New Delhi den 12.–13. september 2026: Når lederne af BRIKS-landene mødes i den indiske hovedstad, sker det på et tidspunkt, hvor den internationale orden er under pres. Krigene i Ukraine og Mellemøsten, rivaliseringen mellem USA og Kina og konkurrencen om handel, teknologi, energi og investeringer har gjort spørgsmålet om den fremtidige verdensorden mere aktuelt end længe.
Indien har i 2026 formandskabet for BRICS under temaet “Byggeri med fokus på modstandsdygtighed, innovation, samarbejde og bæredygtighed”. På dagsordenen står blandt andet handel, investeringer, teknologi, finansiering og arbejdspladser.
Samtidig ønsker flere af landene større økonomisk selvstændighed og mindre afhængighed af de finansielle systemer, der historisk har været domineret af Vesten.
Det rejser et større spørgsmål: Kan BRIKS være med til at ændre den globale dagsorden, eller er forskellene mellem medlemslandene for store?
BRIKS skal ses i sammenhæng med en bredere forskydning i verdensøkonomien. Kina er blevet en central økonomisk stormagt, Indien vokser hurtigt, og lande som Brasilien, Rusland og Sydafrika ønsker større indflydelse på de internationale institutioner.
Samtidig søger flere lande i Asien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika større strategisk handlefrihed. Nogle ser udviklingen som begyndelsen på en mere multipolær verdensorden.
Topmødet får særlig opmærksomhed, fordi Xi Jinping, Vladimir Putin og Narendra Modi forventes at deltage. De tre ledere har for nyligt mødt hinanden ved topmødet i Shanghais Samarbejdsorganisation (SCO) i Bishkek i Kirgisistan, og Xi’s planlagte besøg i Indien vil være hans første i omkring syv år.
Forholdet mellem Indien og Kina gør mødet særligt interessant. De to lande har fortsat alvorlige uenigheder om deres fælles grænse og konkurrerer om økonomisk og strategisk indflydelse i Asien. Samtidig har de forsøgt at stabilisere forholdet gennem diplomatiske kontakter.
At de fortsat kan mødes, selv om uenighederne består, er et vigtigt eksempel på, hvad internationalt samarbejde kan være. Man behøver ikke være enige om alt for at handle med hinanden, forhandle eller finde fælles interesser. I en verden med stigende spændinger er det i sig selv værdifuldt, at diplomatiske kanaler forbliver åbne.
Det er samtidig vigtigt ikke at fremstille BRIKS som en samlet anti-vestlig alliance. Landene har forskellige politiske systemer, økonomiske interesser og udenrigspolitiske mål, og de er langt fra enige om alle internationale konflikter.
Indien er et tydeligt eksempel. New Delhi samarbejder med USA og Europa om blandt andet teknologi, handel og sikkerhed, samtidig med at Indien fastholder tætte forbindelser til Rusland og ønsker et stabilt forhold til Kina. Indien forsøger med andre ord at bevare sin strategiske autonomi frem for at vælge én stormagt.
Det samme gælder i nogen grad Saudi-Arabien. Riyadh har et tæt sikkerhedsforhold til USA, men har samtidig udbygget forbindelserne til Kina og Rusland. Saudi-Arabien blev inviteret til BRIKS i 2023, men landets formelle status har siden været præget af uklarhed.
De mange forbindelser kan gøre det sværere for BRIKS at optræde som en samlet geopolitisk blok. Omvendt kan forskelligheden være en styrke, hvis organisationen først og fremmest skal være en platform for økonomisk samarbejde og dialog.
Bag den store geopolitiske debat ligger en mere konkret dagsorden: Hvordan skaber BRIKS mere vækst, handel, investeringer og arbejdspladser?
Indien ønsker blandt andet at styrke digitale tjenester, finansiering til små og mellemstore virksomheder og globale værdikæder. Kina har enorme produktions- og investeringskapaciteter, Rusland betydelige energi- og råvareressourcer, Brasilien stærke positioner inden for landbrug og energi, mens Sydafrika har en vigtig rolle på det afrikanske kontinent.
Hvis landene kan udnytte nogle af disse komplementære styrker, kan BRIKS få betydning langt ud over de politiske erklæringer. For mange af medlemslandene er adgang til kapital, teknologi og markeder mindst lige så vigtigt som diskussionen om verdensordenen.
Et andet spørgsmål handler om dollaren og det internationale betalingssystem. Flere BRIKS-lande ønsker at gøre det lettere at handle i lokale valutaer og reducere omkostningerne ved grænseoverskridende betalinger. Der arbejdes blandt andet med forbindelser mellem nationale betalingssystemer og digitale betalingsløsninger.
Det er dog noget andet end at skabe en fælles BRIKS-valuta. Det sidste vil være et langt mere omfattende projekt, fordi landene har meget forskellige økonomier og pengepolitikker. Det mest realistiske er derfor, at BRIKS forsøger at skabe flere alternativer til de eksisterende betalingssystemer.
BRIKS kan ikke forventes at udvikle en fælles udenrigspolitik eller løse konflikterne i Ukraine og Mellemøsten. Men organisationen kan have en anden diplomatisk funktion: At holde lande med meget forskellige interesser samlet omkring et fælles forum.
Det er vigtigt i en tid, hvor stormagtsrivaliseringen risikerer at skabe nye blokke. Hvis lande hele tiden presses til at vælge side, bliver det vanskeligere at finde mellempositioner og diplomatiske løsninger.
BRIKS kan ikke løse dette problem alene, men det kan være et sted, hvor dialogen fortsætter.
BRIKS’ voksende betydning bliver ofte beskrevet som et tegn på, at en flere hundrede år gammel periode med vestlig dominans er ved at ændre sig.
Der er grundlag for at tale om et historisk skifte, fordi den økonomiske og politiske vægt i verden i stigende grad er fordelt på flere centre.
For mange lande i det globale syd handler det ikke nødvendigvis om at erstatte én dominerende magt med en anden. Det handler om at få flere muligheder for handel, investeringer, teknologi og udenrigspolitisk samarbejde.
BRIKS-topmødet bliver derfor en test af, hvor meget organisationen faktisk kan udrette. De store geopolitiske spørgsmål vil være til stede, men resultaterne inden for handel, investeringer, teknologi, finansiering og betalingssystemer kan blive mindst lige så vigtige.
BRIKS behøver ikke at blive en ny blok for at få større betydning. Hvis medlemslandene kan samarbejde på områder, hvor deres interesser mødes, samtidig med at de bevarer deres øvrige internationale forbindelser, kan organisationen være med til at skabe en mere fleksibel og multipolær verdensøkonomi.
På længere sigt handler spørgsmålet dog om mere end økonomi. Hvis BRIKS kan samle lande med forskellige interesser omkring handel, udvikling og diplomati, kan organisationen også være med til at påvirke den internationale magtbalance.
New Delhi kan derfor blive et vigtigt skridt i retning af en verdensorden, hvor flere lande og regioner får større mulighed for at sætte deres eget aftryk på verdenspolitikken.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. september 2026 | 09:47
CUBA OG BRIKS LANDENE !!!
Jeg mener — at CUBA er på listen til at komme med i BRIKS landene ??
Men kan BRIKS landene gøre noget nu for at hjælpe CUBA ??
Lidt spændende om CUBA vil får hjælp af BRIKS landene lige nu ??
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
