.000 leder efter en praktikplads.
49.000 mennesker med handicap vil gerne bidrage med nogle timer.
26.000 seniorer leder forgæves efter job.
14.000 er visiteret til fleksjob, men hverken private eller offentlige arbejdsgivere åbner dørene.
50.000 førtidspensionister vil gerne bedrage nogle timer.
27.000 ekstra ansatte, heraf 7000 i det offentlige, vil blive resultatet, hvis ansatte på deltid fik de timer, som de ønsker.
Hvad der svarer til 1700 ekstra fuldtidsansatte vil blive gevinsten, hvis vi afskaffer “partnerindkomstafhængigheden” for pensionister.
Et usundt arbejdsmiljø koster, hvad der svarer til 22.500 fuldtidspersoner.
4000 nyløsladte fra fængslerne har hvert år svært ved at finde arbejde, selv om de er jobparate.
10.000 ekstra arbejdsår er gevinsten, hvis folk på såkaldte “nul-timers-kontrakter” får lov til at arbejde det antal timer, som de ønsker.
Listen med mennesker, der vil bidrage, er alenlang. De skal have en chance, og det er nu under højkonjunkturen, vi har mulighederne for at skabe et nyt, moderne og rummeligt arbejdsmarked. Der er sådan, vi får et samfund, som hænger sammen.