Danmark anlagde den 18. januar 2023 annullationssøgsmål ved EU-domstolen for at få kendt EU’s mindstelønsdirektiv ugyldigt. Sagen er endnu ikke afgjort, men alligevel er regeringen i fuld gang med at implementere direktivet.
“Fristen står fast, uanset at der verserer et annullationssøgsmål,” skriver Beskæftigelsesministeriet i en mail til Arbejderen.
EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022. Alle 27 EU-medlemslande har to år og skal senest den 15. november 2024 have implementeret direktivet med titlen Passende mindstelønninger i Den Europæiske Union.
Beskæftigelsesministeriet forventer på nuværende tidspunkt, at EU-domstolen træffer en afgørelse i slutningen af 2024 eller i starten af 2025. Derfor kan implementeringen ikke afvente, at der bliver afsagt dom om annullation af mindstelønsdirektivet, skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen den 27. november i et svar til Folketingets Europaudvalg.
I Lissabontraktaten står der jo, at EU ikke må blande sig i løn, organisationsret, strejkeret og ret til lockout.
Thorkil Jansen, formand 3F Aarhus Transport, Logistik & Byg
Et annullationssøgsmål betyder, at EU-domstolen kontrollerer, om den nye lovgivning er i overensstemmelse med EU’s grundlov.
At annullationssøgsmålet ikke har opsættende virkning vækker undren blandt de faglige kræfter, der mener, at EU skal holde sig fra indblanding i forhold på arbejdsmarkedet, der i Danmark bliver aftalt mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne.
– Det var og er en udbredt opfattelse i fagbevægelsen og blandt flere af partierne i Folketinget, at mindstelønsdirektivet er ulovligt i henhold til EU-traktaten, siger Thorkil Jansen, formand for 3F Aarhus Transport, Logistik & Byg, til Arbejderen, og tilføjer:
– I Lissabontraktatens artikel 153, stk. 5 står der jo, at EU ikke må blande sig i løn, organisationsret, strejkeret og ret til lockout. Det skal alene varetages af nationalstaterne. Jeg har derfor svært ved at forstå, at søgsmålet ikke har opsættende virkning.
Samme toner lyder fra Brian Tollak Nielsen, formand for 3F Horsens og omegn.
– Jeg undrer mig da lidt over, at man går i gang med implementeringen, når der ligger et søgsmål. Direktivet indebærer naturligvis, at der er lovgivning, der skal tilpasses. Vinder Danmark søgsmålet, så kan man selvfølgelig trække på skuldrene og sige, at det var spildt arbejde, siger han til Arbejderen.
Faglig netværk mod EU-mindsteløn
Tilbage i december 2021 dannede en stribe 3F-afdelinger på tværs af landet netværket ‘Stop EU’s mindsteløn’. Formålet var at oplyse om mindstelønsdirektivet og dets konsekvenser og gennem faglige aktiviteter forhindre EU i at vedtage direktivet.
Da det ikke lykkedes, satte netværket sig et nyt mål: Danmark skulle anlægge sag ved EU-domstolen.
– Der blev udskrevet folketingsvalg til den 2. november, og det benyttede vi til at rejse spørgsmålet om mindstelønsdirektivet på valgmøder rundt om i landet. Kandidaterne blev spurgt om deres holdning til en EU-bestemt mindsteløn, og om de støttede en sag ved EU-domstolen, fortæller Thorkil Jansen.
Da Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen (M) i december 2022 præsenterede regeringsgrundlaget for SVM-regeringen, stod der, at den vil: “…. anlægge et annullationssøgsmål om EU’s mindstelønsdirektiv. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler rammerne for løndannelsen. På den baggrund har arbejdsmarkedets parter også været imod EU’s direktiv om mindsteløn.”
– Efter valget fortsatte vi presset på politikerne, og vi havde aldrig fået SVM-regeringen til at slæbe EU i retten uden alle de faglige aktiviteter, mener Thorkil Jansen.
