Et meget langt forløb
På Folkemødet i 2022 opdager formand for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund (DFKF), Lone Nordentoft Frost, at der er blod i hendes urin. Det bliver starten på en lang proces, hvor hun i flere år bliver sendt mellem forskellige specialister, uden at nogen af dem kan finde ud af årsagen til blodet.
I 2022 får hun at vide, at det er en almindelig blærebetændelse. Hun får penicillin, men det udvikler sig snart til voldsomme smerter. Hun tager derfor tilbage til sin læge, da hun kan mærke, at der er noget helt galt.
– Jeg ringer til min læge i 2023, hvor jeg er i Philadelphia, og siger, at det er helt galt. Jeg har så mange smerter, og jeg tager al den medicin, som skulle virke mod sygdomme i blæren, men intet virker, siger hun til Arbejderen og tilføjer:
– De mener igen, at det er en blærebetændelse, og de sender mig til gynækolog, samtidig med at de igen udskriver penicillin. Gynækologen siger, at det med mine symptomer ikke kan være en blærebetændelse, og penicillinen virker ikke, derfra bliver jeg sendt videre tilbage til min praktiserende læge.
Men lægen henviser hende igen til gynækolog, som ikke har tid til at se hende før langt ude i fremtiden. Men under et arbejdsmøde får hun så voldsomme smerter, at hun tager på skadestuen på Herlev Hospitalt.
De fortæller hende, at det ikke kan være blærebetændelse, med den mængde smerter hun har, dog kan de på deres gynækologiske afdeling ikke finde årsagen.
– Det fortsætter i noget tid, hvor jeg bare bliver henvist frem og tilbage mellem praktiserende læge og gynækologer, men uden resultater. Til sidst bruger jeg min private sundhedssikring og tager til en privat gynækolog, han skanner mig, og sender mig direkte på hospitalet og starter en kræftpakke. Under skanningen har han set en meget stor tumor i min blære, fortæller hun.
En erhvervsskade
Efter Lone Nordentoft Frost bliver sat i gang med et kræftforløb, går det til gengæld hurtigt med behandling. Hun bliver hurtigt opereret, hvor tumoren og hele blæren tages ud og sendes til Rigshospitalet til undersøgelse. Resultatet er desværre som ventet, at der er en ondartet kræfttumor.
Siden februar 2026 har hun været i kemo- og immunterapi. Det har haft nogle gode resultater, men kræften nåede dog at sprede sig til leveren, før den blev fjernet fra blæren.
– Derfor er jeg nu på livsforlængende medicin, da det vurderes, at kræften ikke kan fjernes fuldstændigt fra leveren. Der er nogle lyspunkter lige nu, da den ikke ser ud til at have spredt sig mere, men det bedste de kan gøre er at indkapsle kræften, ikke kurere den, siger hun.
Grunden til, at hun har fået blærekræft, kan måske findes i hendes erhverv gennem mange år som frisør.
International Agency for Research on Cancer under WHO har vurderet, at frisører sandsynligvis har en øget risiko for blærekræft, der skyldes erhvervspåvirkninger. Tidligere undersøgelser viste yderligere, at visse kemikalier, som historisk er blevet brugt i bl.a. hårfarve, kan lede til netop blærekræft, hvis mennesker udsættes for dem over længere tid.
– En bestemt type farvestrålende kemikalier, benzidiner, har i flere undersøgelser vist sig at være årsag til blærekræft hos både dyr og mennesker. Selvom den type kemikalier ikke længere bruges i hårfarve, har blærekræft en lang såkaldt latensperiode. Der kan gå mellem 10 og 30 år, før kræften opdages, siger Johnni Hansen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse og en af medforfatterne til undersøgelser om frisører og kræft, til Arbejderen og tilføjer:
– Frisører kan jo gennem deres erhverv være udsat for mange forskellige kemikalier, som for eksempel benzidiner. Det kan på sigt føre til kræft hos dem.
