anmeldelse
“Den Sorte Svane” er hverdag på byggepladserne
Der er grøde og vækst i de aktivistiske lag i den del af fagbevægelsen, som er tilknyttet byggeriet. Forude venter OK25, hvor udfordringerne med social dumping bør prioriteres øverst.
|
Kære læser.
Hver måned bliver vi 1000 færre medlemmer i den danske fagbevægelse. Altså FH-familien. Det rigtige fællesskab, som skulle “favne og forme verden om til en lysere tid”. Det fællesskab som også i store dele af Europa er i krise og flere steder er truet af udslettelse. Umiddelbart en fortsat rutsjetur væk fra indflydelse og væk fra ideen om “den danske model” og verdens bedste arbejdsmarked. Alligevel vil jeg håbe, at du vil læse med i denne lille historie om, hvorfor der er håb forude, og hvorfor organisering og fællesskaber i Danmark også i fremtiden kommer til at spille en rolle.
Men først skal du lige sluge nogle grumme faktuelle “nyheder” om, hvordan det går på de danske byggepladser. Det er nemlig her, jeg har min hverdag. Måske du har set TV2 og dokumentaren “Den Sorte Svane”: En af de medvirkende, rockeren Fasar Raja, har et nedrivningsfirma og fortæller grinende, hvordan litauiske arbejdere på ulovlig vis har bortskaffet asbestholdigt materiale. TV2 tager os med ind i en kriminel underverden, der er forbundet til oververdenen, og hvor de sorte penge via fakturafabrikker flyder ud på især byggepladserne. Typisk sker det med udenlandske arbejdere nederst i fødekæden, der udnyttes på det groveste. “Den Sorte Svane” er vores hverdag. Læs for eksempel indlæg af Claus Westergreen, formand 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).
På byggepladserne oplever vi, at jo flere led af underentreprenører, jo mere snyd, fusk, kriminalitet og social dumping.
På byggepladserne oplever vi, at jo flere led af underentreprenører, jo mere snyd, fusk, kriminalitet og social dumping. Firmaerne sælger opgaverne videre og videre og videre, indtil ingen aner, hvem der har ansvaret. Det er den perfekte måde at slippe for at overholde arbejdsmiljølovgivning og skatteregler. Og en opskrift som bygherre eller hovedentreprenør i stigende grad benytter. Det har jeg og mine kollegaer i årevis dokumenteret og derfor krævet anstændighed fra arbejdsgiverside og kædeansvar for hovedentreprenør. Vi oplever et stigende antal falske selvstændige, vikarbureauer, postkasseselskaber og endeløse kæder af underentreprenører, som groft udnytter udenlandske kolleger. Også for at omgå de lokale løn- og arbejdsvilkår eller for decideret at begå svindel og kriminalitet.
Selv EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit siger det: “Den danske regering er alt for slatten, når det kommer til at stille byggefirmaer til ansvar, hvis de snyder deres underleverandør”. Og Danmark er tæt på at blive slæbt for EU-domstolen, fordi regeringen ikke har indført kædeansvar i byggeriet, som den ellers skal ifølge EU-lovgivning.
Den nuværende regering beskyldes (med rette) af EU-kommissionen for “ikke effektivt og forholdsmæssigt at sanktionere over for kontrahenten for at bekæmpe svig og misbrug.”
Med andre ord: Hvis man snyder, skal man straffes, og det bliver man ikke i dag.
Kravet om kædeansvar er gentagne gange blevet afvist af arbejdsgiverorganisationer.
Måske har du hørt beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) fortælle om en ny lovpakke, der afsætter flere midler til bekæmpelse af social dumping. Og måske har du her i valgkampen hørt om ministerens partifæller, som lover at gå forrest i kampen mod social dumping. Men det, som du måske ikke har hørt, er, at ministeren samtidig har stemt for et lovforslag, der gør hvidvask nemmere. Det fortæller tidligere leder af Finans Danmarks hvidvask-taskforce Lars Krull. Den nye lov lemper på kravet om en dansk bankkonto for udenlandske arbejdere.
Udlændige- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) forklarer, at lempelsen skal gøre det lettere at få mere udenlandsk arbejdskraft.
