Midtvejsvalget: Dom over Trump
En af forklaringerne på den bemærkelsesværdige ”ufølsomhed” overfor folkestemningen er, at Trump igennem lang tid har arbejdet på at begrænse oppositionens tilslutning i USA's valgsystem og må efter alt at dømme satse på, at manipulation af midtvejsvalget kan bringe republikanerne igennem med flertallet intakt, skriver Henrik Herløv Lund.
|
Tirsdag den 3. november 2026 afholdes et afgørende valg i USA: Midtvejsvalget, hvor samtlige medlemmer af Repræsentanternes hus og en tredjedel af Senatet er på valg.
Midtvejsvalget kommer først og fremmest til at handle om de amerikanske vælgeres dom over Donald Trumps to første år i hans anden præsidentperiode: To år præget af uforudsigelighed; af voldsomme tiltag mod fjender – og allierede udenlands; af hårde velfærdsnedskæringer hjemme til finansiering af massive skattelettelser til de rige; af heftige udfald mod gud og hver mand samt ikke mindst af pral, løgne og rablende tweets.
Hvis man skal dømme efter aktuelle vælgermålinger, er Trumps popularitet falder kraftigt: 35 procent godkender hans indsats, men 60 procent misbilliger den (måling fra 4. august). Hans såkaldte netto-godkendelse (forskellen mellem dem, der støtter ham, og dem, der ikke gør) er hermed først i august faldet til minus 25, hvilket er det laveste niveau i hans anden præsidentperiode.
På trods af dalende popularitet fortsætter Trump sin politik uændret, herunder krigen mod Iran.
Det må anerkendes, at opbakningen til hans indsats er størst, hvad angår den hårde kurs mod indvandring og kriminalitet. Men selv her er flere utilfredse end tilfredse: Nettogodkendelse henholdsvis minus 12 og minus 8.
Men det er især økonomien, der skaber problemer for Trump. Nettogodkendelsen af håndteringen heraf er faldet til ned mod minus 25.
Endnu værre ser det ud, hvad angår inflation. Inflationen steg som følge af Iran-krigen i maj til hele 4,2 procent. Her er nettogodkendelsen af hans indsats helt nede på lidt under minus 45.
Trump blev valgt på grund af økonomien og løfter om at holde priserne nede, så det er alvorligt.
Samtidig viser meningsmålinger, at navnlig utilfredsheden med krigen i og mod Iran fortsætter med at vokse. Krigen er dybt upopulær blandt de fleste amerikanere: 60 procent mener, at administrationen bruger for mange penge på konflikten og er vrede over de kraftige benzin – og energiprisstigninger, som den har medført. Mange frygter også, at krigen vil trække ud stik i mod, at Trump havde lovet at holde USA ude af endeløse krige.
Trump har presset på for “gerrymandering”
På trods af dalende popularitet fortsætter Trump sin politik uændret, herunder krigen mod Iran. Det kan virke besynderligt, al den stund det under normale omstændigheder ville betyde, at han og Det Republikanske Parti kommer til at tabe midtvejsvalget og dermed flertallet i kongressen, hvilket vil hæmme Trumps magtudfoldelse i betydelig grad.
En af forklaringerne på denne bemærkelsesværdige ”ufølsomhed” overfor folkestemningen er, at Trump igennem lang tid har arbejdet på at begrænse oppositionens tilslutning i USA’s valgsystem og må efter alt at dømme satse på, at manipulation af midtvejsvalget kan bringe republikanerne igennem med flertallet intakt.
Sådanne bestræbelser fra Trumps side på at manipulere en valgsejr igennem har indtil nu ikke mindst tage form af gentagne og indtrængende opfordringer til såkaldt ”gerrymandering” i republikanske delstater i USA. Gerrymandering går ud på, at flertallet i delstatens parlament fastlægger og omlægger valgdistrikterne i delstaten alene med det formål at fremme valget af deres eget partis kandidater
Fremgangsmåden har fra republikanernes side været enten, at man sørger for, at demokratiske vælgere samles i så få valgkredse som muligt, hvor de så har et stort flertal, mens republikanerne så har et mindre flertal, men det i flere valgkredse. Eller at man spreder de demokratiske vælgere over så mange distrikter, at de aldrig kan opnå flertal nogen steder.
