Forud for budgetforhandlinger
Krøller eller ej
Hold hovedet koldt, beklædt eller ej. Vi har en grum racistisk og kvindeundertrykkende verden, der skal bekæmpes, skriver Rikke G.F. Carlsson.
|
Sikken en shitstorm musikeren Isam B er kommet i, og sikken en masse meninger der er om, hvornår en kvinde er fri.
Isam B deltog i en podcast, hvor han satte spørgsmålstegn ved den principielle modsætning mellem feminisme og islamisk tildækning. Han stillede spørgsmålet: ”Kan man være feminist og samtidig ifører sig niqab?” Så kom det muslimske hadekor, og nogle blandede den vidunderlige sang ”Ramadan i København” fra højskolesangbogen ind i debatten.
De ville fjerne sangen? Hvilket er et gratis opkast, da det er et suverænt sangbogsudvalg, der vælger og inviterer til, hvilke sange der skal i. Nå, et sidespring, et antimuslimsk angreb ud af utallige. Tilbage til spørgsmålet som Isam B stillede, for det er et vigtigt spørgsmål.
Søstre
Feminist er en betegnelse for kvinder, som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder, der er ligestillet med mænds. Dette omfatter at søge at etablere lige muligheder for kvinder inden for uddannelse og erhvervsliv. Om man er erklæret feminist eller ej, så har objektivt alle kvinder på kloden gavn af, at disse krav bliver opfyldt.
Kvindens ret til selv at bestemme, hvordan hun går klædt, er ud over hendes eget valg også kommercielt, politisk og kulturelt betinget. Nu taler Isam fra et dansk synspunkt, vil jeg formode, da han bor og lever i Danmark. Det er det udgangspunkt, jeg svarer på. Her ville jeg svare: Ja, man kan godt være en stærk kvinde og bære niqab, og det siger jeg af erfaring med de kvinder, jeg har mødt i Danmark – og i udlandet, som bærer et religiøst tørklæde.
Krop og klæ’r
Jeg gik på et tidspunkt på VUC og tog nogle fag. Her var mange unge piger fra forskellige oprindelseslande, som gik med tørklæde. De bar dem stolt. Når jeg nævner dette, er det, fordi en af pigerne, jeg var i læsegruppe med, fra den ene dag til den anden pludselig havde tørklæde på. Jeg spurgte hvorfor. Hun var født i Danmark af kurdisk baggrund. Mor og far var ”pære” danske, men alligevel aldrig accepteret som danske.
Hun havde oplevet al den hverdagsracisme, som man nu gør, når huden er brun. Noget vi hvide ikke kan sætte os ind i. Hendes fortælling om at stå ved sin oprindelse i stedet for at gemme sig gjorde et stort indtryk. Hun sagde, ”når jeg alligevel bliver kaldt perker, så vælger jeg at stå frem som perker”. Hun rettede ryggen og var kampklar.
Kvindekamp er klassekamp. Det er sagt så mange gange før. Men den udkæmpes ikke ved at ekskludere kampfæller, som har samme mål som os.
En anden pige, jeg har mødt, er af dansk oprindelse. Huden var ikke hvid men brun af solarium. Hun har en Ama´r nummerplade tatoveret på lænden hvor der står: Property of Bo med gotiske bogstaver. Om det er den ultimative kærlighedserklæring, eller om hun er underlagt en sindssyg jaloux kæreste, skal være usagt. Jeg dømmer ikke, hovedsagen er at, vi skabte en relation, arbejdede skidegodt sammen, ligesom min medstuderende med tørklædet.
I USA mødte jeg unge stærke kvinder fra Black Panters, og der må jeg sige, sikken nogle fortolkninger af tørklæde der findes inden for islam. Det var helt skulpturelt opsat, viklet ind i fletninger. Selvvalgt, ja for fanden.
Hvad definerer os
Inden man kommer med alle mulige betegnelser, skal vi stille os det spørgsmål: Hvad har vi tilfælles som kvinder? Vi tilhører arbejderklassen, vi er dermed allieret. Vi ønsker, og nogle kæmper også for, retfærdighed for vores køn og den indsats vi bidrager med i samfundet og privat. Og der er lang vej endnu, desværre. Det ville være, på vores køns vegne, umådeligt dumt at dømme en søster ude, uden at skabe dialogen og sammen fnise over hvor åndsvage vores mænd indimellem er. Vi har så meget tilfælles.
Kvindekamp er klassekamp. Det er sagt så mange gange før. Men den udkæmpes ikke ved at ekskludere kampfæller, som har samme mål som os. Dette gælder både mænd som Isam, (der ved Gud), altid stiller op om kvindernes dagsorden, også 8.marts.
Jeg er ikke troende, men det definerer ikke mit valg eller fravalg af venner, familie eller kampfæller. Det gør racisme, kvindeunderstykkelse og vold.
Hold hovedet koldt, beklædt eller ej. Vi har en grum racistisk og kvindeundertrykkende verden, der skal bekæmpes. Her sætter jeg pris på Isams indsats, både at turde åbne for den diskussion, støtte den internationale solidaritet og samtidig sætte lyrik på vores meddanskere, med muslimsk tro og deres liv.
Hvis vi ikke forstår hinanden, kan vi heller ikke forandre noget. Find fællesnævneren, før du dømmer. Ellers løber du andres ærinder. Racismen skal bekæmpes.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. september 2026 | 10:51
