Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Soundcloud Abonner Log ind

Om Arbejderen
Sektioner
Soundcloud
Populære
Abonner
Log ind
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Cuba
    • Palæstina
    • USA-baser
    • velfærd
    • Ghettolov
    • Klima
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Log ind eller køb abonnement
  • Temaer
    • Magasinet Arbejderen
    • Cuba
    • Palæstina
    • USA-baser
    • velfærd
    • Ghettolov
    • Klima
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Sektioner
    • Arbejderen mener
    • Fagligt
    • Indland
    • Udland
    • Kultur
    • Kalender
    • Blogs
    • Debat
    • Læser til Læser
    • Navne
    • Historie
    • Teori
  • Kontakt
    • redaktion@arbejderen.dk
    • fagligt@arbejderen.dk
    • indland@arbejderen.dk
    • udland@arbejderen.dk
    • kultur@arbejderen.dk
    • debat@arbejderen.dk
    • kalender@arbejderen.dk
    • annoncer@arbejderen.dk
  • Redaktion

    Frederiksborgvej 11, 1. sal
    2400 København NV
    Hverdage 11:00 – 15:00

    Tlf: 30 20 55 20
    redaktion@arbejderen.dk

    ABONNEMENT:

    Tlf: 30 20 01 20
    abo@arbejderen.dk

    Mobilepay: 34045
    Reg.nr.: 8411
    Kontonr.:4074402

    Handelsbetingelser

  • Arbejderens støttefond

    Reg.nr.: 5361
    Kontonr.: 249087
    Mobilepay: 87278

    Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

    SWIFT-BIC: ALBADKKK
    IBAN: DK0753610000249087

  • Om Arbejderen
Sektioner
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Cuba
    • Palæstina
    • USA-baser
    • velfærd
    • Ghettolov
    • Klima
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
Abonner | Log ind

REKLAME

Mrutyuanjai Mishra, master i Menneskerettigheder og Demokratisering

FOTO: Henning Husum

FOTO: Henning Husum

Mrutyuanjai Mishra, master i Menneskerettigheder og Demokratisering

Danmark skal ikke sige ja til racisme, importere Trumps ICE eller USA’s brutale metoder

Det bliver et alvorligt problem, hvis mennesker systematisk fremstilles som mindre værd på grund af deres hudfarve eller baggrund, eller hvis hetz mod mennesker, der ser anderledes ud eller kommer fra andre kulturer, langsomt bliver accepteret som en normal del af den offentlige debat, skriver Mrutyuanjai Mishra.
0 kommentarer
0
| Populær
|Print artikel|

To aktuelle sager i den offentlige debat giver grund til alvorlig eftertanke. Den ene handler om Joachim B. Olsen og B.T.s ønske om at lade sig inspirere af Donald Trumps immigrationsmyndighed ICE. Den anden handler om den britiske professor Jason Arday, hvis akademiske karriere og personlige historie blev udsat for omfattende offentlig granskning efter anklager om plagiat og urigtige oplysninger.

De to sager handler umiddelbart om forskellige ting. Den ene handler om migration og statens ret til at kontrollere sine grænser. Den anden handler om akademisk integritet og behandlingen af en sort akademiker. Men efter min opfattelse peger de begge på en mere bekymrende udvikling: at racistiske forestillinger og en hårdere retorik om mennesker med en anden hudfarve eller baggrund risikerer at blive normaliseret i dele af den danske offentlige debat.

En udenlandsk arbejdstager skal ikke være en andenrangs arbejdstager.

Det er netop derfor, Joachim B. Olsen og B.T. efter min opfattelse er helt galt afmarcheret, når de ønsker at importere Trumps ICE som inspiration for Danmark og Europa. Danmark har ikke brug for ICE. Europa har ikke brug for ICE.

Der har været flere alvorlige sager i USA, hvor mennesker er blevet dræbt under ICE-aktioner, herunder mennesker med lovligt ophold eller mennesker, som ikke var det egentlige mål for en operation. Det bør få enhver europæer til at tænke sig grundigt om, før man ønsker at importere denne model.

Retten til liv, forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling samt retten til en retfærdig rettergang er ikke pynt på den europæiske retsstat. De er selve fundamentet.