Republikanske delstater har været i front med hensyn til sådanne tiltag, selvom demokrater har forsøgt modtiltag. I Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne i 2024 fik et flertal på fem pladser, skulle gerrymandering ifølge interne vurderinger i Det Republikanske Parti- alt andet lige – netto forventes at give partiet 10 pladser på demokraternes bekostning.
Trumps “SAVE America Act”
Men Trumps forsøg på således at manipulere det kommende valgresultat er ikke udtømt hermed. Trump forsøger aktuelt ydermere at begrænse oppositionens tilslutning ved midtvejsvalget gennem den såkaldte ”SAVE America Act” (RED Amerika-Loven). Navnet henviser til en pakke af lovforslag, som Trump ønsker vedtaget for at sikre, at han stadig har magten uanset udfaldet af midtvejsvalget.
Loven handler ikke mindst om ændring af valgreglerne. På dette område indebærer lovforslaget fire ting:
1) For at registrere sig som vælger skal man vise dokumentation for statsborgerskab i form af pas eller fødselsattest
2) For at kunne stemme skal man vise ID med foto
3) Trump vil begrænse brugen af brevstemmer. Det skal kun være for de alvorligt syge og for militæret, der er udstationeret meget langt væk. Og så skal det være slut med elektroniske stemmemaskiner ved valgstederne. Der skal kun kunne stemmes på papir fremover.
4) Delstaterne skal overdrage deres vælgerregistre til de føderale myndigheder (justitsministeriet), der så skal tjekke alle vælgeres stemmeberettigelse.
Disse tiltag ville for det første i det hele taget begrænse stemmedeltagelsen. Eksempelvis har 146 millioner amerikanere, halvdelen af landet, ikke et pas. Hvad angår i stedet at vise fødselsattest har så omkring 69 millioner amerikanske kvinder det problem, at de har taget deres mands efternavn, hvilket betyder, at navnet på deres fødselsattest ikke længere svarer til det på deres ID.
En høj stemmedeltagelse plejer at være til demokraternes fordel.
Men for det andet og nok så væsentlig vil Trump have gennemført disse restriktioner, fordi han og republikanerne vurderer, at de ville skade demokraterne mere end dem selv. For eksempel er demokratiske vælgere mere tilbøjelige til at brevstemme end republikanske: Ved valget i 2024 brevstemte hver fjerde demokratisk registrerede vælger, mens det for republikanske ”kun” var hver femte.
Det samme gælder kravene til ID: De af Trump ønskede stramninger vurderes især at besværliggøre stemmeafgivning for vælgerne, som traditionelt hælder til Demokraterne – som eksempelvis ikke-hvide indbyggere, mennesker med handicap, studenter, pensionister og lavindkomstgrupper.
Og hvis databaserne over registrerede vælgere skal godkendes i et republikansk styret føderalt ministerium kan enhver forestille sig, hvad der vil komme til at ske i de delstater, som er styret af demokraterne. Valgprocessen vil ende i kaos, tovtrækkeri og i sidste ende i et utal af retssager der vil forhale gennemsættelsen af valgresultatet.
Det vil ikke mindst være i modstrid med USA’s forfatning, som klart og utvetydigt gør valg til et anliggende for delstaterne og Kongressen, ikke for præsidenten. Hvor argumentet for Trump angiveligt er at forhindre valgsvindel, er det eneste, som lovforslaget skal redde (save) det republikanske flertal og hans egen magt.
Trump satser alt
Trump satser så heftigt på at få vedtaget sin SAVE America Act, at han endog forsøger at få de republikanske senatorer til at bryde en mangeårig, hævdvunden tradition i senatet, den såkaldte ”filibuster”-regel.
Filibusteren er en tradition i Kongressens Senat om, at de fleste lovforslag kræver 60 stemmer for at komme til endelig afstemning, selv om et simpelt flertal er for. I Senatet med skiftende flertal til republikanere og demokrater har reglen haft den funktion at sikre det til enhver tid værende mindretal mod bare at blive majoriseret af et ganske snævert flertal.
Republikanerne kan benytte deres nuværende simple flertal i Senatet til her og nu ensidigt at droppe reglen, men hvis flertallet så skifter efter midtvejsvalget eller ved præsidentvalget i 2028, vil de så efterfølgende have givet demokraterne muligheden for også at gennemføre væsentlige love og lovændringer henover hovedet på en eventuel stor republikansk minoritet. Trumps krav, der skal sikre hans magt her og nu, er derfor på længere sigt en risikabel gambling for republikanerne.
