Kommentar
I årtier har skiftende regeringer haft som målsætning at reducere i antallet af unge uden uddannelse og arbejde, men det er blevet ved skåltalerne.
På 100 af landets folkeskoler var det i 2025 hver femte elev, som ikke bestod både dansk og matematik ved afgangsprøven. Intet tyder altså på, at udviklingen bliver vendt.
Det er særligt børn og unge fra lavindkomstgrupperne, som har sværest ved at finde fodfæste.
En folkeskole i krise
Når der på landsplan er over 11 procent af eleverne, som forlader folkeskolen uden et afgangsbevis, burde det være indlysende, at denne gruppe kan have svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
Det er forældrenes uddannelses- og indkomstmæssige baggrund, som fortsat spiller en stor – og faktisk stigende – rolle i forhold til elevernes faglige udbytte, hvilket nedenstående tabel tydeligt viser:
Blandt elever, der er vokset op i de ti procent fattigste familier (inden for elevens egen årgang), har 28 procent ikke bestået hverken dansk eller matematik i 9. klasse.
Blandt elever i de ti procent rigeste familier er det kun 2,8 procent, der ikke har bestået de to prøvefag i 2025.
Det er altså ti gange så mange elever fra de fattigste familier, der ikke har bestået dansk og matematik, sammenlignet med elever fra de rigeste familier.
Geografisk helt skævt
Hvis vi vender tilbage til de 100 mest udfordrede folkeskoler, finder vi disse særligt i de Syd- og Vestsjællandske kommuner, en række jyske provinskommuner og på vestegnen ved København.
Der er således også store kommunale forskelle på, hvor mange unge, der er uden job og uddannelse. Andelen af unge uden job og uddannelse er højest i nogle af de dele af landet, der er længst væk fra de større byer. I store dele af Jylland, Fyn og Vest- og Sydsjælland er andelen steget siden 2016.
I disse måneder kæmper mange kommuner med at få enderne til at mødes ved de årlige budgetforhandlinger. Med Lolland Kommune som eksempel, er det tydeligt, at de fattige kommuner bliver fattigere og ladt i stikken fra statens side uden en chance for at løse de problemer, som manglende uddannelse og arbejde skaber.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
