Læserbrev
Socialdemokratiets klimaparadoks
Socialdemokratiet og regeringen taler meget om klimaet, men gør meget lidt. De vil helst undgå uoverensstemmelser med store økonomiske aktører som for eksempel landbruget og Dansk Erhverv, og man vil absolut ikke træde bilejerne over tæerne.
|
Vi er ganske mange, som trætte og illusionsberøvede må iagttage, hvordan Socialdemokratiet og regeringen udtynder og nedprioriterer den klimapolitiske dagsorden.
Der gøres mange krumspring for at styre uden om de reformer og omlægninger, som grønne organisationer og unge klimabekymrede aktivister råber på. Man vil helst undgå uoverensstemmelser med store økonomiske aktører som for eksempel landbruget og Dansk Erhverv, og man vil absolut ikke træde bilejerne over tæerne.
Der tales ellers meget om vejenes støjhelvede, og formanden for Folketingets Transportudvalg, Jeppe Bruus (A), går meget ind for støjbekæmpelse.
Også Gladsaxes borgmester, Trine Græse, er klar i spyttet i sin kritik af trafikstøjen, som i forvejen hærger kommunen på grund af motorvejene og de alt for mange biler. Men Græse kan ikke udrette meget, når regeringen og ministeren lægger op til asfaltbal og betonræs og spiller ud med nye motorvejsprojekter tæt på København og omegnskommuner som Gladsaxe og Furesø.
Der gøres mange krumspring for at styre uden om de reformer og omlægninger, som grønne organisationer og unge klimabekymrede aktivister råber på.
Dette socialdemokratiske paradoks ses tydeligt i den berøringsangste tilgang til indgreb og afgifter, der batter noget, og som kunne være basale skridt i den klimarigtige retning. Regeringen viger således tilbage for at indføre afgifter på flyrejser og ajourføre afgiftsbelægningen af de klimaproblematiske fossilbiler, som vi oversvømmes af i disse år, og som stadig vil blive anskaffet i stort tal, når vi skriver 2030.
I stedet står Socialdemokratiet standhaftigt vagt om ”den lille mands bil” og billige flybilletter. Nul klimaafgifter her, for alle, på tværs af klasseskel, skal jo kunne flyve til deres feriedestinationer. Flyvningens klimaskadelige konsekvenser synes ikke at påvirke magtpolitikerne.
Og det virker besynderligt og inkonsekvent, når regeringen afviser at medregne CO2-udledninger i infrastrukturprojekternes anlægsfase og inddrage disse udslip i beslutningsgrundlaget for eksempelvis motorveje. Faktum er jo, at der udledes ganske meget CO2 fra udvinding og transport af grus og fremstillingen af cement, beton og stål med videre
Og også inden for lokalbanerne ser vi det socialdemokratiske paradoks udfolde sig for fuld skrue. Flere lokalbaner står således overfor skinnefornyelser, aktuelt og de nærmeste år. Og Østbanen på Stevns er allerede kommet i klemme, for her mangler der cirka 600 millioner til nye skinner.
Men viljen til at sørge for en forsvarlig og fremtidsorienteret finansiering kan desværre ligge på et lille sted. Og med transportministerens korslagte arme kan man ikke udelukke, at en vigtig lokalbane tæt på hovedstadsområdet må lukke ned. Selv om et par transportordførere med SF’s Anne Valentina Berthelsen i spidsen har lagt sig i selen for at sikre Østbanens fortsatte eksistens.
Dermed trækkes den velkendte konflikt endnu engang hårdt op: Klimaansvarlighed og fremtidsbekymring over for erhvervslobbyerne og magtpartiernes motorvejsmani og bilfascination.
07. maj 2021 | 08:14