Ikke desto mindre har Trump lagt massivt pres på de republikanske senatorer for at droppe filibusteren og har endog truet med ikke at ville underskrive nogen love vedtaget i Kongressen, så længe det ikke er sket og SAVE America Act ikke er vedtaget.
Men republikanske senatorer, der også skal sidde der efter Trump, er lunkne over for at opgive den politiske stabilitet, som filibusteren betyder. Lige nu er lovforslaget derfor strandet, der er intet kvalificeret flertal i Senatet for den (der er ikke engang et ”normalt flertal”, fordi fire republikanske senatorer ikke vil stemme for). Og demokraterne rykker sig ikke på dén sag.
Trumps yderligere muligheder for valgmanipulation
Men Trump accepterer som bekendt ikke et nederlag. Det viste valget i 2020 med al tydelighed, hvor han dengang og siden hårdnakket har hævdet, at demokraternes og Bidens sejr var et resultat af valgsvindel (fra demokraternes side).
Og han har vist sig parat til at gøre alle hånde og gå meget langt. Det viste stormen på kongressen i 2020, som handlede om at lægge pres på republikanske repræsentanter og på hans egen vicepræsident for at nægte at godkende valgresultatet. I realiteten et forsøg på statskup.
Det må derfor forventes, at Trumps forsøg på, gennem valgmanipulation, at undgå et ellers truende nederlag ved midtvejsvalget vil fortsætte.
Hvad man ganske givet som det mindste kan tage for givet er, at strømmen af påstande og anklager fra Trump vil fortsætte og intensives om, at der vil blive svindlet ved midtvejsvalget – ikke af ham selv selvfølgelig – men af demokraterne. På den måde vil han forsøge at sprede tvivl og usikkerhed om pålideligheden og sikkerheden ved valget, selvsagt især i demokraternes højborge.
En lidt mere aggressiv strategi fra Trump kunne handle om at forsøge at intimidere vælgerne – igen selvsagt de demokratiske – ved at placere bevæbnede føderale agenter, for eksempel fra ICE, ved afstemningsstederne. Det er ganske vist ulovligt at intimidere vælgerne, men før en domstol eventuelt kan tage stilling til det spørgsmål, vil valget for længst være ovre.
Nok så sandsynligt er det, at Trump yderligere igen vil forsøge det, som stormen på Kongressen handlede om, nemlig prøve at forhindre godkendelse af et valgresultatet, som indebærer et nederlag for ham og republikanerne. I de fleste stater skal valgresultatet godkendes af tilforordnede og embedsmænd. Trump kunne sagtens tænkes at ville overtale eller lægge pres på disse gennem falske påstande om valgsvindel eller bare uregelmæssigheder i valgprocessen. Demokraterne vil selvfølgelig tage det op i retten, men retssystemet arbejder langsom, og imens får Trump og republikanerne tid at kræve omtællinger, revisioner eller omvalg.
Og sidst men ikke mindst er det ikke usandsynligt, at han igen – som i 2020 – vil forsøge at forhindre valgresultatet i at blive udmøntet i indsættelse af nyvalgte politiske repræsentanter, hvilket skal ske 3. januar 2027. Det kan sagtens tænkes, at Trump vil erklære valget præget af massiv svindel og dernæst gennem den nuværende formand for Repræsentanternes Hus, Trumps håndgangne mand Mike Johnson, afvise at godkende en række af de valgte demokrater.
Igen kan demokraterne gå til domstolene, men det er som anført langsommeligt og domstolene vil måske også tøve overfor, hvad de vil betragte som et politisk spørgsmål.
Midtvejsvalg stensikkert præget af svindel
Der er således al grund til at forvente at midtvejsvalget i USA bliver præget af valgsvindel og manipulation. Fra Trumps side vel at mærke.
Som valget i 2020 viste, accepterer han ikke et nederlag, og drejebogen for, hvordan han vil forsøge at forfalske, manipulere og – ja ligefrem svindle – midtvejsvalget blev allerede i vid udstrækning taget i brug ved valget i 2020 og vil blive gentaget og videreudviklet til november i år: Det handler om at forsøge at forhindre godkendelse af valgresultatet.
Trump har som beskrevet vist, at han er parat til at gå langt og tage meget drastiske og vidtgående metoder i anvendelse – også langt ud over love og forfatning, domstole og Kongres.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
12. august 2026 | 10:50
