Dansk krigsindsats gennem 30 år – og den er ikke stoppet
DR’s nye serie "Velkommen til frontlinjen" leverer ikke den fulde sandhed, men et meget stort antal af de brikker, der skal til for at give et sandfærdigt billede, skriver Lotte Rørtoft-Madsen i denne blog.
“Velkommen til frontlinjen” hedder en ny og allerede omdiskuteret dokumentarserie på DR. Serien kan i denne tid ses på flow-tv søndag aften i det, der for ikke så lang tid siden blev kaldt “bedste sendetid”. Men alle seks afsnit kan allerede nu streames på dr.dk.
Det er en monumental serie og en kæmpemæssig satsning, der på basis af 70 medvirkende og 300 timers arkivmateriale ruller over skærmen. Fra starten af 1990’erne og frem til 2021 følges de danske soldater, der i perioden var udsendt til eks-Jugoslavien, Irak og Afghanistan.
I serien krydsklippes der mellem autentiske optagelser, interviews med soldater, pårørende og ledende militærfolk samt instruktive grafiske fremstillinger af kampkonditioner og frem- og tilbagerykninger for at forstå de konkrete forhold, der blev opereret under.
Hvis man – som en del læsere af dette medie og undertegnede selv – har fulgt den danske krigsindsats igennem de seneste 30 år, er det første spørgsmål, der melder sig: Er det endelig sandheden, der kommer for en dag?
Ingen er stillet til ansvar
Som nogle kan huske, blev der i 2012 nedsat en kommission, der skulle undersøge Danmarks deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene. Men da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister for Venstre-regeringen i 2015, blev kommissionen simpelthen lukket ned. Ingen regering har siden følt sig foranlediget til at genåbne den.
Derfor stiller spørgsmålene sig stadig i kø, og hverken ansvarlige politikere eller ledende militærfolk er blevet stillet til regnskab for deres ageren. Det er eksempelvis lykkedes Anders Fogh Rasmussen at undslippe sit ansvar for at have løjet om grundlaget for dansk krigsdeltagelse i Irak: Der var jo beviseligt ikke masseødelæggelsesvåben i Irak.
I dag fungerer hans firma Rasmussen Global Consulting som en endog meget tæt rådgiver for Zelensky-styret i Kyjiv. Erfaringer med at massere opinionen, så den kommer i den rette krigsstemning, og prikke til de rigtige og mest indflydelsesrige politikere på den store verdensscene kan altid bruges.
Typisk nok har Anders Fogh Rasmussen nægtet at medvirke i DR-serien.
Serien leverer vigtige brikker
Men tilbage til spørgsmålet: Er det sandheden, der kommer for en dag? Dømt over alle seks afsnit må det siges, at serien i hvert fald leverer et meget stort antal af de brikker, der skal til for at få sandheden frem.
I serien dvæles der ikke ved analyser af krigenes årsager. Der afsøges ikke egentlige forklaringer på, hvordan det kunne være, at der i årene efter Sovjetunionens sammenbrud opstod så mange krige. Vi forbliver på overfladen: beskytte civile, bekæmpe terrorister, forsvare kvinderettigheder. Vi kommer heller ikke for alvor ned i magtens storpolitiske spil, bag om kulisserne.
Den militære top, de ledende militærfolk, der på forskellige tidspunkter har haft ansvaret, siger klart og tydeligt fra. Tilmed undsiger de hele grundlaget for operationerne.
Selv om man kunne ønske sig den fulde fortælling, er det faktisk ikke seriens ærinde:
“Danmark har sendt over 30.000 soldater i krig gennem de sidste 30 år. I denne serie fortæller de om tabet af uskyld, om modet og om de konsekvenser, det har haft for os og for dem, vi bekæmpede.”
Sådan indrammes serien. Og inden for den ramme får vi rigtig, rigtig meget.
De ledende danske politikeres følgagtighed over for USA udstilles – lige fra socialdemokraten Nyrup Rasmussen efter 11. september 2001 til Venstres Anders Fogh Rasmussen og hans symbiotiske forhold til USA’s præsident Bush.