Hvad sker der?
3F-formændene i Stop EU’s mindsteløns-netværket mødes stadig med jævne mellemrum. På det seneste møde i starten af november stod mindstelønsdirektivet på dagsorden, og det blev noteret, at Beskæftigelsesministeriet i en foreløbig analyse konkluderer, at direktivet har begrænset betydning for Danmark. Alligevel mener afdelingsformændene, at det er vigtigt at følge processen og holde sig opdateret.
– Men det er meget svært for ikke at sige næsten umuligt at få noget som helst at vide om, hvad der sker. Det virker til at være en meget lukket proces, der foregår lige nu, siger Thorkil Jansen og nævner nogle af de spørgsmål, der trænger sig på: Hvad indebærer implementeringen af direktivet konkret? Hvad er det, de danske politikere skal gøre? Hvad sker der ved EU-domstolen med annullationssøgsmålet? Hvor langt er EU-domstolen i behandlingen?
Hvad angår processen i Folketinget, så har Beskæftigelsesministeriet allieret sig med arbejdsmarkedets parter.
Som tidligere nævnt er Beskæftigelsesministeriet nået frem til, at EU-direktivet har begrænset betydning, men den endelige vurdering skal imidlertid ske i samråd med arbejdsmarkedets parter i Implementeringsudvalget, lyder det fra ministeriet. Implementeringsudvalget er et udvalg, der “rådgiver regeringen med at sikre implementering af EU-direktiver på den mest hensigtsmæssige måde.”
Beskæftigelsesministeriet har haft indledende drøftelser med arbejdsmarkedets parter, men det er endnu for tidlig at sige noget om den konkrete implementering, oplyste den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen så sent som den 27. november.
Fagbevægelsen i udvalg
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er med i Implementeringsudvalget. Hvem der repræsenterer FH, har Arbejderen forsøgt at få svar på – uden held.
Til gengæld har Arbejderen fået oplyst, at Nadja Abelgren Olsen fra fagforbundet 3F er med i den arbejdsgruppe, som FH har nedsat for at kunne følge processen på Christiansborg og komme med inputs til FH’s repræsentanter.
Nadja Abelgren Olsen er EU-chef i 3F.
– Implementeringen af direktivet er umiddelbart forholdsvis uproblematisk for Danmarks vedkommende, netop fordi vi har en god, stærk kollektiv arbejdsmarkedsmodel og er undtaget implementering af den problematiske løndel. Det eneste, Danmark skal implementere, er artiklerne 4 og 10 i direktivet, siger hun til Arbejderen.
Artikel 4 handler om, at medlemslandene skal levere handlingsplaner til fremme af overenskomstforhandlinger om løn for at sikre en så høj overenskomstdækning som muligt.
Artikel 10 har overskriften overvågning og dataindsamling og forpligter Danmark til hvert andet år at indberette data og oplysninger til Kommissionen om blandt andet “den kollektive overenskomstdækningsgrad og udviklingen i denne.”
Den aktuelle overenskomstdækning i Danmark – det samlede antal lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der arbejder på overenskomstaftalte vilkår – ligger ifølge en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening på cirka 82 procent. Kommer dækningsgraden under 80 procent, så forpligtes Danmark i henhold til artikel 4 i EU-direktivet til at udarbejde en plan for, hvordan overenskomstdækningen kan blive højere.
Tekst i direktivet åbner en EU-lem
Lige netop artikel 4 i minimallønsdirektivet finder Thorkil Jansen særligt problematisk og bekymrende.
– Det lyder da vældig pænt, at EU skulle bekymre sig om de kollektive overenskomster, men problemet er, at direktivet overhovedet nævner ord som eksempelvis overenskomster og organisering. Så snart de er nævnt i en direktivtekst, så overgår de i princippet til EU’s domæne.
– Men det er forhold, der aftales mellem fagbevægelse og arbejdsgivere. Det skal ikke bestemmes af politikere, hverken i det danske Folketing eller EU, understreger den aarhusianske fagforeningsformand.
