Læserbrev
S-udmelding om pensionsalder
“Forhåbentlig er der tale om en holdningsændring og ikke blot et nærstudie af partiets stadig mere katastrofale meningsmålinger.”
Sådan skriver Dennis Kristensen, tidligere forbundsformand for FOA, på Facebook som reaktion på Mette Frederiksens erklæring om, at Socialdemokratiet (S) er klar til at genforhandle den automatiske forhøjelse af pensionsalderen.
Uanset hvilket motiv statsministeren måtte have, så går der en del år, inden en eventuel ændring slår igennem. Mette Frederiksen understreger nemlig samtidig, at der tidligst kan blive tale om en forhandling, efter at partiet i 2025 har stemt for at hæve pensionsalderen til 70 år med virkning fra 2040.
Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale besluttede i 2006 at indføre den automatik, der regulerer pensionsalderen i takt med, at danskernes levetid stiger.
Det politiske flertal har allerede besluttet, at pensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035.
Formand for 3F, Henning Overgaard, hilser meldingen fra S velkommen. Forbundets medlemmer arbejder i blandt andet byggebranchen og industrien, i transportsektoren, inden for landbrug og rengøring.
– De kan ikke bare automatisk holde til et år mere i job, blot fordi gennemsnitslevealderen stiger. Der er et kæmpe gab i den sociale ulighed i sundhed, ikke mindst i seniorårene, og klare sociale skel i levealderen, siger Henning Overgaard.
3F mener, at der også er brug for at forbedre retten til tidlig pension.
Overskud i Mærsk
Onsdag den 7. august offentliggjorde Mærsk regnskabet for andet kvartal 2024, der viser, at det danske rederi har tjent omtrent 5,7 milliarder kroner.
Rederiet profiterer på højere fragtrater forbundet med usikkerhed omkring Det Røde Hav. Fragtpriserne har således hjulpet Mærsks indtjening tilbage på sporet.
I fjerde kvartal i 2023 måtte rederiet indkassere et underskud.
I de første tre måneder af 2024 lød Mærsks resultat på cirka 1,4 milliarder kroner. I andet kvartal har Mærsk dermed tjent fire gange så meget som i første kvartal.
Novo Nordisk med rekordoverskud
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk ser ud til at overgå sit eget tidligere rekordoverskud fra 2023.
Da regnskabet for første halvår af 2024 blev offentliggjort i forrige uge, viste det en fortjeneste på 45,5 milliarder kroner efter skat. I samme periode sidste år tjente Novo Nordisk lige over 39 milliarder kroner.
Foreløbig har Novo Nordisk i år solgt for 133 milliarder kroner, hvilket er over 25 milliarder kroner mere end i 2023.
Diabetes-medicinen Ozempic og fedmemedicinen Wegovy topper salgslisterne med henholdsvis 61 og 31 milliarder kroner.
Da Novo Nordisk i 2023 havde sit foreløbige rekordoverskud, bebudede ledelsen, at koncernen ikke selv havde brug for alle pengene. Det kom aktionærerne til gode med en udbetaling til dem på 72 milliarder kroner.
Rekordoverskud smitter af på direktørlønnen
At Novo Nordisk har succes smitter i den grad af på Lars Fruergaard Jørgensens bankkonto. Han er administrerende direktør i Novo Nordisk og havde i 2023 et samlet vederlag på cirka 68 millioner kroner.
Dermed er han topscorer blandt topcheferne, skriver Netavisen Pio og forklarer, at cirka 18 millioner kroner af de 68 millioner er grundløn, mens resten udgøres af blandt andet bonusser, pension og aktier.
På en klar 2. plads med et samlet vederlag i 2023 på cirka 45 millioner kroner finder man administrerende direktør i Vestas Henrik Andersen.
Hos A.P. Møller-Mærsk modtog topchef Vincent Clerc 40,25 millioner kroner i samlet vederlag i 2023.
Ufaglærte passer børn
I forrige udgave af Landet rundt skrev vi, at hver fjerde ansatte i ældreplejen er ufaglært.
Også når det gælder pasning af vores børn, kniber det med at skaffe personale, der har taget en pædagogisk uddannelse.
Derfor giver det ikke mening, at kvalificerede ansøgere til erhvervsuddannelsen som pædagogisk assistent “bliver afvist i hobetal”, lyder det fra fagforbundet FOA.
Selv om efterspørgslen på de faglærte, pædagogisk uddannede stiger i kommunerne, bliver der afvist næsten lige så mange, som der bliver optaget på uddannelsen. Det viser en opgørelse fra Danske SOSU-skoler, skriver FOA i en pressemeddelelse.
En helt absurd situation, mener formand for pædagogisk sektor i FOA Kim Henriksen, der udtaler:
– Det giver ingen mening, når vi har så hårdt brug for ansatte med stærke, faglige kompetencer, og interessen for at læse til pædagog daler, at vi så afviser mennesker, der brænder for at tage en anden solid pædagogisk uddannelse.
FOA opfordrer til, at man øger optaget til den pædagogiske assistentuddannelse.
Helt konkret blev der i 2023 optaget næsten 1.700 elever. Samtidig blev 1.400 kvalificerede ansøgere afvist, fordi den såkaldte dimensioneringskvote hindrer et yderlige optag på grund af manglende lærepladser. Ifølge FOA bør kvoten derfor erstattes med en ny lærepladsaftale, der sikrer mindst 3.000 pladser.
