Læserbrev
I den seneste uge har jeg igen kunnet se videoer af aktivister, der – uden at gøre modstand – bliver tæsket med knipler på arme og ben. Denne gang var det foran Terma, men det lignede til forveksling en scene ved Mærsk tidligere på året.
Optagelserne kan bedst beskrives som knippelsuppe på mennesker, der helt fredeligt beskytter sig uden at slå tilbage.
Det er scener, man umiddelbart tænker vil passe meget bedre ind i et diktatur, men det er altså her i lille pussenusse-Danmark, at politiet får lov til helt uhæmmet at smadre arme og ben på vores medborgere.
Så tal om det! Tal med jeres familie og venner, med jeres politikere og partier!
Ekstremt bekymrende er den manglende omtale. Selv de store medier efterlader kun en minimal spalteplads til den her historie, og det er i agurketiden, hvor blot en nysgerrig ulv trækker gule bjælker.
Jeg er ikke selv journalist, men hvis mit job var at oplyse folk om, hvad der sker i vores samfund, ville jeg i det mindste bringe en ordentlig artikel om den mest omfattende civile ulydighed i de seneste år.
Også fra politisk side er der kun lyde af fårekyllinger, når det kommer til disse sager. De såkaldte røde partier kryber gerne frem fra deres sommerferiehuler og skriver lidt på sociale medier, når det kommer til at fordømme terror. Men når det er politiet, der udøver terror på befolkningen, er der desværre ikke tid til at tilkendegive sin mening. Selv den tidligere autonome Pelle Dragsted vil hellere skrive om Morten Messerschmidt end om aktivisterne.
Det er, som om disse fortællinger er blevet business as usual, men det er jo overhovedet ikke tilfældet. Jo, aktivister har været godt i gang de seneste år, men det her niveau af politivold foran rullende kameraer er altså ikke den nye standard (hvis det er, erklærer jeg officielt Danmark for et autoritært regime).
Civil ulydighed er tegn på en sund demokratisk drivkraft i befolkningen, og selv om jeg forstår, at private firmaer er trætte af, at der er modstand mod deres måde at drive virksomhed på, kan løsningen simpelthen ikke være fysisk vold mod vores medborgere.
Jeg forventer ikke, at politikerne vil lytte til demonstranterne, eller at de vil sætte en stopper for Terma og Mærsks medvirken i folkemordet på palæstinenserne (det ville ellers være dejligt).
Men jeg forventer som minimum, at politikerne – og resten af samfundet – kan se, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de sidste fortalere for menneskerettigheder og medmenneskelighed bliver mødt med brækkede knogler og tåregas.
Aktivisterne gør det ikke for sjov, men fordi de bekymrer sig om de mennesker, der lider under vores beslutninger.
Så tal om det! Tal med jeres familie og venner, med jeres politikere og partier! Vil vi virkelig stå inde for den behandling af vores borgere, eller ønsker vi, at man kan demonstrere uden at skulle ende på hospitalet?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
