Den europæiske våbenindustri og militære opbygning har udsigt til et massivt boost på EU’s næste langtidsbudget.
Det viser en gennemgang af EU-kommissionens forslag til et nyt EU-budget for perioden 2028 til 2034, som de europæiske fredsnetværk Stop Wapenhandel, European Network Against Arms Trade og Transnational Institute har foretaget.
– Den enorme og hurtige stigning i EU’s militærudgifter, markerer EU’s skifte til en militær magtblok, siger researcher i netværket Stop Wapenhandel, Mark Akkerman til Arbejderen.
Netværket er blandt initiativtagerne til en kampagne mod den omfattende militarisering af EU’s budgetter, som netop nu er på tegnebrættet.
– De enorme stigninger i militærudgifterne finansieres gennem nedskæringer i udgifterne til velfærd,
sundhedsvæsen og miljø, hvilket lægger byrden ved militariseringen over på de mest sårbare mennesker og de kommende generationer. Ægte sikkerhed kan ikke opnås ved at bevæbne os til tænderne, skærpe spændingerne og fremme fjendebilleder. Ægte sikkerhed kræver en indsats for at opbygge et retfærdigt, bæredygtigt og ligestillet globalt samfund for alle, uddyber Mark Akkerman.
Omfordeling: Fra til civile til militære projekter
Forhandlingerne om EU’s nye langtidsbudget er i fuld gang.
EU-kommissionen lægger i sit forslag til det nye EU-budget op til at øremærke langt flere euro til militære forsknings- og udviklingsprojekter i våbenindustrien end i dag.
Eksempelvis opretter EU en ny Konkurrenceevnefond, der øremærker 131 milliarder euro til våbenindustri og rumfart.
Det er fem gange så meget, som der i dag er afsat til støtte til våbenindustrien.
Herudover skal våbenindustrien have adgang til fonde og andre støtteordninger, som hidtil har været forbeholdt civile projekter.
Den enorme og hurtige stigning i EU’s militærudgifter, markerer EU’s skifte til en militær magtblok.
Mark Akkerman, Stop Wapenhandel
Og investeringer der hidtil har været øremærket sundhed og miljø fjernet og Den Europæiske Socialfond, samhørighedspolitikken (der skal udligne økonomisk og social ulighed i EU) og den fælles landbrugspolitik får skåret i sine budgetter.
– Vi kan tydeligt se, at EU-budgettet – som for femten år siden ikke havde nogen særskilt post til militærudgifter – i denne budgetperiode har oprettet en lang række særlige forsvarsmidler. Andre budgetter stagnerer eller skrumper, for eksempel den fælles landbrugspolitik og Den Europæiske Socialfond, mens særlige klima- og sundhedsbudgetter fjernes eller indgår i større fonde, fortæller projektleder i Transnational Institute’s (TNI) program for krig og fred, Josephine Solanki til Arbejderen.
Herudover vil EU omfordele penge fra civile og regionale projekter til militære formål:
– Civile midler bliver åbnet for projekter med “dobbelt anvendelse”, der både kan anvendes civil og militært. Eksempelvis bliver infrastruktur som veje og jernbaner for eksempel til “militær mobilitet”. Det betyder, at EU prioriterer infrastruktur-projekter, der hurtigt kan flytte kampvogne og soldater i tilfælde af krig, frem for transportprojekter, som befolkningen har brug for for at komme på arbejde eller besøge deres familier og venner.
Åbent brev: Investér i sundhed, boliger og velfærd
I stedet for at kaste en masse ekstra milliarder i krigsforberedelser, oprustning, våbenindustri og dødbringende forskning bør EU investere i reel sikkerhed – nemlig fredsopbygning og velfærd, lyder opfordringen fra fredsbevægelser fra hele Europa.
I et åbent brev til EU’s stats- og regeringschefer samt medlemmerne af EU-parlamentet opfordrer 55 fredsngo’er fra hele EU politikerne til at modsætte sig stigningen i EU’s militærbudget og i stedet “… sikre, at skatteydernes penge investeres i det, der virkelig beskytter mennesker: sundhed, boliger, uddannelse, menneskerettigheder, fredsopbygning, miljøet og social velfærd. Kort sagt bør det næste EU-budget prioritere menneskers sikkerhed, ikke øgede militærudgifter eller ukontrolleret støtte til erhvervslivet”.
Ngo’erne frygter, at EU’s militarisering kan få alvorlige konsekvenser – både for EU og for resten af verden.
– Med sin militariseringskurs bidrager EU og dets medlemsstater til en mere voldelig, uholdbar og ulige verden. Massiv oprustning i kombination med manglende opmærksomhed og midler til dialog og diplomati øger risikoen for, at der udbryder krig eller andre voldelige konfrontationer. Samtidig vil udvidelsen af det militærindustrielle kompleks og dets budgetter føre til en betydelig stigning i udledningen af drivhusgasser og til stigende ulighed i og mellem nationerne, advarer Mark Akkerman fra Stop Wapenhandel-netværket.
Han uddyber:
– Den massive stigning i EU’s militærudgifter er unødvendig, uholdbar og en kilde til mere vold, klimaforandringer og ulighed i
fremtiden. Det er en blindgyde, som EU bør vende ryggen til, og i stedet prioritere at bruge sit budget til at støtte indsatser, der tager udgangspunkt i global fred, retfærdighed, social velfærd og økologisk sikkerhed.
Men når der bliver brugt så mange milliarder ekstra euro på oprustning – betyder det færre penge til andre
– NATO-chef Mark Rutte indrømmede sidste år, at “bruge flere penge på forsvar betyder, at man bruger færre penge på andre prioriteter”, hvorefter han over for EU-parlamentet udtalte, at der skal omfordeles midler fra »pensioner, sundhed og sociale sikringsordninger« til militære prioriteter.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

