Kronik
Mette Frederiksen vil have endnu flere udsatte mennesker til at arbejde gratis
Regeringen vil indføre en ny arbejdslogik. Men der er intet nyt i den. Mange kontanthjælpsmodtagere har i årevis arbejdet gratis. En af dem er 60-årige Rebekka, der netop er blevet sendt ud i et tre-årigt ressourceforløb.
|
Der er kommet et nyt reformudspil fra Mette Frederiksen på beskæftigelsesområdet.
“I alt for mange år har vi har gjort flere en bjørnetjeneste ved ikke at stille krav til dem”, sagde statsministeren i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens forslag.
“Vi vil som det første indføre en ny arbejdslogik, hvor man har pligt til at bidrage og gøre nytte, og hvis man ikke kan finde et ordinært arbejde, må man arbejde for sin ydelse”, erklærede hun.
Denne “nye arbejdslogik” er der dog intet nyt i, da Mette Frederiksen i 2013 som beskæftigelsesminister indførte en reform af førtidspension og fleksjob, som havde selvsamme logik, at alle havde pligt til at skulle bidrage ved at arbejde, selv hvis de kun kunne arbejde en til to timer om ugen.
Logikken har da i den grad også gennemsyret praksis ude i det ganske land i endnu længere tid. Det er der mange, som kan skrive under på.
Rebekkas historie
En af dem er Rebekka, hvis historie jeg nu vil fortælle, for at vi kan få indblik i virkeligheden ude på de danske jobcentre. Her har man langt hen ad vejen ført en fejlslagen beskæftigelsespolitik baseret på mistillid, gratis arbejdskraft og projekter, som ikke har hjulpet den arbejdsløse borger, men kun skabt beskæftigelse for jobkonsulenter, mentorer og konsulenter, ofte ansat i diverse private firmaer.
Rebekka blev som anbragt barn erklæret uegnet til at gå i skole og fik at vide, at hun var dum.
Kort efter hun var færdig med at bo på børnehjem, blev hun som 19-årig i 1981 erklæret uegnet til at få en uddannelse og tilbudt en førtidspension af Københavns Kommune.
Jobcentrene har langt hen ad vejen ført en fejlslagen beskæftigelsespolitik baseret på mistillid, gratis arbejdskraft og projekter, som ikke har hjulpet den arbejdsløse borger.
Rebekka sagde nej tak til førtidspensionen og fik arbejde på Rigshospitalet med at gøre rent.
Indtil hun var 32 år gammel, klarede Rebekka sig som rengørings- og SOSU-hjælper på plejehjem, indtil hun blev syg af en godartet svulst i hjernen og endte med at blive fyret.
Efter at svulsten var fjernet, og Rebekka var rask igen, havde hun svært at blive fastansat. Arbejdsgiverne kiggede altid meget mærkeligt på hende, når hun blev nødt til at forklare, at hendes meget sygdom og fyring skyldtes, at hun havde haft en svulst i hjernen.
Klarede sig med vikariater
Men Rebekka klarede sig de næste mange år i vikariater som rengøringshjælp, lagerarbejder og SOSU-hjælper på plejehjem i København, indtil en dag hvor en racistisk kollega anklagede hende for at mishandle og true beboerne på plejehjemmet.
Rebekka blev fyret og bandlyst fra hjemmeplejen i Københavns Kommune. Hun brugte de næste fire år på at forsøge at få at vide, hvad hun var anklaget for.
Det endte med, at Rebekka fik ret i sin klage med hjælp fra en advokat og Ombudsmanden, blandt andet fordi Rebekka ikke blev partshørt, og fordi hun blev fyret, før det blev lavet en personalesag.
Rebekka fik en erstatning, men det lange, opslidende forløb på dagpenge og til sidst på sygedagpenge ramte hårdt, og der var stadig ikke fast job at få i hjemmeplejen, da Rebekka som 47-årig fik stoppet sine sygedagpenge og røg på kontanthjælp.
13 år på kontanthjælp
Rebekka har nu været 13 år på kontanthjælp, hvoraf hun sammenlagt har været i praktik og projekter som “Springbræt” og “Alle Skal Med” i syv af de 13 år. Hun har arbejdet i tusindvis af timer gratis på de selvsamme plejehjem, som ikke vil ansætte hende med en værdig løn.
Flere gange har Rebekka forsøgt at komme i uddannelse, senest som pædagogisk assistent med hjælp fra en mentor, men tre ansøgninger og tre afslag er det blevet til, og mentoren blev undervejs udbrændt og sygemeldt.
Nu som 60-årig er Rebekka ved at være godt og grundigt træt af udsigtsløse praktikker og kan også mærke, at de hårde ufaglærte jobs er stadig hårdere at varetage, da kroppen og energien har været for nedadgående i de sidste år.
Seneste knæk kom, da Rebekka forsøgte sig med den sociale frikortsordning og fik en avisrute, men blev trukket krone for krone i sin kontanthjælp, så hun kom ned på under 20 kroner i timen. Rebekka klagede, og fejlen blev rettet.
Så nu uddeler Rebekka aviser hver 14. dag og tjener en lille smule ved det uden at blive trukket i kontanthjælp.
Nægtet førtidspension
Her i foråret skulle Rebekka så endelig til rehabiliteringsmøde og håbede på at kunne få en førtidspension, fordi hun ikke mere tror på, at hun kan komme i arbejde. Men hun blev idømt et tre-årigt ressourceforløb.
Rebekka spurgte rehabiliteringsteamet, hvad det var for nogle ressourcer, hun skulle udvikle de næste tre år, og om de troede, at hun ville have flere ressourcer, når hun som 63-årig vil være færdig med ressourceforløbet.
Rebekka fik ikke andet svar end et træk på smilebåndet fra rehabiliteringsteamet.
Rebekkas historie er ikke enestående, men snarere karakteristisk for mange af de mennesker, som i mange år har været på kontanthjælp, er oppe i årene, og som nu er parkeret i udsigtsløse og helbredsforværrende ressourceforløb.
Det er også, hvad statistikkerne siger.
Vi har en kæmpe gruppe af mennesker på kontanthjælp, i ressourceforløb, jobafklaringsforløb og ledige fleksjobbere, som alle fastholdes på laveste ydelse, selv om de burde have sygedagepenge, et fleksjob eller en førtidspension.
Gratis arbejdskraft
Statistikkerne viser også, at der ikke er nogen, der kommer i job ved hjælp af ressourceforløb, men at ressourceforløbet som hovedregel er sidste stop før førtidspensionen.
Ressourceforløbene udskyder den endelige afklaring til den førtidspension eller det fleksjob, som borgeren skulle have haft for lang tid siden, alt imens arbejdsevnen og livskvaliteten bliver stadig mere forringet.
I stedet for at lave jobpræmieordninger, som man ved ikke virker, og tvinge indvandrerkvinder i nytteaktivering, så brug dog krudtet på at få ryddet op i alle dem, der for år tilbage skulle have haft et fleksjob eller en førtidspension, og indfri løftet om en værdig sagsbehandling, som beskæftigelsesministeren indførte som mål ude i kommunerne for tre år siden.
Det, Rebekka undrer sig mest over, når hun ser tilbage på sit lange ophold på dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og nu ressourceforløb, er, hvorfor hun aldrig er blevet tilbudt at blive uddannet.
Det eneste, hun har kunnet bruges til, er som gratis arbejdskraft, og nu vil Mette Frederiksen så have endnu mere gratis arbejdskraft ud og overtage de ordinære jobs og presse arbejdsvilkår og lønvilkår i de ufaglærte jobs.
16. september 2021 | 09:14