Politiet og immigrationsmyndighederne skal ikke have så vidtgående beføjelser, at mennesker kan anholdes vilkårligt, udsættes for umenneskelig behandling eller miste livet uden effektiv kontrol med myndighedernes handlinger. Hvis et menneske skal udvises, skal det ske efter en fair og afsluttet proces, hvor den enkelte har mulighed for at få sin sag prøvet.

Vi skal ikke efterligne USA på dette område. Europa bør holde fast i en retsstat, hvor statens magt har klare grænser, og hvor myndighederne ikke står over loven.

Mennesker skal kunne komme lovligt til Europa for at arbejde, og hvis de gør det, skal de have ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. En udenlandsk arbejdstager skal ikke være en andenrangs arbejdstager.

Virksomheder, der udnytter udenlandske arbejderes sårbare situation og betaler meget lave lønninger, har også et ansvar. Kampen mod social dumping bør derfor være en central del af en ansvarlig migrationspolitik.

Europa behøver ikke Trumps ICE

Vi kan udvikle vores egne løsninger på grundlag af europæiske værdier, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. En effektiv migrationspolitik behøver ikke være brutal, og stærk grænsekontrol behøver ikke være forbundet med en mistænkeliggørelse af alle migranter.

Migration kan blive en stor udfordring for Europa i de kommende årtier. Afrikas befolkning vokser kraftigt, mens Europas befolkninger bliver ældre. Det er legitimt at diskutere, hvordan Europa skal håndtere dette pres. Men vi skal kunne gøre det uden at fremstille mennesker fra Afrika, Mellemøsten eller andre dele af verden som en samlet trussel.

Jason Arday og den samme målestok

Den anden sag handler om Jason Arday, som i 2023 blev professor ved University of Cambridge og blev omtalt som universitetets yngste sorte professor. Senere blev hans akademiske arbejde og personlige historie udsat for omfattende offentlig granskning, blandt andet efter at (den amerikanske forsker, red.) Nathan Cofnas rejste anklager om plagiat. Arday benægtede plagiatanklagerne, men erkendte fejl i sit arbejde.

Akademisk uredelighed skal naturligvis undersøges, uanset hvem der er anklaget. Men medierne bør skelne mellem dokumenterede forhold, anklager og endelige konklusioner. Det er ikke rimeligt, at en anklage i sig selv bliver behandlet som et bevis på skyld.

Arday fratrådte sin stilling i august og blev få dage senere fundet død i London. Det er muligt, at Jason Arday blev alvorligt belastet af det omfattende offentlige og mediemæssige pres. Når et menneske i forvejen kæmper med mentale udfordringer og samtidig bliver genstand for en stor mængde kritiske artikler, kan presset i sidste ende blive for meget. Vi kan ikke vide, om det spillede en rolle i hans død, men netop derfor bør omfanget og karakteren af mediedækningen undersøges kritisk.

Når en sort professor udsættes for en omfattende kampagne, og nogle af hans kritikere samtidig har en historik med kontroversielle synspunkter om race, bør det undersøges, om der også var et racistisk motiv, og om målet var at få ham fjernet fra sin akademiske stilling. Det er ikke en konklusion, men et legitimt spørgsmål, som medier og universiteter bør have mod til at undersøge.

Universiteter skal naturligvis beskytte den akademiske frihed. Men de skal samtidig sikre, at forskningsmiljøer ikke bliver steder, hvor mennesker med minoritetsbaggrund systematisk bliver mødt med mistænkeliggørelse eller racistiske forestillinger. Mangfoldighed, lighed og tolerance bør ikke være tomme ord, men reelle principper for det akademiske fællesskab.

Det betyder ikke, at forskere med kontroversielle synspunkter skal bringes til tavshed. Akademisk frihed skal gælde alle. Men friheden indebærer også et ansvar for dokumentation, saglighed og respekt for andre menneskers værdighed.

Racisme må ikke blive normaliseret

Det er ikke racistisk at ønske kontrol med Europas grænser. Det er heller ikke racistisk at kræve, at mennesker uden ret til ophold forlader landet efter en fair proces. Og det er ikke racistisk at undersøge en professors akademiske arbejde.

Men det bliver et alvorligt problem, hvis mennesker systematisk fremstilles som mindre værd på grund af deres hudfarve eller baggrund, eller hvis hetz mod mennesker, der ser anderledes ud eller kommer fra andre kulturer, langsomt bliver accepteret som en normal del af den offentlige debat.

