Over 42.000 børn vokser op i fattigdom i familier med et budget under minimum
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Minimumsbudgettet er en forbrugsbaseret fattigdomsgrænse. Budgettet er udarbejdet af en ekspertgruppe, der har vurderet, hvad det koster at opretholde en levestandard, hvor kun det mest nødvendige forbrug indgår.
Det er et virkelig højt tal, og det bør vække bekymring.
Sune Caspersen, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
For en familie med en enlig mor på 40 år, en dreng på 10 år og en pige på 4 år, lå minimumsbudgettet på 17.626 kroner inklusive husleje om måneden i 2024.
Hvis budgettet opgøres eksklusive husleje, svarer det til 11.638 kroner om måneden, der skal dække alle faste og variable udgifter for en familie med en voksen og to børn.
Budgettet dækker blandt andet udgifter til mad, tøj, personlig pleje, transport, forsikringer, fritidsaktiviteter og almindelige husholdningsudgifter, men ikke for eksempel alkohol, tobak, bil og ferier.
– Minimumsbudgettet dækker kun et meget basalt budget og levner kun plads til det mest nødvendige. Det betyder, at du hurtigt vil lide store afsavn, hvis du skal klare dig for mindre end det, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i AE.
Store geogratiske forskelle
Der er stor geografisk forskel på, hvor børn, der lever under minimumsbudgettet, bor.
I ti kommuner lever mere end 1 ud af 20 børn i en familie, der har mindre end minimumsbudgettet til rådighed.
Brøndby Kommune og en række kommuner i Vest- og Sydsjælland har flest fattige, der lever under minimumsbudgettet.
I Brøndby lever 8,2 procent af de lokale børn i familier, hvor indkomsten er lavere end minimumsbudgettet.
Modsat har Dragør Kommune den laveste andel med 1,5 procent af kommunens børn, der lever under minimumsbudgettet.
Flere og flere lever under minimum
Samlet lever 42.280 børn i familier, hvor indkomsten ikke rækker til minimumsbudgettet.
Det er en stigning på 7280 børn siden 2021.
Hvis man regner de voksne med, så lever næsten 219.000 danskere for mindre end minimumsbudgettet. Det er langt flere end i 2021, hvor tallet lå på 185.000.
– Det er et virkelig højt tal, og det bør vække bekymring, lyder det fra Sune Caspersen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

