Læserbrev
Kalenderen viser den 4. maj 2022 – i aften er det 77 år siden, at Danmark blev befriet efter fem års tysk besættelse.
Klokken nærmer sig 19.30, og på Halmtorvet på Vesterbro i København strømmer folk til. Efter to års coronapause er der igen mulighed for at gennemføre det traditionsrige fakkeltog gennem Istedgade på befrielsesaftenen. Det har været gennemført stort set hvert eneste år siden befrielsen i 1945.
Fakkeltoget arrangeres af 4. Maj-Initiativet, der består af Horserød-Stutthof foreningen, DKP, Enhedslisten, SF, Kommunistisk Parti, KPiD, Demos, Global Kontakt og Vesterbro lokalhistoriske forening. Medarrangør er Foreningen projekt Stjerne Radio. Fagforeningerne 3F BJMF, LFS, 3F København samt Stilladsarbejdernes Klub støtter arrangementet.
I skyggen af krigen i Ukraine
Konferencier på aftenens arrangement er Christine Lundgaard. Hun slår fast, at vi denne aften både mindes modstandskampen under besættelse og den aktuelle kamp mod krig, fascisme og militarisme. Dette års 4. maj bliver afholdt i skygge af krigen i Ukraine.
– Vores krav i dag er: Den russiske aggressionskrig skal stoppes nu! Krige ender med sejr eller forhandling. Men ingen ser lige nu ud til at kunne vinde denne krig, som kan blive langvarig og i sidste ende eskalere faren for atomkrig. Derfor skal verdenssamfundet presse på for våbenhvile og politiske forhandlinger. Hovedløs oprustning i hele Europa hjælper ikke ukrainernes berettigede modstandskamp mod invasionen af deres land. Oprustningen hjælper os ikke til at opnå stabilitet og fred. Derfor skal vi holde hovedet koldt i disse tider, understreger Christine Lundgaard.
Duoen Kaditterkadat står for den musikalske side af arrangementet og får deltagerne til at synge med på en række kendte fredssange.
Aftenens første taler er Lizette Lassen fra bevægelsen TID TIL FRED – aktiv mod krig.
– Lige nu opruster Danmark på alle planer. Budgettet til NATO er forøget med 18 milliarder om året, og den danske regering har udskrevet valg om at afvikle forsvarsforbeholdet i EU. Frygten for krig, der ligger latent i os alle, bruges til at få os trukket længere ind i militariseringen. Men de ressourcer, vi bruger på krig og våben, gør vores verden mere usikker. De ressourcer, der bruges, kunne være så meget bedre givet ud. Derfor står vi klart på i TID TIL FRED – aktiv mod krig, at vi skal stoppe oprustningen, miljøsvineriet og militariseringen af vores samfund, erklærer hun.
Næste taler er Emil Olsen, formand for murernes brancheklub i Nordjylland. Han advarer om faren ved den øgede ulighed og fattigdom i Europa.
– I mine øjne er krig ikke kun, når det foregår med militært isenkram. Jeg mener, at den værste form for krig, der kan føres, er at føre befolkninger ud i nød og fattigdom. Præcis som vi ser det i Europa, dengang som i dag. Ifølge Eurostats egne tal lever 117 millioner mennesker i Europa nu i reel fattigdom på baggrund af jagten på profit til de få. Det svarer til 23 procent af Europas befolkning, altså næsten hver fjerde europæer. Det er her, den reelle fare ligger i en tid, hvor militærbudgetterne er de eneste, der kan få tilført midler, siger han.
Kaditterkadat, der består af Pia de Vos og Jens Lassen, synger endnu nogle sange, blandt andre “Drengen og billedet” af Bjarne Jes Hansen, hvor omkvædet om, at solen altid skal skinne, synges på både dansk, fransk, tysk, amerikansk og russisk.
Befrielsesbudskabet
Klokken er nu 20.35, det var omkring det tidspunkt, hvor befrielsesbudskabet lød ud af radioen den 4. maj 1945. Nu runger det igen ud over forsamlingen på Halmtorvet.
“I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig”, lyder det skrattende ud af højttaleren.
Hornorkestret Røde Horn spiller Frihedssangen, som forsamlingen synger med på, hvorefter faklerne tændes.
Nu er det tid til optoget gennem Istedgade. Vesterbro og især Istedgade blev under besættelsen kendt for sin indædte modstand mod besættelsesmagten. Ikke mindst under folkestrejkerne i 1944 var der oprør i bydelen.
– Beboerne har var meget aktive i kampen. De byggede barrikader og gik til modstand. Kampen mod krig, fascisme og undertrykkelse er stadig aktuel i dag. Derfor er der brug for, at vi bliver ved, siger Christine Lundgaard, inden optoget stiller op.
Forrest er fanerne. Frihedsfanen i blåt, rødt og hvidt, stutthofffangernes fane, fanen fra den spanske modstandskamp med flere.
Efter fanerne kommer ladbilen med Røde Horn med lidt besvær på plads, inden alle deltagerne følger efter.
Det stemningsfulde optog bevæger sig gennem Istedgade, mens Røde Horn spiller en række kendte sange fra frihedskampen i både Danmark, Spanien og andre lande.
Flere steder vinker beboere ud ad vinduerne, og gæster på gadens caféer hilser optoget velkommen.
Et samlingssted for modstandskampen
Optoget stopper op ved butikken Stjerne Radio. I dag er der udstilling om besættelsestiden og modstandskampen i vinduet. Under besættelsen var butikken samlingssted for modstandsfolk, og der blev trykt illegale blade i baglokalet.
Stjerne Radio åbnede i 1942 og lagde i starten ud med at forstærke den britiske radiokanal BBC’s sending til det besatte Danmark med højttalere ud i Istedgade. Andre gange satte de en engelsk grammofonplade på, når tyske soldater kom marcherende ned ad Istedgade, så de kom til at gå i takt til den britiske sang “It’s a Long Way to Tipperary”.
Netop denne melodi lyder også ud over Istedgade denne majaften i 2022 for at markere 77-året for modstandskampen.
Længere nede ad gaden er et stort banner med teksten “Istedgade overgi’r sig aldrig” spændt ud over gaden. Den parole blev kendt under folkestrejkerne i 1944.
Fakkeltoget bevæger sig ned ad nogle sidegader til Otto Krabbes Plads. Deltagerne tager opstilling under de store blomstrende frugttræer, der lyser hvidt i aftenmørket.
Arrangementet sluttes af med, at alle synger Nordahl Griegs smukke fredssang “Kringsat af fjender”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
