Storbritanniens faglige hovedorganisation TUC stiller sig aktivt skulder ved skulder med Cuba og cubansk fagbevægelse og lover politisk og materiel støtte til den cubanske befolkning, der lider under USA’s blokade og præsident Donald Trumps aggressive trusler.
“Kongressen ser med stor bekymring på det dekret, som USA’s præsident Donald Trump har udstedt, og som påtvinger Cuba en olieblokade, samt truer lande, virksomheder og enkeltpersoner, der leverer olie eller blot handler med øen, med straf”.
Sådan lyder de første linjer i en resolution, som blev vedtaget på TUC’s kongres i sidste uge. TUC, der ligesom FH i Danmark er en sammenslutning af landets fagforbund, repræsenterer over fem millioner arbejdere.

Resolutionen afviser fuldstændig “USA’s forsøg på at udstille Cuba som en trussel” og slår alarm over de gentagne og udtrykkelige trusler om militær intervention.
Forud for TUC-kongressen havde 28 faglige forbundsledere og TUC-formanden Steve Gillan underskrevet en fælles appel om fred og respekt for Cubas ret til selvbestemmelse.
I samarbejde med den britiske solidaritetsorganisation Cuba Solidarity Campaign har fagforeninger, forbund og klubber de seneste måneder sendt 15 containere til Cuba med medicin, fødevarer og solcelleudstyr. Den samlede værdi opgives til over to millioner pund – eller tæt på 20 millioner kroner.
Solidaritet og en fælles sag
TUC’s kongres-resolutionen lægger op til endnu mere støtte. TUC henvender sig efter kongressen til landets regering med krav om modstand mod Trumps politik samt krav om statslig nødhjælp til Cuba.
Dertil opfordrer TUC-kongressen alle sine tilsluttede fagforeninger og forbund om at støtte de kampagner, der sættes i værk af Cuba Solidarity Campaign.
Resolutionen blev vedtaget med “et helt overvældende flertal”, skriver det britiske dagblad Morning Star.
Flere delegerede var på talerstolen under behandlingen af resolutionen:
– USA fører en økonomisk krig [mod Cuba] for at gøre hverdagslivet ulideligt, for at skabe sult, desperation og lidelse med et håb om opstand og politisk forandring, lød det fra Phil Hannant fra fagforeningen POA, der organiserer ansatte i britiske fængsler.
Michaela Tracey-Ramos, næstformand for Storbritanniens største fagforening Unison, der primært organiserer arbejdere i den offentlige sektor, advarede om, at USA’s politik over for Cuba varsler ilde for hele Latinamerika:
– Trump påstår, at han kan gøre, hvad han vil over for Cuba. Denne skandaløse holdning gælder også USA’s politik i Latinamerika. USA’s voksende aggression bør alarmere os alle, sagde hun.
Sam Swann fra forbundet Equity, der repræsenterer kunstnere og andre arbejdere i underholdningsbranchen, satte også et bredere perspektiv på solidariteten med Cuba:
– Det er i virkeligheden socialismens eksistens, der er på spil, og som er udsat for en trussel på livet fra den globale supermagt. Cubas eksistens er hver eneste dag en udfordring af kapitalismen og imperialismen, sagde Swann.
Talsmand for et kæmpende folk
Osnay Miguel Colina, formand for Cubas faglige hovedorganisation CTC, var gæst på kongressen og talte til de delegerede om konsekvenserne af USA’s blokade, som Trump har intensiveret ved at indføre en olieblokade:
– Når der er lukket for olien, går lyset ud, og strømmen er væk, sagde Colina og påpegede, at dette også rammer produktionen:
– Mange arbejdere er flyttet til midlertidige opgaver, hvis deres arbejdsplads ikke kan fungere på grund af energimangel. De udfører samfundsnyttige opgaver herunder udrulning af en bølge af solenergianlæg med opsætning af solpaneler, de producerer fødevarer og hjælper ældre mennesker, gravide kvinder, børn i skolerne eller med rengøring af gaderne og byerne, fortalte han og understregede, at fagbevægelsen er en nøgleorganisation i Cuba:
– De cubanske fagforeninger arbejder ihærdigt med at holde sammen på landets arbejdere, skabe diskussioner om, hvad der skal ske på de enkelte arbejdspladser, og i det hele taget spille sin traditionelle rolle med at repræsentere arbejderne og deres interesser.
Således var Cubas fagbevægelse med til at indsamle 6.200.000 underskrifter på en national appel for ret til fred og selvbestemmelse. Og den 1. maj i år – midt i olieblokaden – kaldte Cubas fagbevægelse til demonstrationer i byer over hele landet – mere end fem millioner deltog.
– Det cubanske folks moral er imponerende. Vi står imod. Vi kæmper, og vi vil sejre, lød det Colina, der ifølge Morning Star mødtes til tosidede møder med mindst seks af Storbritanniens fagforbund: Aslef, CWU, GMB, NEU, RMT og Unison.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