Den militære top, de ledende militærfolk, der på forskellige tidspunkter har haft ansvaret, siger klart og tydeligt fra. Det var Mission Impossible. Tilmed undsiger de hele grundlaget for operationerne, at “vi”, Vesten, har nogle værdier, der er andre overlegne, og som skal proppes ned i halsen på “de andre”.
Inkompetence og fejl udstilles.
Civile og militære i Irak og Afghanistan interviewes, og næsten alle siger igen og igen: I kom som en besættelsesmagt. Vi var nødt til at bekæmpe jer.
Afdækning af løgne om Irak-krigen
Stærkest står afsnittene fire og fem med deres nådesløse afdækning af, hvad der foregik i Irak og de løgne, som krigsindsatsen blev spundet ind i. Svagest står behandlingen af Balkan-krigene, fordi deres komplicerede kontekst kun anes i omrids.
Og så viser serien, hvordan unge danske mænd og kvinder melder sig til militæret og krigen, drevet af retfærdighedssans, ønsket om at gøre noget godt for andre og behovet for at afprøve sig selv under ekstreme omstændigheder. Mange af dem ender desillusionerede og uden tro på, at de har kæmpet for noget godt.
Særligt én udsendt soldats skæbne går igen i alle afsnit: Anders Storrud. Hans historie står stærkt, og hans mors, Liv Storruds, ærlige og smertefulde refleksioner fungerer som en slags rød tråd. Liv Storrud var kommunist på Nørrebro i 70’erne, rundet af fredsbevægelsen og humanisme og må se sin søn gå en helt anden vej.
Seriens måske mest gribende scene er ved Anders Storruds begravelse i afsnit fem, hvor hele den militære top sidder samlet i kirken, og Liv har insisteret på, at de synger “Kringsatt av fiender”.
Serien stopper ved de danske troppers tilbagetrækning fra Afghanistan, og den når også lige at få med, at det var et forsmædeligt nederlag, da USA forlod Kabul over hals og hoved i august 2021.
Til gengæld behandles Danmarks rolle i ødelæggelsen af Libyen eller imperialismens krig mod Syrien slet ikke. Formentlig fordi danske soldater ikke var med “på jorden”. Begge krige er dog med til at fuldende billedet af en såkaldt aktivistisk udenrigspolitik, der moser hen over andre folk og lande.
En vigtig debat
“Velkommen til frontlinjen” har allerede fra seriens start skabt diskussion og røre, for den rejser jo diskussionen: Hvad nu? Hvad med fremtiden? Forhenværende forsvarschef Jesper Helsø siger i seriens sidste afsnit:
“Det kan godt være, at nogle har haft et ønske om at eksportere demokrati og menneskerettigheder. Men i mine øjne er det at stikke blår i øjnene på befolkningen, at man kommer med den slags ting. Jeg tror, at danskerne, de danske politikere tænker sig gevaldigt om næste gang – og måske ikke lige står for at skulle til at engagere sig i udlandet igen.”
Eks-forsvarschefens ønske kan synes naivt, den nuværende regerings politik taget i betragtning. Lige nu er statsminister Mette Frederiksen bannerfører for, at NATO skal skubbe Ukraine foran sig og angribe dybt inde i Rusland. Det koster godt nok ikke danske soldaters liv og vil måske i militære termer ikke blive betegnet som et “dansk engagement i udlandet”. Men det er det i sin essens. Og der vil komme konsekvenser.
Se serien på DR! Læs meget gerne Carsten Jensens antikrigsroman om Afghanistan-krigen “Den første sten”! Grav ned i Arbejderens arkiv! Googler du “Arbejderen Irak”, vælter det med artikler. Googler du “Arbejderen Afghanistan”, sker det samme. Og så fremdeles.
Men frem for alt: Brug serien til at diskutere nutidens kurs for oprustning, militarisering og krig for “Vestens værdier”!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
39% af 750.000 DKK
291.208 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