På generalforsamlingen i min fagforening var Ane Halsboe inviteret med. To gange forsøgte jeg at få et svar om ovenstående lovforslag. Men ministeren ønskede ikke at svare. Nu er loven om dansk bankkonto rullet tilbage. Og det står endnu engang klart, at vores nuværende regering prioriterer arbejdsgiverinteresser og ønsket om øget arbejdsudbud.
Måske har du i valgkampen hørt statsministeren fortælle, at Socialdemokratiet vil støtte fagbevægelsens ønske om et ID-kort for byggearbejdere. Som en del af mulighederne for at komme snyd og arbejdskriminalitet til livs. Men det, som du måske ikke har hørt, er, at selvsamme krav blev afvist i den netop omtalte lovpakke til bekæmpelse af social dumping … af regeringen og Socialdemokratiet.
I 2014 aftalte Thorning-regeringen (sammen med Enhedslisten og SF), at der skulle indføres ID-kort. Men S forhalede og udskød det til efter valget i 2015, som højrefløjen vandt – og så blev det lagt i graven. I 2019 gik S til valg på, at der skulle indføres ID-kort på alle byggepladser, men brød sit løfte og indførte en forsøgsordning. Sidste forår blev det aftalt politisk, at ID-kortet efter evaluering af forsøgsordningen skulle til forhandling. Og nu altså en lovpakke hvor regeringen og Socialdemokratiet har blokeret for ID-kort.
Og jeg ved, du har hørt, at statsministeren føler sig misforstået i forbindelse med tyveriet af vores overenskomstforhandlede forårsfridag. Men at hun alligevel vil stå i spidsen for endnu en forøgelse af tilbagetrækningsalderen til næste forår. Så at vi sikres verdensrekorden i højeste pensionsalder. På trods af alle løfterne om at med velfærdsforliget så skulle der følge en højnelse af arbejdsmiljøet på … byggepladserne.
Nu tænker du måske: Hvor er koblingen mellem fortællingen fra byggepladsen og den manglende organisering – og så min påstand om håb og tro på fremtidens fællesskaber?
Kære læser: I al enkelthed kan jeg se og konstatere, at der i disse år er kommet turbo på “frigørelsen” væk fra bindingen af Socialdemokratiet. Der er hos mine yngre fagligt aktive kolleger kommet en erkendelse af, at aktivisme og fagbevægelsens oprindelige dyder om organisering er vejen frem. Fagbevægelsen er ikke et forsikringsselskab, som sikrer dig via et fast kontingent. Du er fagbevægelsen, og kun i fælles solidaritet med hinanden har fagbevægelsen en fremtid. Vi kan ikke være ligeglade med de litauiske bygningsarbejdere. Fordi fagbevægelsen er født i solidaritet og fællesskab. Vi kan ikke se passivt til, når stribevis af byggepladser ikke formår at opretholde anstændige arbejdsforhold.
Derfor er der grøde og vækst i de aktivistiske lag i den del af fagbevægelsen, som er tilknyttet byggeriet. Det kommer blandt andet til udtryk i blokader mod byggepladser uden overenskomstdækning. Det kommer til udtryk i ønsket om mere tværfagligt samarbejde på byggepladsen, (og i afdelingerne), for eksempel om at sikre at arbejdsmiljøloven overholdes. Og det kommer til udtryk i den erkendelse, at vores udenlandske kollegaer må og skal organiseres.
Det kommer også til udtryk i nye politiske krav: Sociale protokoller i kommunerne og politiske muskler til indsatsteams til bekæmpelse af social dumping. Politiske krav om at fagbevægelsen ikke kan overleve isoleret i en osteklokke, men må ud og forholde sig til, for eksempel at vores lærlingeuddannelse bliver tilknyttet omstillingen i byggeriet imod en grøn bæredygtig fremtid.
Konkret kommer det til udtryk nu og her i forbindelse med OK25. Det er nemlig nu, at fagbevægelsens krav til arbejdsgiverne skal formuleres. Udfordringerne med social dumping bør prioriteres øverst.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. juni 2024 | 06:04
