Læserbrev
Brev fra en grøn verden i 2050 – med en grøn vision for fremtiden
Dette brev fra fremtiden kommer med håb om en grønnere og mere retfærdig fremtid. Det er også en opfordring til, at politikerne tør tage springet og formulere og implementere en grøn vision.
|
Skrevet af Tim Wodskou 3. februar 2050. Tim Wodskou er biolog, medlem af Scientist Rebellion og klimabevægelsen.
Kære danskere i 2020’erne.
Jeg skriver fra år 2050 med fortælling om håb. Jeg kan godt huske, det føltes håbløst dengang.
I 2020’erne baksede Danmark med trusler fra Rusland og USA’s præsident Trumps trusler om annektering af Grønland og fornægtelse af klimakrisen.
Kloden styrede mod en verden i sænk med fortsat ødelæggelse af naturen, stor udledning af drivhusgasser og tiltagende klimakatastrofer. En vulgær rig elite ønskede ikke forandring, fordi de profiterede på ødelæggelsen, og politikerne formåede ikke at ændre samfundet eller tøjle den rige elite. Lobbyisme, misinformation, løgn og såen splid resulterede i forkert fokus mod militarisme, når klimatiltag var det vigtigste.
På trods af de igangværende trusler gik det endelig op for den danske regering i slutningen af 2025, hvad de virkelige og største fremtidige geopolitiske trusler var.
Statsminister Mette Frederiksen og regeringen indså, at den eskalerende klima- og naturkrises ekstreme vejr ville medføre fødevarekollaps, finansielt kollaps og i sidste ende samfundsmæssigt kollaps. De indså også, at dette ikke først ville indtræffe i slutningen af århundredet og kun i fattigere dele af verden – men at dette ville ske snart, globalt og også ramme Danmark.
Politikerne mente, at teknologi og kapitalismen (det frie marked) kunne løse alle problemerne, samtidig med at samfundet fortsatte på samme kurs og høje forbrug.
Det blev modvilligt erkendt, at systemet og økonomien var drivkraften til ødelæggelsen. Det blev erkendt, at finans- og forsikringssystemerne ikke kunne overleve, og at BNP-væksten ikke kunne vokse uendeligt.
Da den erkendelse var nået, gik det stærkt – der blev indkaldt til pressemøde, og en undtagelsestilstand for klimaet blev erklæret. Målet – en tværgående arbejdsgruppe havde et år til en plan om implementering af en 10-års grøn vision – et CO2-neutralt og cirkulært grønt retfærdigt samfund i 2036.
Erkendelsen og handlingen blev hjulpet af et massivt pres fra grønne organisationer, klimaaktivister, forskere, politikere med langsigtede ambitioner om et grønt Danmark og andre engagerede parter.
Visionen blev implementeret – og i 2036 blev Danmark (næsten) CO2-neutralt.
Det er jo tit sådan, at frontfiguren tager æren – så Mette Frederiksen blev Time’s Person of the Year i 2026 og tildelt Nobels fredspris i 2029.
Danmark gik modigt foran som et sandt grønt foregangsland. Det tog en del år, før resten af verden gik med på samme drøm – hvor USA som de sidste, først i 2031 ikke mere kunne stå imod presset fra verdens samfund og dets egen befolkning. Visionen fra lille Danmark inspirerede verden, og under massive bølger af folkelig modstand og en kritisk presse blev politikernes løgne, om at det hele nok skulle gå uden omvæltninger afdækket.
På trods af den grønne omvæltning så vi stadig ekstremt vejr, fødevarekriser og økonomiske kriser på grund af latenstiden fra stop af forurening til effekt – men i takt med den hastige omstilling til grønne og retfærdige samfund lykkedes det verdenssamfundet at klare kriserne nogenlunde, selv om mange millioner stadig sultede og døde.
År 2050
Hvordan er det så at leve i den grønne vision på Frederiksberg i 2050?
Jeg er nu en gammel mand på 72 år. Jeg lever i en god, sikker og økonomisk tryg alderdom her på Frederiksberg.
Når jeg kigger ud ad vinduet, ser jeg træer og natur. De fleste parkeringspladser og mange veje er erstattet af natur, legepladser fyldt med børn og lyden af fuglefløjt.
