Kommentar
Taksonomiforordningen er en del af en problematisk plan for EU – sanktioneret af Dan Jørgensen
|
Den seneste tid er der blevet snakket og skrevet en del om det problematiske i, at naturgas og atomkraft kan være på vej ind i EU’s taksonomi for, hvilke energikilder der kan betragtes som objekter for “bæredygtige investeringer”. Den samme mediebevågenhed ville have været ønskelig omkring bioenergiens rolle i den selvsamme taksonomi, da den blev vedtaget sidste år.
Taksonomien er en del af “Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer”. Denne forordning er en del af EU’s “Fit for 55”-plan for, at EU skal have reduceret udledningen af klimagasser med 55 procent i 2030 (i forhold til 1990).
Forordningen legitimerer (som man kan læse i et bilag) kommende investeringer i alle former for energiproduktion baseret på biomasse. Investeringer i kraftvarme baseret på biomasse anses således som “bæredygtige” – og det samme gælder for investeringer i biogas og biobrændstoffer.
Der er gennem de sidste 15 år kommet mere og mere dokumentation for, at stor-skala-anvendelse af bioenergi er skadelig for biodiversiteten.
Netop legetimeringen af bioenergi vakte øjensynligt lettelse i interesseorganisationen Dansk Energi, som ifølge en artikel i EnergiWatch op til vedtagelsen sidste år havde “siddet på kanten af sædet i håb om, at man i taksonomien ville følge det, der blev lagt op til i VE-direktivet fra 2018.” Det bør vække til eftertanke, at der var tvivl om udfaldet i Dansk Industri.
Jeg synes, det er et tegn på, at energiselskaberne inderst inde godt er klar over, at den store satsning på biomasse var en fejltagelse – og det er mærkværdigt, at den store interesseorganisation var så forhippede på, at alle de andre EU-lande skal forfølge de samme fejlinvesteringer.
EU blæser på forskerne
For os andre var det endnu et tegn på, at den danske regering – og især klimaministeren, som kunne have protesteret – nægter at vedkende sig, at det var en grum fejltagelse, da Danmark omstillede kraftvarmeværkerne fra kul til biomasse. For mens Dansk Energi åbenbart sad på kanten af sædet, sad Dan Jørgensen på hænderne. Klimaministeren accepterer stiltiende, at resten af Europa måske vil følge samme fejlslagne retning, som Danmark har gjort – nu med endnu større finansiel støtte.
Der er gennem de sidste 15 år kommet mere og mere dokumentation for, at stor-skala-anvendelse af bioenergi er skadelig for biodiversiteten og endda underminerer skovenes evne til at modvirke klimaforandringerne. Skovenes kulstoflagre bliver simpelthen mindre, når der fjernes så meget ekstra træ til afbrænding – for det er jo ikke ligefrem sådan, at vi bruger færre af de andre produkter, der kan fremstilles af træ.
EU-kommissionens egne forskere kiggede sidste år på forskellige scenarier for fremtidig anvendelse af træ til energi og på, hvad det vil betyde for klima og biodiversitet, hvis man satser på biomasse som brændsel.
De konkluderede, at næsten intet af den biomasse, man kan finde på at bruge, vil kunne betragtes som bæredygtig. Disse konklusioner så EU-kommissionen stort på i taksonomien – og Dan Jørgensen så stiltiende til, mens lobbyisterne i Dansk Energi klappede i hænderne. Hele taksonomiens formål er ellers, at de “bæredygtige investeringer” skal bidrage til at mindske klimaforandringerne og øge biodiversiteten.
En anden del af “Fit for 55”-planen er, at direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet) skal revideres. Dette er en følge af en voksende erkendelse af, at det store forbrug af biomasse til fremstilling af el og varme ikke er uproblematisk. Men de ting, der foreslås i forhold til at imødegå problemerne, er alt for vage. Det har jeg skrevet om i Arbejderen tidligere.
Heller ikke i denne forbindelse har vi set en klimaminister, der føler sig forpligtet til at informere sine ministerkolleger fra resten af EU om de problemer, der er forbundet med at fortsætte en energiforsyning baseret på afbrænding – hvor man blot har erstattet kul med træ. Vi har derimod set ministeren som repræsentant for Danmark i Ministerrådet slå til lyd for at hæve målet for andelen af vedvarende energi i EU i 2030 fra 40 til 45 procent. Et højt mål for vedvarende energi er jo ligegyldigt, hvis det ikke gavner klimaet.
Regeringens dagsorden
Det er i den sidste tid blevet klart, at den danske regering har en helt anden dagsorden. Og ja, jeg indrømmer, at jeg har været naiv. Jeg var ikke klar over, at når regeringen skrev om CCS (Carbon Capture and Storage) i klimaplanen, så handlede det i virkeligheden om BECCS (Bio-Energy with Carbon Capture and Storage). Jeg troede (naivt), at Dan Jørgensen oprigtigt mente, at stor-skala-afbrænding af biomasse er et problem.
Nu forstår jeg, at det, han mener, er, at det ikke er et problem, hvis bare CO2’en bliver opfanget. “Fangst og lagring af biogen CO2” skal ifølge den grønne delaftale i finansloven bidrage til at reducere emissionerne, og ifølge aftalen om CCS skal lagring af CO2 give negative emissioner. Med andre ord: BECCS-teknologien skal sikre en CO2-reduktion på 4-9 millioner tons i 2030.
Dan Jørgensen har erstattet ordet “biomasse” med det mere klinisk klingende “biogen”. Men essensen er, at vi skal tro på, at vi kan brænde en masse biomasse af – uden at der kommer CO2 ud af skorstenen – og så skal vi opsamle den CO2, der ikke er der, og på den måde opnå negative emissioner. Er der nogen, der tror på den plan?
BECCS anses for øvrigt også som positivt i Kommissionens udkast til revision af VE-direktivet. Vi indsamler fortsat underskrifter for at udelukke skovenes biomasse som en vedvarende energikilde fra direktivet.
21. januar 2022 | 07:16