Ligestilling i erstatning
For Lone Nordentoft Frost var arbejdsskader i frisørfaget ikke noget nyt. Som formand for DFKF har hun længe arbejdet med medlemmer, som har haft allergiske reaktioner, problemer med ryggen og slidgigt i hænderne. Hun havde dog ikke selv tænkt, at hendes kræft nødvendigvis var en arbejdsskade.
– Det er faktisk en af dem, som skanner mig, der spørger mig ind til mit erhverv. Da jeg siger, at jeg har været frisør, siger hun, at kræften er en erhvervsskade. Det bliver så meldt til arbejdsskadestyrelsen, og jeg ender med at få erstatning, siger hun.
Og det er lidt nyt, at også kvinder kan få erstatning i forbindelse med blærekræft i frisørfaget. Det var først i 2025, at kønnene blev ligestillet i den henseende. Bestemmelsen er bagudrettet, dog skal de frisører, som tidligere har fået afslag på erstatning, selv bede om, at sagerne genoptages.
For Lone Nordentoft Frost er det glædeligt, at hun nemt kunne få erstatning, men den generelle forskelsbehandling mellem kønnene mener hun, har bidraget til hvordan hendes eget forløb har udfoldet sig.
– Hvis en kvinde kommer med smerter i underlivet eller i blæren, så sendes de direkte til en gynækolog, og ofte bliver konklusionen, at det nok bare er blærebetændelse. Hvis en mand kommer med samme symptomer, så bliver de ofte meget hurtigere undersøgt for kræft, understreger hun og tilføjer:
– Jeg blev kun bedt om at aflevere urinprøver gennem en stor del af mit forløb, hvor de testede infektionstal, som slet ikke indikerede blærebetændelse. Alligevel blev de ved med at sige, at det måtte være det. Ingen spurgte ind til mit erhverv eller fik mig til skanning, selvom det kunne have fanget kræften langt tidligere.
Derfor håber hun også i fremtiden, at der hos de praktiserende læger bliver større bevidsthed om, at spørge ind til erhverv, samt være opmærksom på frisørers øgede risiko for blærekræft. På samme måde, som de i dag hurtigt mistænker KOL eller lungekræft, hvis nogen siger, at de er asbestarbejder.
Tage det i opløbet
Og det er ikke det eneste, som Lone Nordentoft Frost håber vil ske fremadrettet. Selvom hun glæder sig over, at arbejdsskadeerstatningsreglerne er blevet ligestillet, så mener hun, at der skal gøres meget mere.
– Det her skal opdages tidligere. Heldigvis er der kommet meget mere opmærksomhed på, at frisører skal bruge værnemidler, særligt på frisørskoler. Jeg er selv udlært i 80’erne, hvor det fokus slet ikke var der, så det er godt, at det nu er centralt i uddannelsesfasen af erhvervet, siger hun.
Hun peger også på det såkaldte Videncenter for Frisør og Kosmetiker Forbund på Gentofte Hospital. Her er fokus i dag mest på allergi og gigt, men hun håber, at der i fremtiden også vil komme fokus på blærekræft, og hvordan de mange kemikalier i frisørerhvervet påvirker mennesker.
DFKF har udarbejdet et helt notat med forslag til, hvordan sikkerheden kan øges for frisører.
1. Nationalt “blæretjek-program”
• Indarbejde et særligt “blæretjek-program” ifm. med målrettet nuværende og tidligere frisører over en vis alder/anciennitet (fx 10–15 år i faget).
• Aftale med regionerne, at almen praksis og urologiske afdelinger følger en enkel, nationalt anbefalet algoritme for udredning ved blæresymptomer hos frisører, så tidlig opsporing systematiseres.
2. Systematisk fokus på erhvervet i mødet mellem læge og patient
• Sikre, at der ifm. implementeringen af Kræftplan V lægges særlig vægt på, at læger spørger til patientens erhverv ved symptomer på blærekræft – med frisører nævnt som risikogruppe.
