Reportage
Fredssamarbejdet i Danmark (der består af en række forskellige danske fredsgrupper, red.) havde i år besluttet at deltage på Klimafolkemødet i Middelfart den 27. til 29. august med to boder.
Det blev til mange debatter og spontane samtaler med nysgerrige forbipasserende suppleret med sang, musik og kreative påfund.
Klimafolkemødet er fra 2020 hvert år blevet afholdt som en national begivenhed arrangeret af Middelfart Kommune og Region Syddanmark. Formålet er ifølge arrangørerne “at skabe løsninger på klimaudfordringen og inspirere både borgere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer til handling.”
Fredssamarbejdet i Danmark havde valgt at slå de to boder sammen og at udsmykke dem med et stort fredstegn med sloganet: “Fred på Jorden og med Jorden”.
Carsten Andersen var med. Han er aktiv i Århus mod Krig og Terror og en af arrangørerne af Fredssamarbejdet i Danmarks aktiviteter.
Andersen fortæller Arbejderen, at Klimafolkemødet i Middelfart er blevet et vigtigt årligt tilbagevendende mødested for folk og foreninger, der er engageret i klimapolitik. Han tilføjer:
– Fredsbevægelsen er med, fordi vi har fælles interesser med klimabevægelsen. Vi fortæller om, hvordan krig er klimaødelæggende, og vi viser, hvordan magthaveres prioritering af krig og oprustning har fjernet både fokus og bevillinger fra klimaindsatsen. Hvis vi skal ændre det, må freds- og klimabevægelsen trække i samme retning med hver vores argumenter.
Andersen oplever, at dette synspunkt allerede er ved at brede sig. Han forklarer:
– Det er en erkendelse, der bliver stadig mere udbredt i klimabevægelserne, så der var stor interesse for vore debatter, som flere af vore gode klimasamarbejdspartnere deltog i med gode oplæg.
Er kvindelig værnepligt ligestilling?
Kvindernes Internationale Liga For Fred Og Frihed blev grundlagt i 1915. Ligaen arbejder for nedrustning og fredelig løsning af konflikter med fokus på kvinder og er Danmarks ældste fredsorganisation.
Vibeke Syppli Enrum og Solvejg Sieg Sørensen, som er to af ligaens repræsentanter, stod på folkemødet for en debat med temaet: “Er kvindelig værnepligt udtryk for ligestilling?”
I “Kvindeligaen” er der stor modstand mod, at kvindelig værnepligt skal være en tvang. Kvindernes værnepligt er blevet indført i oprustningens tjeneste, og ligaen er imod oprustning. De går tværtimod ind for afmilitarisering, ikke-vold og afskaffelse af krig.
Enrum forklarer, at regeringen har indført værnepligten som en ekstra byrde for kvinderne og uden nogen nævneværdig debat om sagen. Man kunne i stedet for have valgt at indføre den som en frivillig “værneret” for kvinderne, påpeger hun.
Enrum tilføjer, at der desværre, fra kvindernes side, er blevet mere lyst til at blive værnepligtig end tidligere. Hun fortæller, at de unge kvinder ikke altid ved, hvad det indebærer at være en del af militæret, og at Forsvaret jo slet ikke er indrettet, så det også kan fungere på kvindernes betingelser.
Den grumme Gaia
Hanne Petersen er professor emerita i retskultur ved Københavns Universitet. Hun holdt oplæg om, hvordan vi kan forstå den nuværende klimakrise og menneskets nuværende kamp for og imod Jordens overlevelse som menneskets kamp mod den grumme Gaia.
I Bruno Latours bog “Ansigt til ansigt med Gaia” er det traditionelle billede af Moder Jord, som en kærlig, omsorgsfuld og passiv skikkelse blevet ændret fuldstændigt. I den græske mytologi er ur-moderen i Den grumme Gaias skikkelse af en helt anden slags. Ur-moderen Gaia fødte frygtelige uhyrer og igangsatte blodige oprør mod sine egne ægtefæller og børn for at opretholde balancen.
Bruno Latour ser i den græske myte Gaia som en moder, der er materialiseret som jordkloden, luften, havene, gletsjerne, klimaet – ja alt det, som vi mennesker og dyr interagerer med. Latour skaber det billede, at når vi foretager ødelæggelser af alle disse bestanddele, så vil Gaia slå igen, og vi skal således forstå de aktuelle og uforudsigelige kriser på biodiversitet og klima som Gaias krig mod os.
Professoren konstaterede, at vi nu befinder os i en tid, hvor vi skridt for skridt ser nye eksempler på, hvordan naturen eller Gaia hele tiden og ofte uforudsigeligt svarer os med nye trusler og katastrofer på det, som vi mennesker har gjort mod hende.
Denne sommers brændende varme i Sydeuropa er bare ét eksempel. Hun mener, at der er behov for at tænke meget mere mangfoldigt, end politikerne hidtil har gjort. Jordens økosystemer hænger sammen, og vi skal lære at se alle disse systemer i deres sammenhæng, hvis vi skal blive i stand til at handle, så vi kan opnå at få fred med Gaia.
Hun advarer om, at det vil gå helt galt, hvis vi også fremadrettet tillader krigene og alle de ødelæggelser, som de fører med sig, og hun peger på Gaza som eksempel.
Niels Aagaard er formand for Det Fælles Bedste, en organisation, der arbejder for et samfund i balance – både økologisk, socialt og økonomisk på en måde, hvor borgerne er aktive medskabere og har reel indflydelse.
Han holdt sit oplæg sekunderet af Carsten Andersen fra Århus mod Krig og Terror. Temaet var “sammenhængen mellem krig og klima.”
