Kommentar
Bekæmp klimaforandringer for at eliminere vold mod kvinder
Vold mod kvinder er et omfattende globalt problem, som kun eskaleres af det kaos, klimaforandringer medfører. Derfor er akut klimahandling en afgørende komponent for at eliminere vold mod kvinder, skriver Maja Parsberg Madsen.
|
Klimaforandringernes konsekvenser ses allerede i dag i form af en stigning i naturkatastrofer som for eksempel oversvømmelser, tørke, orkaner og hedebølger. De sociale konsekvenser er vidtrækkende, og de forventes kun at forværres i fremtiden.
Kvinder udgør halvdelen af Jordens befolkning, og der er derfor brug for fair repræsentation af alle køn, når vigtige beslutninger skal tages.
Vi taler sjældent om de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne, men de udgør en trussel mod de mange fremskridt i folkesundheden, der er sket over hele verden det sidste halve århundrede. Eller som det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift The Lancet skriver: “Klimaforandringerne er den største globale sundhedstrussel, som verden står overfor i det 21. århundrede”.
Kønsbaseret vold
Det ses blandt andet som varmerelaterede dødsfald i hedebølger, hungersnød som følge af ændringer i fødevareproduktionen og nye pandemier på grund af vores måde at avle dyr i landbruget. Derudover vil stigningen i naturkatastrofer medføre en eskalering i kønsbaseret vold, det vil sige vold mod kvinder og piger, både fysisk og seksuel, som følge af det kaos som flere naturkatastrofer giver.
Desuden rammes pigers og kvinders reproduktive rettigheder hårdt, når samfundets beskyttende strukturer nedbrydes under katastrofer. Eksempelvis kunne vi i Kenya under de første tre måneder af covid-19-pandemien se 152.000 kenyanske teenagepiger blive gravide som følge af lukkede skoler og lockdowns, hvilket var en stigning på 40 procent. Jeg tænker ikke, at man behøver at grave særligt dybt for at finde lignende tendenser andre steder.
Vold mod kvinder er allerede et omfattende globalt problem, og klimaforandringerne tilfører en ny faktor, eftersom piger og kvinder rammes disproportionalt hårdt af naturkatastrofer. Der er allerede 14 gange større risiko for, at kvinder dør eller kommer til skade under katastrofer end mænd, og klimaforandringerne er anerkendt som årsag til acceleration af vold i hjemmet.
70 procent af kvinder i humanitære nødsituationer oplever kønsbaseret vold, hvilket er dobbelt så mange som kvinder generelt på globalt plan. Derudover viser undersøgelser, at hver femte kvinde, som har flygtet på grund af klimaforandringer, har oplevet seksuel vold.
Børneægteskab og sexarbejde
En yderligere risiko er en stigning i børneægteskaber, da det at gifte sin datter bort kan være en indtægtskilde for fattige familier i humanitære nødsituationer, plus at det kan være en måde at slippe af med en ekstra mund at mætte. Hvilket igen starter en dominoeffekt af traumatiserende konsekvenser som seksuel vold, teenagegraviditeter og flere piger der dropper ud af skolen.
For slet ikke at nævne, at piger og kvinder i nødsituationer er i større risiko for at blive seksuelt udnyttet eller lokket ind i sexarbejde for at skaffe basale fornødenheder som mad og husly. Hvilket igen forringer kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, da det gør kvinder mere sårbare overfor uønskede graviditeter, hiv-infektioner og andre seksuelt overførte sygdomme.
Dette er blot nogle eksempler på de scenarier, der kan forværre kvinders rettigheder som følge af det kaos, et voldsommere klima medfører. Hvis ikke disse problemer håndteres effektivt, risikerer vi, at problemerne vokser sig endnu større.
Repræsentation
Her er det en stor fejl, hvis man blot ser kvinder som ofre, da det kun forværrer problemet. Der er uden tvivl mange patriarkalske strukturer, som er skyld i, at kvinder og piger rammes disproportionalt hårdt af klimaforandringer. Men af én eller anden grund har disse nedslående statistikker ikke ført til flere kvinder i fora, hvor vigtige beslutninger træffes.
Frem for at sige “ej, hvor frygteligt” er der brug for flere kvinder i ledende positioner, både lokalt og globalt, så kvinders behov i større grad tilgodeses.
Et lavpraktisk eksempel er mangel på menstruationsprodukter og prævention i nødhjælpspakker, fordi de ofte planlægges af mænd, eller manglende fokus på gynækologiske sygdomme under katastofer. For eksempel kan længerevarende ophold i beskidt vand medføre flere gynækologiske problemer, og der er en øget risiko for spontane aborter på grund af stress og dårlige boligforhold.
Kvinder udgør halvdelen af Jordens befolkning, og der er derfor brug for fair repræsentation af alle køn, når vigtige beslutninger skal tages. Både under naturkatastrofer, i klimapolitik og helt generelt på politisk topniveau.
Vigtigst af alt er akut klimahandling en afgørende komponent for at bekæmpe vold mod kvinder, da klimakatastrofen er ved at eskalere problemet globalt.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. marts 2023 | 06:14
