…en VLAK tag selv Stat. Fjern AL offentlig Stoette til private. Der er enhedslistens Politik.
Log ind for at svareFår staten en rimelig andel, når den støtter projekter, der kan udnyttes kommercielt?
Når staten støtter udviklingsprojekter med et betydeligt beløb, tager staten også den risiko, at pengene er tabt, hvis ikke det bliver en succes. Bliver det en kæmpesucces, får staten kun en sjat oveni, mens selskabet kan løbe med profitten. Sådan er vilkårene ikke normalt på markedet.
|
For et par måneder siden fik medicinalselskabet Bavarian 800 millioner kroner i støtte til udvikling og til at produktionsmodne en coronavaccine.
Sikkert fint nok, men får staten en andel af den store gevinst, der måske er i sigte? Det kan ske, men som Bavarian havde travlt med at understrege: Der er loft over statens afkast.
Det kan man roligt sige. Aftalen går ud på, at selskabet får pengene. Først hvis selskabet har fået en god forretning, skal støtten betales tilbage, eventuelt med renter. Først når det ikke bare er blevet en succes, men en kæmpesucces, kan staten få en andel af gevinsten, men statens gevinst er begrænset på et forholdsvis beskedent niveau, som selskabets finansdirektør udtrykker det.
Først når det ikke bare er blevet en succes, men en kæmpesucces, kan staten få en andel af gevinsten.
Det er ikke rimeligt. Staten støtter med et betydeligt beløb og tager den risiko, at pengene er tabt, hvis ikke det bliver en succes. Bliver det en kæmpesucces, får staten en sjat oveni, mens selskabet kan løbe med profitten. Sådan er vilkårene ikke normalt på markedet. Og så er der tilmed tale om at benytte et patent, der er udviklet på Københavns Universitet.
Opfindelser tilhører universiteter
Danske Universiteter og læreanstalter har ofte forskningssamarbejde med private selskaber, der fører til udvikling af kommercielle produkter, der patenteres. Også her må det spørges, om staten i tilstrækkelig grad får andel i værdien af de patenter, der udvikles. Jeg har ikke hørt om store succeshistorier, hvor staten eller universiteter tjener store summer.
Ifølge loven er det ellers sådan, at retten til opfindelser, der er lavet i arbejdstiden, tilhører universitetet. Tror desuden man kan spørge, om universiteterne har den rette ekspertise til at sikre institutionernes rettigheder, når patenter eller licenser patenteres videre og udnyttes kommercielt.
Tag for eksempel NOVO, der med store donationer deltager i samarbejder med det offentlige. Selskabet får på den måde væsentlig adgang til offentlig udviklet og ejet viden, der kan indgå i udvikling af patenter. Tilsvarende med andre medicinalvirksomheder. Varetages vores fælles interesser?
Ud over medicinalområdet ydes der direkte støtte til en række grønne projekter som udvikling af power to X, grøn brint og energilagring. Udmærkede projekter, men hvad med statens og offentlighedens interesser i den forbindelse?
Patenter føres ud af landet
Og patenter føres ofte ud af landet, for eksempel i forbindelse med virksomhedssalg og overførsel af patenter til udenlandske datterselskaber. Disse patenter er ofte udviklet med offentlig støtte og udnyttelse af offentlig viden. Den værdiskabelse, der sikres med disse patenter, går dermed til andre lande og ofte med en lavere beskatning end i Danmark.
Den trafik burde reguleres, så der sker en beskatning af den værdi, der føres ud af landet. Principielt sker det også med den såkaldte ”havelågsbeskatning”, Men er den for nem at omgå? Denne lovgivning og andre regler bør Folketinget måske gå efter og se, om de er gode nok til at beskytte offentlige interesser?
Man kunne måske bare starte et helt beskedent sted og sørge for, at gældende regler overholdes. Det er kommet frem, at dansk film, der har stor succes og betydelige overskud, sjældent, som de faktisk skal, betaler den filmstøtte, de har fået, tilbage. Det bør de gøre, så støtten kan gå til andre filmprojekter.
06. november 2021 | 06:13
