Budget for Københavns Kommune
Nye tiltag mod svindel med AirBNB, nye parkeringspladser og penge til et lavere klasseloft for de mindste klasser i folkeskolen. Budgettet for 2027 i Københavns Kommune er landet, og selvom det indeholder mange nye tiltag for kommunen, indeholder det også de sædvanlige besparelser.
Særligt socialområdet bliver hårdt ramt af besparelser. Budgettet tilfører dog 600 millioner kroner til socialområdet for at betale for blandt andet stigende botilbudspriser, alligevel lægges der op til, at der skal spares 2-300 millioner kroner, hvis budgettet skal holde.
Kommunens socialborgmester, Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten, udtaler sammen med sin partifælle klima-, teknik- og miljøborgmester Line Barfoed, at pilen peger på Christiansborg, som ikke har sikret et loft over botilbudspriserne.
– Christiansborg har igen og igen lovet et loft over priserne på botilbudsområdet, men intet er sket. Det betaler vi nu prisen for i København, siger de i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Det vil gå ud over børn med handicap og mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer. Det rammer børn i fattigdom, som ikke får de samme muligheder som deres venner. Og sårbare børn og unge i mistrivsel må se langt efter hjælp. Det her bør og skal være en øjenåbner for Christiansborg.
Forsøg på at betale
De stigende priser på Københavns sociale område var også et tema igennem det meste af budgetforhandlingerne. Der blev foreslået en række forskellige tiltag, som kunne skaffe flere penge til området, så besparelser kunne undgås.
Blandt andet foreslog SF, at der skulle skæres i politikernes studieture, som bliver finansieret af kommunen. Også grønthøsterbesparelser på socialforvaltningen, samt et midlertidigt ansættelsesstop i forvaltningen blev foreslået af SF.
Det sidstnævnte forslag ville højst sandsynligt gå udover ansatte i forvaltningen, som arbejder med Københavns socialt udsatte, skriver Altinget.
Begge forslag blev dog stemt ned i socialudvalget.
Politikerne på Københavns Rådhus har ansvaret for, hvordan de fordeler pengene inden for rammen, men det er Christiansborg, der har besluttet rammen. Derfor har vi brug for et opgør med budgetloven.
Kirsten Gunvor Løth, forkvinde, LFS
I samme artikel fra Altinget fortæller medlem af socialudvalget for SF, Klaus Mygind, at “vi bliver nødt til at afsøge alle muligheder for, at vi selv kan bidrage til at løse problemet”.
– Vi kan ikke forvente, at der bliver tilført penge fra andre steder i kommunen, hver gang, socialområdet går over sine budgetter, siger han videre.
Regningen forsvinder ikke
Hos Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), er der også bekymring at spore ved udsigten til, at der skal spares så meget på socialområdet.
I en pressemeddelelse fortæller LFS’ forkvinde, Kirsten Gunvor Løth, at hun anderkender, at besparelsen ikke bliver ligeså stor som forventet, men at det stadig kommer til at kunne mærkes hos dem, som har brug for de sociale tilbud i København.
– Det gør mig bekymret for, hvad det kommer til at betyde for de mennesker, der er afhængige af kommunens hjælp og tilbud. Der er stadig en reel risiko for, at den enkelte borger ikke får den støtte, der er brug for, og for at medarbejderne får dårligere muligheder for at levere den faglige indsats, som der er behov for, udtaler hun i pressemeddelelsen.
Hun peger også på, at der i budgetaftalen bliver sat penge af til, at delvist dække de merudgifter, som opstår i forbindelse med at flere skal sættes i for eksempel specialundervisning-, bo- eller fleksibel skoletilbud. Særligt ordet delvist mener forkvinden, at der skal bides mærke i.
– Når kommunen selv konstaterer, at udgifterne stiger, fordi behovene bliver større og mere komplekse, så nytter det ikke kun at finansiere en del af regningen. Resten forsvinder jo ikke. Den ender ude på arbejdspladserne som et pres på borgere og arbejdsmiljø, understreger Kirsten Gunvor Løth.
Og princippet må fortsat være, hvis det stod til LFS, at visitationen af borgere med henblik på et af de tilbud skal ske, ud fra hvad borgeren har behov for – ikke hvad der er billigst for kommunen.
Budgetloven begrænser
LFS skriver også i deres pressemeddelelse, at de ser den såkaldte budgetlov som en stor hindring for, at København kan investere mere i velfærden.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over driftsudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner over for kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
De understreger, at de årlige økonomiaftaler med regeringen, samt budgetlovens begrænsninger på udgifterne til løn på velfærdsområdet, i høj grad har bidraget til, at det sociale område endnu engang skal spare.
– Når der kommer flere borgere med komplekse støttebehov, eller når udgifterne på specialområdet stiger, kan kommunen ikke bare bruge af deres opsparing. Og alle kommunalpolitikere ved, at regeringens historiske løft ikke vil kunne mærkes nogen som helst steder, fordi budgetloven blokerer for det, siger Kirsten Gunvor Løth og tilføjer:
– Politikerne på Københavns Rådhus har ansvaret for, hvordan de fordeler pengene inden for rammen, men det er Christiansborg, der har besluttet rammen. Derfor har vi brug for et opgør med budgetloven, hvis vi for alvor skal sikre velfærden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