Det er efter min opfattelse netop det, vi skal være opmærksomme på i Danmark i disse dage.

Der findes stadig mennesker, som mener, at sorte mennesker ikke har de samme intellektuelle forudsætninger som hvide. Sådanne forestillinger bør ikke blive normaliseret i medierne, på universiteterne eller i den politiske debat.


Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.

Støt Arbejderen

45% af 750.000 DKK
337.028 DKK nået totalt
STØT

Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:

MobilePay: 87278

Abonnér

Mrutyuanjai Mishra

31. august 2026 | 06:50

Debattør og skribent i Indiens største engelsksprogede avis Times of India, master i Menneskerettigheder og Demokratisering


Om Forfatteren ↓

Er født og opvokset i Indien og taler flere sprog, herunder hindi og urdu – sprog, der tales og forstås i både Indien, Nepal, Pakistan og Afghanistan. Har desuden boet lidt over halvdelen af sit liv i Skandinavien, primært i Danmark og Sverige. Herfra bidrager han med artikler til Indiens største engelsksprogede avis, The Times of India.

Om Forfatteren

Er født og opvokset i Indien og taler flere sprog, herunder hindi og urdu – sprog, der tales og forstås i både Indien, Nepal, Pakistan og Afghanistan. Har desuden boet lidt over halvdelen af sit liv i Skandinavien, primært i Danmark og Sverige. Herfra bidrager han med artikler til Indiens største engelsksprogede avis, The Times of India.


Tidligere indlæg ↓

  • Da kakkelakkerne rejste sig: Indiens unge kræver en ny fremtid
  • 250 år efter USA’s uafhængighed: Verden har brug for udvikling, fred og menneskelig værdighed – ikke mere oprustning
  • Efter Berlin: Hvor er lederne, der tør tale om fred?
Vis alle

Tidligere indlæg

  • Da kakkelakkerne rejste sig: Indiens unge kræver en ny fremtid
  • 250 år efter USA’s uafhængighed: Verden har brug for udvikling, fred og menneskelig værdighed – ikke mere oprustning
  • Efter Berlin: Hvor er lederne, der tør tale om fred?
Vis alle

REKLAME

Relateret

Udland
Palæstina Rundt

Mangel på lastbiler og chauffører i Gaza, valg på vej og trusler om flere krige

0 kommentarer
Debat
Læserbrev

Noget om formørkelse

1 kommentar
Debat
Kronik

Jyllands-Posten bør undskylde sin støtte til kommunistloven

1 kommentar

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du skal være betalende abonnent for at kommentere.
‌ .
Indland
Organisationer med opsang

Efter milliardoverskud: Mærsk har råd til at handle ansvarligt

0 kommentarer
Arbejderen mener

Folketinget kryber uden om ansvar for grundlovsbrud

0 kommentarer
Udland
I lyset af Trumps udtalelser

Island og EU: Hvad er på spil med folkeafstemningen?

0 kommentarer
Indland
Afskæres fra beskyttelse via særlov

Lovstramning vedtaget: Slut med dansk beskyttelse til ukrainske militærnægtere

0 kommentarer
Debat
Læserbrev

Ungdomsvold er ikke et ungdomsproblem – det er et voksenansvar

0 kommentarer
Arbejderens logo
Abonner
Om Arbejderen

Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Pressenævnets logo
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20
abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Handelsbetingelser

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende redaktør:
Marc B. Sanganee
mbs@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies
Privatlivspolitik


© 2026 Arbejderen - All Rights Reserved
Følg arbejderen
Soundcloud | RSS FEEDS|||
Arbejderens logo
Temaer
  • Magasinet Arbejderen
  • Cuba
  • Palæstina
  • USA-baser
  • velfærd
  • Ghettolov
  • Klima
  • Om Arbejderen
  • Bliv aktiv
Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20
abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Handelsbetingelser

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende redaktør:
Marc B. Sanganee
mbs@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies
Privatlivspolitik


Om Arbejderen
Soundcloud
RSS FEEDS


Følg Arbejderen
| |

Pressenævnets logo

© 2026 Arbejderen - All Rights Reserved
Cookieindstillinger

For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at lagre og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Når du giver samtykke til disse teknologier, giver du os mulighed for at behandle data såsom din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på hjemmesiden negativt.

Funktionelle Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at gennemføre overførslen af en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vis præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}