I år byder vi endnu en gang velkommen til 1. maj i skyggen af Tyrkiets folkemorderiske militære operationer mod kurdere og Kurdistan, der startede den 17. april. Hundredvis af krigsfly, bevæbnede droner og helikoptere og tusindvis af tyrkiske soldater er involveret i besættelsesoperationen. Siden invasionens fjerde dag har den tyrkiske hærs kriminelle handlinger vist sig i form af brugen af giftige kemiske stoffer mod nogle af forsvarspositionerne i Sydkurdistan (Irak). Den tyrkiske stat brugte også sidste år gentagne gange giftgas i Sydkurdistan.
Kurdistan og kurderne er udsat for et stort angreb. De har levet under truslen om folkedrab og udslettelse i årevis. Det kurdiske folk, hvis eksistens og rettigheder nægtes, har i årtier ydet en episk modstand for at bevare og udleve deres egen kultur, sprog og politiske rettigheder. Men de bøjer sig ikke for det fascistiske regime i Tyrkiet.
I løbet af denne kamp har kurderne skabt menneskelige, fredelige og etiske værdier. De arbejder hver dag for et multikulturelt Kurdistan og Mesopotamien, hvor fredelig og ligeværdig sameksistens er mulig, hvor der findes et grundlæggende demokrati, og hvor kvinderne er befriet. Social forandring er mulig selv under vanskelige omstændigheder, som revolutionen i Rojava har vist.
Vi opfordrer arbejderklassen og arbejderne, antifascister og antikapitalister til at slutte sig til kampen mod imperialistiske angreb og igen at råbe, at vi ikke vil betale regningen for krisen.
PKK er en revolutionær frihedsbevægelse, og det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan viser med sin ideologi og kamp en vej ud, ikke kun for Mellemøsten, men for hele verden. Det er endnu en gang blevet tydeligt, at kapitalisme ikke er løsningen på menneskehedens problemer, tværtimod ødelægger den menneskeheden ved konstant at skabe problemer.
Imidlertid prøver imperialisterne at dække over denne virkelighed med en række “nye” initiativer og derved genvinde styrke og vedligeholde deres profit. De opretter undertrykkende, autoritær og endog fascistiske forvaltninger for at modvirke de oprørske bølger, der rejser sig fra græsrødderne, og for at bevare deres kontrol over hele kloden.
Holde massernes vrede under kontrol
Imperialisterne prøver på at holde massernes vrede under kontrol ved at gennemtvinge deres racistiske, patriarkalske, separatistiske, militaristiske og undertrykkende politik. Det er utvivlsomt ikke tilfældigt, at de regeringer, der er kommet til magten i de fleste af de europæiske stater i de senere år, er højreorienterede, og fascismens fodspor kan være på vejen.
Tyrkiet modtager militær og politisk støtte fra NATO, begår hver dag krigsforbrydelser og slipper godt afsted med det. Den fordrejer sandheden og implicerer vestlige lande i disse forbrydelser. Kurderne og deres solidariske venner gennemfører hver dag demokratiske aktioner for at vise sandheden og sætte en stopper for den tyrkiske fascisme. De forsøger utrætteligt at vise befolkningen, at NATO har sin del af ansvaret for forbrydelserne mod det kurdiske folk.
Tyrkiets præsident Erdogan og hans AKP-MHP-koalitionspolitik vil udrydde kurderne, uanset deres status eller om de bor inden for eller uden for Tyrkiets grænser. Det påvirker alle aspekter af deres liv, både økonomisk og kulturelt. De metoder, der blev brugt til at gennemføre denne politik, er blevet udviklet med hjælp fra imperialister. De fleste af de våben, Erdogan har brugt i sine massakrer, er købt fra NATO-lande, herunder Tyskland, England, Frankrig. På denne måde er det tyrkiske samfundet splittet og delt op med krige nogle steder og med racistiske, højreorienterede politikker bygget på frygt i andre regioner.
Kurdere i Danmark på gaden 1. maj
Vi kurdere i Danmark er på gaden 1. maj. Vi mener, at 1. maj skulle forvandles til et topmøde af modstand og kamp som en ny begyndelse, en ny begyndelsesdag. Denne 1. maj vil ødelægge AKP-MHP-fascismen. Alternativ demokratisk bevidsthed vil afsløre sin vilje. I lyset af angrebene fra imperialisterne alle steder i dag er det nødvendigt, at de progressive revolutionære forener sig og deltager i kampen.
Vi opfordrer arbejderklassen og arbejderne, antifascister og antikapitalister til at slutte sig til kampen mod imperialistiske angreb og igen at råbe, at vi ikke vil betale regningen for krisen.
Vi opfordrer til, at venstresocialistiske partier, organisationer, ledere, revolutionære demokratiske kræfter må påtage sig denne opgave og dette ansvar.
Vi opfordrer dig også til at deltage i den internationale underskriftskampagne “Retfærdighed for kurdere“.
Kapitalismen dræber; socialismen er vejen frem!
Stop Erdogans invasion i Kurdistan!
Kampen i Kurdistan vil betyde nederlag for fascismen.
Forsvar Kurdistan og forsvar modstanden mod fascisme!
Længe leve 1. maj!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.