Niels Aagaard lagde ud med et lille foredrag om klodens tilstand, som der er grund til stor bekymring for. Han fortalte, at jordkloden har 15 store “tipping points,” hvilket kan forklares som vendepunkter, hvor små forandringer bliver ustoppelige og udløser en massiv og oftest irreversibel forandring i de hidtil kendte systemer.
Vi kan for eksempel ødelægge jordklodens kendte systemer ved at overskride vendepunktet for nedsmeltningen af Grønlands indlandsis. Isen har hidtil tilbagekastet 90 procent af solens stråler og energi ud i atmosfæren.
Når isen smelter, vil jorden, der ligger bar, optage solens stråleenergi i stedet for at kaste den tilbage, og isen vil derfor smelte endnu hurtigere. Eksemplet viser, hvordan de negative klimaforandringer sker eksponentielt og ikke lineært, som nogle optimistisk har troet.
Vi har også et tipping point, når stigende mængder koldt vand ændrer på Golfstrømmens påvirkning af temperaturen i Europa.
Som et tredje eksempel vil stigninger i temperaturen i Amazonas regnskove medføre, at store skovområder udtørrer. Dette vil medføre, at store mængder CO2 frigøres, og hvor Amazonas før var et lager for CO2, bliver det nu en mægtig udleder.
Niels Aagaard fortalte, at kloden allerede har overskredet nogle af de 15 tipping points og er godt på vej til at overskride flere. Det forventes, at temperaturen i 2030 vil overskride de 1,5 graders temperaturstigning, som verden ifølge Parisaftalen skulle holde sig indenfor.
Aagaard mener, at konsekvensen vil blive, at store dele af Jorden efterhånden bliver ubeboelig, og at flere og flere mennesker bliver klimaflygtninge. Han nævnte, at Norman Hyers fra Oxford Universitet forventer, at 200 millioner mennesker vil være klimaflygtninge i 2060.
Carsten Andersen fortalte om, hvordan den igangværende oprustning har medført, at kampen for at forbedre klimaet er gået i stå blandt de ledende politikere. Den nuværende økonomiske konkurrence, som blandt andet føres med krige forskellige steder i verden, er særdeles ødelæggende for klimaet og farlig for fremtidsudsigterne.
Rusland bruger sine atomvåben som en trussel, og Donald Trump har været ude med tilsvarende trusler. Samtidig har verdenssamfundet i dag kun en ikke-spredningstraktat mod atomvåben som sikkerhed. Den ultimative trussel mod klimaet og menneskenes overlevelse er atomvinteren, nævnte Carsten.
Oplægsholderne forsøgte sig med en positiv slutning, og heldigvis har flere og flere mennesker en viden om farernes art og omfang.
En ny multipolær verdensorden er under opbygning, og vi kan håbe på, at denne udvikler sig på en måde, så vi vil kunne lykkes med at stoppe USA’s og Vestens aktuelle farlige kurs, lød det.
USA-baserne er også en dårlig ide for klimaet
Tove Jensen fra foreningen Demos havde meget viden på hjerte om, hvordan beslutningen om, at Danmark stiller tre flybaser ubetinget til rådighed for USA, vil påvirke vores samfund negativt. Hendes oplæg stimulerede en livlig debat med talrige argumenter mod baserne.
Beslutningen om baserne er taget i en tid, hvor samfundets beslutningsprocesser generelt flytter sig, borgernes rettigheder udtyndes, og hvor oplysning om det, som foregår, fordrejes og tilbageholdes for borgerne.
“Dronesagen” fra efteråret 2025 er et eksempel på, hvordan magthaverne skaber frygt for Danmarks sikkerhed, og hvor vores forsvarsparathed skulle fremstå som tilbagestående og svag, mener Jensen. Dette på trods af at Danmark reelt var meget langt fremme med viden og indsigt på området.
USA’s atomvåbenstrategi set i sammenhæng med de forsikringer, som vi får fra politikerne, blev også nævnt som et eksempel.
Det blev også drøftet, hvordan USA-baserne er en rigtig dårlig ide for klimaet. DSA-aftalen, som er en vigtig del af baseaftalen, mangler helt at præcisere, hvem der står for at sikre miljøet ved baserne og oprydningen efter dem, hvis USA på et tidspunkt skulle vælge at fortrække.
Samtidigt ved vi, at flyvestationer ofte bliver en temmelig beskidt affære. Jo flere moderne fly der tages i brug, jo voldsommere kapacitet og forurening, lød et eksempel. PFAS-forureningen af grundvandet ved Flyvestation Skrydstrup blev nævnt som et andet eksempel.
Pacifisme og værnepligt
Hvor denne artikel startede hos Kvindernes Internationale Liga For Fred og Frihed, vil vi nu slutte med en anden gammel fredsorganisation, som stadigvæk er i live. “Kvindeligaen”, som blev grundlagt i 2015, er landets ældste “nulevende” fredsorganisation, og Aldrig Mere Krig, som blev dannet i 2026, er den næstældste.
Aldrig Mere Krig arbejder for ikkevoldelige løsninger på konflikter. Grundholdningen er, at fred er en menneskeret, og at krige altid er en forbrydelse.
Den pacifistiske organisation opfordrer til militærnægtelse og har blandt andet været meget aktiv for at forsvare mandlige flygtninge fra Ukraines rettigheder til midlertidig opholdstilladelse, nu hvor regeringen har trukket den tilbage for en stor gruppe af disse mænd.
I organisationen er man meget tilfreds med, at der i Tyskland er en voksende interesse blandt ungdommen for at nægte at aftjene værnepligt, og man håber på, at også de unge her i landet vil trække på organisationens omfattende erfaringer med militærnægtelse.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