• Lade Sundhedsstyrelsen udsende faglige anbefalinger og korte “tjeklister” til praktiserende læger og urologer om, at erhvervseksponering indgår som fast del af anamnese og udredning.
3. Proaktiv genoptagelse og information til tidligere afviste frisører
• Tage initiativ til en aftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at tidligere afviste sager fra frisører screenes systematisk med henblik på genoptagelse.
• Sikre, at berørte frisører aktivt informeres – fx via e-Boks, fagforeninger og brancheorganisationer – om, at de har mulighed for at få deres sag genoptaget og eventuelt få kompensation.
4. National opmærksomhedskampagne for frisører og sundhedsvæsen
• Igangsætte en kampagne i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed / Sundhedsstyrelsen med materiale til:
- frisørsaloner (plakater, flyers, digitale materialer)
- praktiserende læger og urologer (factsheets, faglige nyhedsbreve)
- borgere via sociale medier og borger.dk/sundhed.dk.
• Sikre, at frisørfaget nævnes eksplicit som risikogruppe i kampagnematerialet, så både frisører og læger får øget opmærksomhed på symptomer og sammenhæng til arbejdsmiljø.
5. Klinisk retningslinje for erhvervsrelateret blærekræft
• Give Sundhedsstyrelsen i opdrag at udarbejde en klinisk retningslinje for udredning og håndtering af blæresymptomer hos erhvervseksponerede grupper – med frisører som særskilt eksempel.
• Sikre implementering gennem målrettet efteruddannelse i almen praksis og på urologiske afdelinger, fx via temadage, e-læring og faglige møder.
6. Standardiserede erhvervs-felter i de elektroniske journalsystemer
• Samarbejde med regionerne og it-leverandører om at indføre faste felter for “erhverv” og “erhvervseksponering” i de elektroniske journalsystemer.
• Indføre en automatisk “reminder”, så lægen ved relevante symptomer mindes om at spørge til patientens erhverv, herunder om vedkommende er eller har været frisør.
7. Forsknings- og udviklingspulje om frisører og blærekræft
• Oprette en målrettet pulje til:
- opfølgende registerstudier og nordiske sammenligninger
- interventionsprojekter i saloner (fx nye produkter, ændrede arbejdsgange) med måling af eksponering før/efter.
• Stille som krav, at projekterne gennemføres i tæt samarbejde med fagforeninger, brancheorganisationer og relevante forskningsmiljøer.
– Det er så vigtigt, at vi får den her viden ud, og at arbejdet med at sikre, at frisører har adgang til og bruger værnemidler bliver udbredt. På uddannelserne er det et fokus, men vi skal også sikre, at det er på alle frisørsaloner i hele landet, understreger Lone Nordentoft Frost og fortsætter:
– Det er vigtig for mig at det ikke er en skræmmekampagne for de kommende frisører, men at man forebygger inden skaden er sket, og at man bliver taget alvorlig i sundhedssystemet.
– Vi ønsker at der iværksættes en national opmærksomhedskampagne for frisører og sundhedsvæsen, et blæretjek-program målrettet tidligere frisører og sidst men ikke mindst at der iværksættes et klinisk retningslinje for erhvervsrelateret blærekræft
Den pointe er Johnni Hansen enig i.
– Selvom vi er nået langt med viden om sammenhængen mellem kemikalieudsættelse og risiko for kræft og andre sygdomme, er der også meget, vi endnu ikke ved. Især er vores viden begrænset, når man udsættes for flere kemikalier på én gang. Derfor er det vigtigt at være forsigtig, lyder det fra forskeren, som tilføjer:
– Derfor er det bare vigtigt så vidt muligt at undgå kemikalier, og når det ikke er muligt, at bruge beskyttelsesmidler, når man arbejder med kemikalier. Frisører skal være hårkunstnere, ikke kemikere, understreger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