Sociale forskelle i folkeskolen
I denne uge har folkeskolen taget hul på et nyt skoleår. Mange har glædet sig til skolestart, men ikke alle, og det er der en mulig forklaring på.
En helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at jo længere nede man står på den sociale rangstige, jo dårligere er ens skolegang. Det gælder både fagligt og socialt.
Et par af hovedkonklusionerne lyder:
“Skoletiden for børn fra arbejderklassen er forbundet med flere skoleskift, lavere trivsel – blandt andet på den faglige del – højere fravær og væsentligt dårligere faglige præstationer end børn fra mere boglige hjem.”
“Værst står det dog til for børn, der vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten dobbelt så mange har bekymrende trivselsproblemer som i overklassen, de har markant flere skoleskift, og mere end hver fjerde består ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.”
AE konstaterer, at grundskolerne i stigende grad bliver opdelt i klassemæssig forstand. Dels går hvert tredje barn fra overklassen og hvert fjerde fra den højere middelklasse på private skoler, dels går de på folkeskoler, hvor “klassekammeraterne i høj grad er sociale kopier af dem selv.”
Asbest i luften
Det er velkendt, at 100-vis af håndværkere hvert år kommer i berøring med asbest i forbindelse med deres arbejde. Ofte får de intet at vide på forhånd, og dermed risikerer de at indånde de farlige asbestfibre, som i værste fald kan føre til lungehindekræft.
Til gengæld mangler der viden om, hvor udbredt forekomsten af asbestfibre er i by- og beboelsesområder, men det vil Sundhedsstyrelsen nu have styr på.
Luften i København, Aarhus, Odense og Aalborg skal undersøges for asbest, skriver Ingeniørens medie for byggeri, BuildingTech.
Til formålet bliver der etableret fire målestationer i centrum af byerne og i fire udvalgte beboelsesområder. På den måde håber Sundhedsstyrelsen at kunne afdække, hvor meget befolkningen udsættes for af de farlige asbestfibre til daglig, så man kan afgøre, om et målt indhold i luften i for eksempel boliger eller på arbejdspladser ligger over den vejledende grænseværdi.
I Danmark har grænseværdien siden 1. januar 2022 været 0,003 fibre/cm3.
Slut med Alles Lægehus i Nordjylland
Forretningsudvalget i Region Nordjylland besluttede på et møde den 5. juli at varsle opsigelse af kontrakterne med fire udbudsklinikker, som er drevet af Alles Lægehus. Klinikkerne er placeret i Brovst, Dronninglund, Frøstrup og Hurup og har knap 12.000 borgere tilknyttet.
Tilbage i marts måned kom Alles Lægehus i mediernes søgelys mistænkt for at have taget betaling for ydelser, som patienter mener, at de aldrig har modtaget.
Kritikken nåede nye højder, da 14 læger på Aalborg Universitetshospital Thisted i juni måned sendte et bekymringsbrev til Region Nordjylland.
I brevet rettede lægerne en sønderlemmende kritik af sundhedskoncernen Alles Lægehus. Blandt andet skal flere patienter med alvorlige symptomer på kræft ikke være blevet udredt i tide.
Alles Lægehus har mulighed for at komme med bemærkninger, inden der på et forretningsudvalgsmøde i denne måned tages endelig beslutning. Opsigelsesperioden er et halvt år.
Covid-vaccine har reddet liv
Vi bliver i sundhedsvæsenet.
I Danmark har covid-19-vaccinerne i perioden fra december 2020 til marts 2023 forhindret 17.000 dødsfald. Og i WHO’s europæiske region har vaccinen i perioden reddet mere end 1,6 millioner liv, lyder et estimat fra WHO/Europa, der i sidste uge offentliggjorde en større undersøgelse af effekten af pandemivaccinen.
Ifølge undersøgelsen kunne det nuværende kendte dødstal i regionen på 2,2 millioner have været hele 4 millioner uden vaccinerne.
Statens Serum Institut (SSI) har bidraget med danske data til undersøgelsen.
En række lande, herunder Danmark, har hen over sommeren oplevet en stigning i antallet af covid-smittede, der viser, at virussen ikke er forsvundet.
Copenhagen Pride får faglig opbakning
På lørdag den 17. august hyldes mangfoldigheden i Københavns gader, når den årligt tilbagevendende Copenhagen Pride løber af stabelen.
Begivenheden er både en fest og en protest for LGBTQIA+-personers ret til at være dem, de er, og det får opbakning fra blandt andre 3F, der opfordrer til at deltage.
– Vi opfordrer alle til at deltage i Priden og støtte de mange aktiviteter, der finder sted både i København og rundt om i landet. Herunder i 3F hvor vi afholder en stor Pridekonference. Priden handler ikke kun om at fejre mangfoldighed, men også om at kæmpe for de rettigheder og den tryghed, som alle bør have – også på arbejdspladsen, siger Tina Christensen, næstformand i 3F.
Der har siden 70’erne været mindre Pridearrangementer i København, men det var først i 1996, at Pride, som vi kender det i dag, blev afviklet for første gang. Det skete, fordi København det år var vært for Europride.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
