Organisationer med opsang
Danmark skal ikke sige ja til racisme, importere Trumps ICE eller USA’s brutale metoder
Det bliver et alvorligt problem, hvis mennesker systematisk fremstilles som mindre værd på grund af deres hudfarve eller baggrund, eller hvis hetz mod mennesker, der ser anderledes ud eller kommer fra andre kulturer, langsomt bliver accepteret som en normal del af den offentlige debat, skriver Mrutyuanjai Mishra.
|
To aktuelle sager i den offentlige debat giver grund til alvorlig eftertanke. Den ene handler om Joachim B. Olsen og B.T.s ønske om at lade sig inspirere af Donald Trumps immigrationsmyndighed ICE. Den anden handler om den britiske professor Jason Arday, hvis akademiske karriere og personlige historie blev udsat for omfattende offentlig granskning efter anklager om plagiat og urigtige oplysninger.
De to sager handler umiddelbart om forskellige ting. Den ene handler om migration og statens ret til at kontrollere sine grænser. Den anden handler om akademisk integritet og behandlingen af en sort akademiker. Men efter min opfattelse peger de begge på en mere bekymrende udvikling: at racistiske forestillinger og en hårdere retorik om mennesker med en anden hudfarve eller baggrund risikerer at blive normaliseret i dele af den danske offentlige debat.
En udenlandsk arbejdstager skal ikke være en andenrangs arbejdstager.
Det er netop derfor, Joachim B. Olsen og B.T. efter min opfattelse er helt galt afmarcheret, når de ønsker at importere Trumps ICE som inspiration for Danmark og Europa. Danmark har ikke brug for ICE. Europa har ikke brug for ICE.
Der har været flere alvorlige sager i USA, hvor mennesker er blevet dræbt under ICE-aktioner, herunder mennesker med lovligt ophold eller mennesker, som ikke var det egentlige mål for en operation. Det bør få enhver europæer til at tænke sig grundigt om, før man ønsker at importere denne model.
Retten til liv, forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling samt retten til en retfærdig rettergang er ikke pynt på den europæiske retsstat. De er selve fundamentet.
Politiet og immigrationsmyndighederne skal ikke have så vidtgående beføjelser, at mennesker kan anholdes vilkårligt, udsættes for umenneskelig behandling eller miste livet uden effektiv kontrol med myndighedernes handlinger. Hvis et menneske skal udvises, skal det ske efter en fair og afsluttet proces, hvor den enkelte har mulighed for at få sin sag prøvet.
Vi skal ikke efterligne USA på dette område. Europa bør holde fast i en retsstat, hvor statens magt har klare grænser, og hvor myndighederne ikke står over loven.
Mennesker skal kunne komme lovligt til Europa for at arbejde, og hvis de gør det, skal de have ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. En udenlandsk arbejdstager skal ikke være en andenrangs arbejdstager.
Virksomheder, der udnytter udenlandske arbejderes sårbare situation og betaler meget lave lønninger, har også et ansvar. Kampen mod social dumping bør derfor være en central del af en ansvarlig migrationspolitik.
Europa behøver ikke Trumps ICE
Vi kan udvikle vores egne løsninger på grundlag af europæiske værdier, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. En effektiv migrationspolitik behøver ikke være brutal, og stærk grænsekontrol behøver ikke være forbundet med en mistænkeliggørelse af alle migranter.
Migration kan blive en stor udfordring for Europa i de kommende årtier. Afrikas befolkning vokser kraftigt, mens Europas befolkninger bliver ældre. Det er legitimt at diskutere, hvordan Europa skal håndtere dette pres. Men vi skal kunne gøre det uden at fremstille mennesker fra Afrika, Mellemøsten eller andre dele af verden som en samlet trussel.
Jason Arday og den samme målestok
Den anden sag handler om Jason Arday, som i 2023 blev professor ved University of Cambridge og blev omtalt som universitetets yngste sorte professor. Senere blev hans akademiske arbejde og personlige historie udsat for omfattende offentlig granskning, blandt andet efter at (den amerikanske forsker, red.) Nathan Cofnas rejste anklager om plagiat. Arday benægtede plagiatanklagerne, men erkendte fejl i sit arbejde.
Akademisk uredelighed skal naturligvis undersøges, uanset hvem der er anklaget. Men medierne bør skelne mellem dokumenterede forhold, anklager og endelige konklusioner. Det er ikke rimeligt, at en anklage i sig selv bliver behandlet som et bevis på skyld.
Arday fratrådte sin stilling i august og blev få dage senere fundet død i London. Det er muligt, at Jason Arday blev alvorligt belastet af det omfattende offentlige og mediemæssige pres. Når et menneske i forvejen kæmper med mentale udfordringer og samtidig bliver genstand for en stor mængde kritiske artikler, kan presset i sidste ende blive for meget. Vi kan ikke vide, om det spillede en rolle i hans død, men netop derfor bør omfanget og karakteren af mediedækningen undersøges kritisk.
Når en sort professor udsættes for en omfattende kampagne, og nogle af hans kritikere samtidig har en historik med kontroversielle synspunkter om race, bør det undersøges, om der også var et racistisk motiv, og om målet var at få ham fjernet fra sin akademiske stilling. Det er ikke en konklusion, men et legitimt spørgsmål, som medier og universiteter bør have mod til at undersøge.
Universiteter skal naturligvis beskytte den akademiske frihed. Men de skal samtidig sikre, at forskningsmiljøer ikke bliver steder, hvor mennesker med minoritetsbaggrund systematisk bliver mødt med mistænkeliggørelse eller racistiske forestillinger. Mangfoldighed, lighed og tolerance bør ikke være tomme ord, men reelle principper for det akademiske fællesskab.
Det betyder ikke, at forskere med kontroversielle synspunkter skal bringes til tavshed. Akademisk frihed skal gælde alle. Men friheden indebærer også et ansvar for dokumentation, saglighed og respekt for andre menneskers værdighed.
Racisme må ikke blive normaliseret
Det er ikke racistisk at ønske kontrol med Europas grænser. Det er heller ikke racistisk at kræve, at mennesker uden ret til ophold forlader landet efter en fair proces. Og det er ikke racistisk at undersøge en professors akademiske arbejde.
Men det bliver et alvorligt problem, hvis mennesker systematisk fremstilles som mindre værd på grund af deres hudfarve eller baggrund, eller hvis hetz mod mennesker, der ser anderledes ud eller kommer fra andre kulturer, langsomt bliver accepteret som en normal del af den offentlige debat.
Det er efter min opfattelse netop det, vi skal være opmærksomme på i Danmark i disse dage.
Der findes stadig mennesker, som mener, at sorte mennesker ikke har de samme intellektuelle forudsætninger som hvide. Sådanne forestillinger bør ikke blive normaliseret i medierne, på universiteterne eller i den politiske debat.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
31. august 2026 | 06:50