Hvis man har brug for at transportere sig, tager man cyklen, den gratis offentlige transport eller lejer en elbil.
I 2036 mistede jeg mit gode job på Novo Nordisk, som ikke længere kunne sælge særlig meget medicin til en tiltagende sundere verden. Det grønne liv med mere fællesskab, natur, motion, primært plantebaseret mad og mindre arbejde og stress gør, at diabetes, overvægt, kræft, allergi og andre livsstilssygdomme og miljøbaserede sygdomme er i hastig tilbagegang.
Da der på det tidspunkt var indført jobpligt, kunne jeg nemt få et job. Folk arbejder nu kun cirka 25-30 timer om ugen – da folk indså, at det gode liv ikke var stort materielt forbrug, blev der ikke brug for at tjene så mange penge mere. Så jeg havde, mens jeg arbejdede, masser af tid til at passe mine børnebørn og dyrke fritidsinteresser.
Kriminalitet, fattigdom, socialt udsatte og psykisk sygdom er faldet til lave niveauer på grund af den gode kvalitet af skoler, jobs, retfærdig fordeling og en følelse af fællesskab og samhørighed mellem mennesker, der har tid og overskud til at hjælpe hinanden.
Andre tiltag gjorde, at børn kom væk fra skærmenes dopamininducerede narkotika og nu er en del af fællesskabet i sportsklubber, læseklubber og så videre. Den tidligere tendens til sygeliggørelse af børn med diagnoser og skolefrafald forsvandt med rigelige normeringer, frivillige voksne og plads til forskellighed i skolerne.
Ændrede boformer med mindre og tættere boliger, mere fællesskab og mindre arbejde førte også til, at ensomhed nu ikke rigtig mere er “et issue”.
Her i 2050 tænker folk, at hele tankesættet og samfundsformen var uforståelig i tidligere tider.
De synes, det var absurd, at man tillod at behandle dyr barbarisk, holde dem indespærret i store haller og spise absurd store mængder kød. Vi har nu kun fritgående dyr, og folk spiser mest plantebaseret, hvor kød mere er til festlige lejligheder.
Folk undrer sig også nu om dage, hvorfor man engang havde behov for at købe nye ting og tøj hele tiden. De spørger – vidste de ikke, at der var børnearbejde, og at det smadrede vores alle sammens natur og klima? Nu genbruger vi det meste, selv om der også købes nye ting af og til.
Vi har også mere ferie – nu flyver vi bare ikke mere, men tager toget på længere ferier eller holder ferie i naturskønne Danmark, hvor halvdelen af landet er natur.
Når jeg i dag prøver at forklare yngre danskere, hvordan det hang sammen, dengang eliten herskede og hærgede, og hvilke dårlige undskyldninger og løsningsforslag de og politikerne havde til at løse menneskehedens største trussel, griner de over de latterlige utilstrækkelige forslag.
Jeg fortæller dem, at eliten og politikerne mente, at teknologi og kapitalismen (det frie marked) kunne løse alle problemerne, samtidig med at samfundet fortsatte på samme kurs og høje forbrug – så de kunne fortsætte den neoliberale voldtægt og tyveri af Jordens ressourcer med højt profit, der kun hjalp dem selv.
Det var bestemt ikke nemt at omstille alle til et andet slags liv, hvor reklamernes lokken til tankeløst og meningsløst forbrug blev stoppet, og hvor den måde, man spiste, forbrugte, boede og transporterede sig på – ja hele livet – blev vendt på hovedet.
Efter meget omvæltning og nogle år, der var svære og hårde, lever vi nu i en tid, der er bedre end før. Truslerne er ikke helt væk, og vi rydder stadig op fra den uansvarlige skalten og valten med vores eneste Jord. Men følelsen af fællesskab, retfærdighed og håb for fremtiden fylder mit hjerte med glæde, og jeg kan se på mine børnebørn, vel vidende at de nok skal få en god fremtid.
Jeg er meget taknemmelig over de fremsynede mennesker og politikere, der i midten af 2020’erne gik imod strømmen af status quo og havde visionært mod til at ændre et ødelæggende system til en grøn og retfærdig fremtid.
Denne er blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. februar 2025 | 10:55
