Miljø- og Klimaudvalget har besluttet, at der fremover ikke må støjes fra byggepladser om lørdagen, og kortet en time af den daglige arbejdstid, så støj skal ophøre klokken 17 i stedet for klokken 18 på hverdage.
Der er jo byggeboom i Hillerød, og udvalget er enige om, at der også skal tages hensyn til naboerne. De fleste kommer jo hjem fra arbejde og spiser aftensmad inden 18, og med udsigten til flere års fortsat byggeri er det rimeligt, at folk kan få fred fra klokken 17 og om lørdagen. Vi burde have ændret tiderne noget før.
Almindeligt byggearbejde skal udføres i den almindelige arbejdstid, det er de fleste bedst tjent med.
Tue Tortzen
Svend Petersen, direktør i HHM Byg, er meget utilfreds. Han kalder det dårlig erhvervspolitik, at der ikke må støjes sen eftermiddag og lørdag.
Hillerød er en god kommune for erhvervslivet – ellers blev der jo ikke bygget på livet løs. Men det er slet ikke meningen, at folk skal arbejde fra 6 om morgenen til 6 om aftenen.
Overenskomsterne fastsætter 7,5 timers arbejdsdag på ugens første 5 dage. Det har fagforeningerne opnået lidt efter lidt fra dengang for 100 år siden, hvor arbejdstiden var 60 timer om ugen. Det er sket, for at arbejderne ikke skal nedslides, og det har været muligt, fordi maskiner og teknik har gjort byggeriet mange gange mere effektivt. Det går hurtigere end nogensinde før, så hvis en opgave ikke kan løses indenfor den normale arbejdstid, er det på grund af dårlig planlægning – eller ønsket om endnu større profit.
Selvfølgelig kan der være opgaver, som kræver dispensation – store støbninger, som skal ske fortløbende, eller opgaver som generer trafikken og derfor skal udføres om natten eller om søndagen. Dem vil vi stadig give. Men almindeligt byggearbejde skal udføres i den almindelige arbejdstid, det er de fleste bedst tjent med.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.