Læserbrev
Julen er hjerternes fest
Mine vigtigste juleønsker til politikerne er en ambitiøs socialreform, tiltrængte ændringer af reformen af førtidspension og fleksjob samt stop for at bruge inklusion i folkeskolen som en spareøvelse.
|
Nu nærmer julen sig, og så må man jo ønske sig gaver. Egentlig er det vel meningen, at gaverne skal være indkøbt og pakket ind inden jul, klar til at blive pakket ud den 24. december om aftenen. Men jeg har julegaveønsker, som ikke behøver at blive leveret den 24., de kan vente til næste år. Men så kan leveringen nok heller ikke vente længere.
Så, kære regering og kære Folketing, jeg ønsker mig i hvert fald følgende:
En ambitiøs socialreform
Evalueringen af det specialiserede socialområde har nu været i gang i halvandet år. Det forlyder, at der kommer et udspil fra regeringen i 2022, og at der så skal være politiske forhandlinger.
Jeg, og med mig rigtig mange mennesker med handicap og vores pårørende, ønsker en ambitiøs reform. En reform, der tager fat ved nældens rod og sikrer afgørelser på ansøgninger om hjælp, der baserer sig på viden og faglighed, og hvor kommunale (eller regionale) sagsbehandlere ikke træffer afgørelser på grund af kommunens (eller regionens) økonomi.
Det kræver, at reformen ikke kun bliver status quo +10 procent i forhold til nu, men at politikerne også har modet til at give borgerne mere magt i egne sager og give kommunerne og regionerne en ordentlig finansiering til at løfte sagerne.
Og ja, der bliver også behov for at flytte områder, hvor faglighed og viden ikke kan opbygges kommunalt, til regionerne.
Ændring af fleksjob- og førtidspensionsreformen
For rigtig mange mennesker har fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2013 været et mareridt. De er blevet trukket gennem nytteløse ressourceforløb med nedværdigende afprøvninger af arbejdsevnen, og nogle borgere har fået fleksjob på under en time om ugen.
Andre har oplevet, at ressourceforløb og praktikker er blevet brugt til at forhale tilkendelsen af den førtidspension, som alligevel blev resultatet i sidste ende. Alt i alt har reformen medført et umenneskeligt, bureaukratisk monster.
Jeg ønsker mig, at fleksjobbere, der har under syv timer ugentligt, kan vælge mellem et fleksjob og en førtidspension med tilhørende job med løntilskud.
Politikerne har nu i adskillige år været i gang med at se på reformen. Der er kommet små men vigtige tilpasninger. Men der er behov for flere og større ændringer, når forhandlingerne forhåbentlig går i gang igen i 2022.
Blandt flere andre ændringer ønsker jeg mig, at fleksjobbere, der har under syv timer ugentligt, kan vælge mellem et fleksjob og en førtidspension med tilhørende job med løntilskud.
For de borgere, der har minifleksjob, er det vigtigt at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, men det er også vigtigt at have et økonomisk livsgrundlag, der er stabilt og rimeligt. Det vil en førtidspension og et job med løntilskud kunne tilbyde. Og nej, man er ikke bare placeret på sidelinjen med en førtidspension.
Et andet ønske er, at fleksjobbere får de samme muligheder for pensionsopsparing som andre lønmodtagere. I dag får fleksjobbere kun indbetalt arbejdsmarkedspension fra den del af lønnen, der betales af arbejdsgiveren.
Hvis man derfor arbejder syv timer om ugen, får man altså en ret lille pensionsindbetaling. Det betyder, at fleksjobbere, når de når pensionsalderen, vil være ret fattige folkepensionister. Kommunerne skal derfor indbetale den resterende del af arbejdsmarkedspensionen, svarende til det lønnen ville give, hvis man arbejder fuld tid.
Inklusion med mening
Inklusionen af børn og unge med handicap i folkeskolen fungerer ikke, og det har den ikke gjort siden reformen i 2012.
Alt for mange børn, unge og forældre lider under en reform, hvis hovedformål var at spare. Det er sandelig lykkedes.
Der er for mange børn og unge, der ikke får et specialtilbud, og der er for mange børn og unge i almenskolen, der ikke får den hjælp, de har brug for, for at kunne være inkluderet. Resultat: Kun 54 procent af unge med handicap har en ungdomsuddannelse.
Det skal ikke være den enkelte skoles økonomi, der betaler for inklusion eller specialtilbud. Folketinget må afsætte penge til, at kommunerne kan løfte inklusion og specialtilbud, og man må stille krav til kommunerne om, at de ikke smider aben over på de enkelte skoleledere og -bestyrelser.
Der er også behov for viden om, hvad der hjælper de enkelte elever med deres inklusion. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) må styrkes, og for de grupper af børn og unge med handicap, der er få, må der etableres videnscentre på regionalt eller landsdækkende niveau.
Og så skal forældrene selvfølgelig have mulighed for at klage over den støtte, deres børn og unge får, også selv om støtten er under ni timer ugentligt. Den regel har formentlig været det mest skadelige element i hele denne sag.
Jeg ønsker mig mange flere julegaver. Jeg ønsker mig for eksempel en 10-års plan for psykiatrien, så vi ikke kommer til at tale om den plan i 10 år, inden den bliver gennemført. Jeg tror, den kommer. Og jeg vil vente søvnløs på, at mine tre julegaver ovenfor bliver leveret.
Glædelig jul og godt nytår.
23. december 2021 | 09:08
