Opstart på jojo-strejker
Er Island på vej ind i EU?
Hvis der bliver et ja den 29. august, så er det på ingen måde sikkert, at det vil føre til et EU-medlemskab. Der vil følge lange forhandlinger. Og så skal resultatet til endnu en folkeafstemning. Men det er sikkert og vist, at de danske EU-tilhængere vil bruge det hæmningsløst i deres kampagner for EU, skriver Svend Erik Christensen.
|
Den 29. august er der folkeafstemning i Island. Landets indbyggere skal tage stilling til, om der skal genoptages forhandlinger med EU om medlemskab. Meningsmålinger viser dødt løb.
Ligesom i Danmark ser mange i Island, at EU er løsningen på den usikre verden, vi lever i, med Trump i USA og krigen i Ukraine.
En lang forhistorie
Det er ikke første gang, at Island skal tage stilling til EU. Og ligesom nu var det, da verden var usikker. Island forhandlede allerede i 1972 med EU, da Danmark og Storbritannien blev EU-medlemmer. Der blev indgået en frihandelsaftale med EU, og i 1994 fik de en såkaldt EØS-aftale (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), som Norge også er med i. På daværende tidspunkt ønskede de islandske socialdemokrater medlemskab, og i 2006 spåede den daværende socialdemokratiske statsminister Halldór Ásgrímsson, at landet ville blive medlem af EU inden for 10 år.
I 2008 gik finanskrisen hårdt ud over Island. Flere banker gik i betalingsstandsning, og landet blev kastet ud i en alvorlig recession. Udlandsgælden eksploderede. Der blev tabt formuer på de islandske aktier, som raslede ned med 90 procent.
Krisen fik den islandske regering til i 2010 at indlede optagelsesforhandlinger med EU. Men da økonomien blev bedre, blev forhandlingerne afbrudt i 2013, og to år senere meddelte regeringen, at den ikke ville genoptage forhandlingerne med EU.
Men det er sikkert og vist, at de danske EU-tilhængere vil bruge det hæmningsløst i deres kampagner for EU. Og den danske EU-modstand vil endnu en gang blive presset og udstillet som latterlige og gammeldags. Vi må derfor håbe på et nej og støtte den islandske EU-modstand.
Den 25. februar i år meddelte statsminister Kristrún Frostadóttir, at der inden for de næste måneder ville blive en folkeafstemning om Islands optagelse i EU, og hun håbede, at forhandlingerne ville være afsluttet inden årets udgang. Hun kom med en begrundelse på et senere møde med EU’s Ursula von der Leyen, hvor hun sagde, at ”det er meget vigtigt for os at vise, at vi kan samarbejde om kritisk infrastruktur, civilbeskyttelse, alle former for forsvarsinvesteringer med dobbelt anvendelse, og det inkluderer også hybride og cybertrusler”. Altså vil hun bruge trusselsbilledet til at tvinge den islandske befolkning ind i EU.
Hvad er på spil?
Når vi ser på diskussionen i Island, så er det ikke den påståede trussel udefra, der er det fremherskende. Men det er især fiskeripolitikken, som er i fokus.
På Island er man bange for, at EU vil stjæle deres fisk. Denne frygt er lige til at forstå, da fiskeri er et af hovederhvervene på øen. Det har fået EU’s kommissær for fiskeri, Costas Kadis, til at lokke med en særordning på fiskeriområdet.
Men der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt der er realitet i dette løfte, da en særaftale skal godkendes af alle EU-landene. Erfaringerne fra Irland skræmmer også. I december sidste år reducerede EU de irske fiskekvoter med en tredjedel. Det skete, selv om det stred mod den særaftale om fiskeri, som Irland indgik i 1973.
Ud over truslen mod fiskeriet er mange islændinge også bange for, at et EU-medlemskab vil gå ud over landbruget, som er et af de andre store erhverv på øen.
Hvor er modstanden?
EU-modstanden har traditionelt stået stærkt på Island. Organisationen Heimssýn har i en årrække stået for den organiserede EU-modstand på øen. Den blev oprettet i 2002 som en tværpolitisk modstandsorganisation.
”Vi ønsker ikke at delegere lovgivende, udøvende og dømmende magt ud af landet og afvise forhandlinger, der indebærer skridt i den retning. Flertallet af islændingene ønsker ikke at tilslutte sig EU, flertallet af parlamentsmedlemmer er imod medlemskab, og et af regeringspartierne er imod medlemskab. Under disse omstændigheder kan tiltrædelsesforhandlingerne næppe lykkes.” Det er organisationens hovedargument for at stemme nej den 29. august.
Videre har de gode argumenter for, at landet i forvejen har meget samarbejde med EU:
”Island har allerede adgang til EU’s indre marked og samarbejder tæt med medlemslandene. Island vil være det første land i årtier, der indgår i tiltrædelsesforhandlinger uden at have økonomiske fordel ved medlemskab. Island vil betale mange gange mere til EU, end det ville få tilbage.”
Efter 29. august
Hvis der bliver et ja den 29. august, så er det på ingen måde sikkert, at det vil føre til et EU-medlemskab. Der vil følge lange forhandlinger. Og så skal resultatet til endnu en folkeafstemning.
Men det er sikkert og vist, at de danske EU-tilhængere vil bruge det hæmningsløst i deres kampagner for EU. Og den danske EU-modstand vil endnu en gang blive presset og udstillet som latterlige og gammeldags. Vi må derfor håbe på et nej og støtte den islandske EU-modstand.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. august 2026 | 07:00
