sankthanstale
Kære fredsvenner, kære beboere, kære samarbejdspartnere i Beboernes Hus. Så mødes vi igen til sankthansfest. Tak for det.
Sankthansbål er jo som tradition forbundet med, at gode mennesker samles og med bål og brand fordriver det onde.
Her er alle vi gode mennesker jo enige om at kræve, at krigene stopper. Det skulle man tro, alle kunne samles om. Alligevel ser vi ikke krav fra Danmark om, at krigene skal stoppe.
Politikerne og medierne har lige nu svært ved at finde deres ben i forhold til konflikten mellem USA/Israel og Iran.
Vi må ikke lade os lede af fordømmelser og udpegning af onde skurke, for det forhindrer dialog, forståelse og aftaler.
På den ene side er det jo ubelejligt, at krigen går ud over økonomien og giver stigende oliepriser, så det også rammer os. Det var ikke meningen. Så der er måske rart nok, hvis netop denne krig snart stopper.
På den anden side er fortællingen jo, at Israel er de gode, så man kan ikke kræve, at de skal stoppe med at besætte Sydlibanon og bombe byer der, og at de skal stoppe med at forhindre våbenhvile og fredsforhandlinger.
Det er blot ét eksempel, men et tydeligt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man tager stilling ud fra en moralsk forudbestemt holdning om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde.
Når forudsætningen er, at de andre er de onde, så er det jo logisk, at de vil det onde, at de vil krig, at de, når de kan, vil angribe og ødelægge de gode, altså os. Derfor må vi nødvendigvis opruste. Selvfølgelig kun for at forsvare os, for vi truer jo ikke nogen. Vi er jo på den gode side.
I denne moralske tilgang til sikkerhedspolitik og trusselsbillede er der ikke mulighed for prøve at forstå modpartens motiver eller at argumentere for dialog og imod konfliktoptrapning. Vi ved jo godt, hvem skurken er.
Sidste uges droneredegørelse er et aktuelt eksempel. Der var åbenbart droner over Danmark, men politi og militær kan ikke bevise, hvem der sendte dem. Men, som de siger i TV, vi ved jo, hvem der fører hybridkrig mod os, så det må være russerne, der truer os. Der er ingen analyse af, hvem der kunne have interesse i at ophidse danskerne til oprustning og krig.
Det var samme logik, der fik politikere og medier til at antage, at det var russerne, der sprængte deres egen dyre Nordstream-rørledning.
Også i disse tilfælde fører udpegningen af de onde til en logik om, at vi må opruste og forberede den kommende krig. Bare ærgerligt, at de tyske efterforskere af Nordstream-sprængningen nu peger på og har udstedt arrestordrer på ukrainske gerningsmænd. Så kan den sprængning ikke rigtig bruges mere.
Den moralsk begrundede logik kan bruges på begge sider. Nu skal vi opruste, fordi russerne bygger truende militære anlæg langs grænsen til Finland. Russerne fortæller, at de bygger forsvarsanlæg, fordi NATO her er rykket truende frem til Ruslands grænse.
Både NATO-udvidelsen og vores oprustning kan af russerne i et godt/ondt-perspektiv opfattes som om, den onde, altså i deres optik NATO, forbereder sine onde krigshensigter.
Sådan må det være, når man tager udgangspunkt i, at de andre er onde. Så er der ingen vej uden om yderligere oprustning.
Hvis vi skal bryde oprustningsspiralen og forhindre den krig, der forberedes, så må vi afvise en propaganda, der bygger på moralske argumenter.
Vi må forlange af politikere, medier og efterretningstjenester, at de bidrager til, at sikkerhedspolitik og beslutninger om militære investeringer bygger på reelle og fordomsfri analyser af faktiske forhold, reelle styrkeforhold og faktiske handlinger, ikke på påståede hensigter.
Tilsvarende, hvis vi ønsker fred i Mellemøsten, og Danmark skal gøre noget for det, så må regeringen presse på, for at Libanons suverænitet og integritet respekteres, uanset hvem vi anser for de gode eller onde.
Vi ønsker, at konflikter skal løses uden krig og vold, derfor må vi ikke lade os lede af fordømmelser og udpegning af onde skurke, for det forhindrer dialog, forståelse og aftaler. Det gør krig til den eneste mulighed.
Tro ikke dem, der fortæller, at et folk eller en leder eller en heks er gennemført ond uden nogen formildende elementer. Stil spørgsmål ved, om det nu kan passe.
Gør noget for freden! God sankthans!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