Da Fagbevægelsens Hovedorganisation i november 2020 afgav høringssvar til det daværende udkast til mindstelønsdirektiv, lød præcis den samme bekymring:
“Ved at de (begreber og definitioner, såsom kollektive forhandlinger, red.) indgår i direktivet, vil det i tvivlstilfælde være op til EU-domstolen at fastslå definitionen.”
Ud af EU
Et er sikkert: Netværket ‘Stop EU’s mindsteløn’ holder et skarpt øje med såvel implementeringsprocessen og EU-domstolen.
– Hvis ikke EU-domstolen medgiver, at Lissabontraktaten er brudt, og EU påberåber sig retten til at blande sig i løndannelse, så er det jo en helt anden snak, vi skal have om EU. Jeg mener, at det var Claus Jensen fra Dansk Metal, der på et tidspunkt sagde, at så må vi kigge på selve det danske medlemskab, slutter Thorkil Jansen.
Fundamentet, landsklub for jord- og betonarbejdere, struktører og brolæggere, siger det direkte i en udtalelse fra klubben årsmøde den 10.-11. november: “Dansk fagbevægelse må melde klart ud: Vi kan ikke være i EU, hvis vi påtvinges lovbestemt mindsteløn.”
Klubben står fast på retten til at forhandle løn, så det ikke ender som i Tyskland, der har haft en lovbestemt mindsteløn siden 2016. “Timelønnen er under 100 kroner, og folk må have flere jobs eller stå i kø for at få gammel mad ved supermarkederne, selv om de har fuldtidsarbejde. Der er ikke råd til både mad og husleje,” står der videre i udtalelsen.
Vi skal forberede os på direktivet
Spørgsmålet er, hvor længe Danmark kan holde sig fri af direktivet. Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport, tror højest, at søgsmålet ved EU-domstolen kan forhale det tidspunkt, hvor det rammer Danmark.
– Der står ganske vist i Lissabontraktaten, at EU ikke må blande sig i blandt andet løn, men på et eller andet tidspunkt rammer direktivet også Danmark. Derfor skal alle gode kræfter fortsat sætte sig ind i, hvad det her drejer sig om, og hvordan det påvirker os. Og så skal vi samarbejde med andre kræfter på europæisk plan, siger Jakob Lykke.
Han fortæller, at 3F-formændene på netværksmødet i starten af november aftalte at sætte fokus på EU-mindsteløn i forbindelse med valget til EU-parlamentet den 9. juni næste år.
Direktivet fylder 15 sider og består af to forskellige dele:
- Et sæt indledende noter, der forklarer EU-kommissionens argumentation og begrundelser for de enkelte elementer i direktivet.
- Selve direktivteksten.
Direktivteksten er opbygget på følgende måde:
- Kapitel 1, artikel 1, 2 og 3 er almindelige bestemmelser, og definitioner. Derefter følger artikel 4, som er den artikel, der er helt central i forhold til Danmark, da den omhandler lande, som ikke har en lovbestemt mindsteløn, men kører med kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet.
- Kapitel 2, artikel 5, 6, 7 og 8 omhandler alle lande, som i forvejen har en lovbestemt mindsteløn.
- Kapitel 3 omhandler det, der kaldes “horisontale bestemmelser”. Det vil sige, at de gælder for alle medlemslande, uanset om man tilhører den ene eller den anden kategori.
- Kapitel 4 omhandler regler for, hvornår og hvordan direktivet skal implementeres, hvornår det skal ajourføres og lignende. Direktivet skal være implementeret i landene senest 15. november 2024.
Både noter og selve teksten får betydning, hvis det kommer til en retssag om direktivet.
Det fremgår af direktivet, at medlemsstaten kan overlade til arbejdsmarkedets parter at implementere direktivet eller dele af det. Men “medlemsstaten tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, til enhver tid overholdes.”
Direktivet skal revideres i 2029. Du kan læse hele direktivet her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
