sankthanstale
Få timer efter at Cubas Nationalforsamling vedtog en gennemgribende reform af landets økonomiske og strukturer, truede USA’s præsident Donald Trump igen med et militært angreb på Cuba.
Og tirsdag den 23. juni indførte USA’s udenrigsminister Marco Rubio nye sanktioner mod fem cubanske selskaber med det formål at strangulere Cubas indenlandske handel. Sanktionerne er målrettet virksomheder i vitale sektorer som logistik, finans og industri.
I talen til Nationalforsamlingen afviste Cubas præsident USA’s blokade, som Trump-administrationen har skærpet siden nytår, og advarede om, at den forsøger at gennemtvinge sine egne planer for Cuba.
– Hvis I virkelig ønsker at hjælpe det cubanske folk, så lad os leve! Lad Cuba drive handel; lad Cuba købe sine lægemidler; lad Cuba importere sit brændstof, sagde Cubas præsident Miguel Díaz-Canel til Nationalforsamlingen.
Reformerne skal skabe dynamik i økonomien, øge produktionen, skabe højere indkomster og beskytte de mest sårbare grupper uden at give afkald på principperne i den socialistiske model.
USA’s årelange sanktioner og senest olieblokaden har ramt det cubanske samfund hårdt, og reformerne skal tiltrække udenlandske investeringer, booste landets egen industri og landbrug uden at opgive de socialistiske grundværdier.
Reformerne betyder ikke, at Cuba dropper socialismen eller opgiver statens sociale ansvar. De sigter mod at modernisere værktøjerne, frigøre produktivkræfterne, beskytte befolkningen bedre og forsvare revolutionen under forhold med maksimalt eksternt pres, skriver det cubanske dagblad Granma.
Ifølge Díaz-Canel har Cuba brug for “en bred og fleksibel økonomisk dagsorden samt ændringer, der kan gennemføres på kort sigt”.
Reformerne skal skabe dynamik i økonomien, udvide produktionen, skabe højere indkomster og beskytte de mest sårbare befolkningsgrupper, uden at man giver afkald på principperne i den socialistiske model, understregede præsidenten på et møde i Cubas Kommunistiske Partis centralkomite dagen før mødet i Nationalforsamlingen.
Reformen omfatter 23 vitale områder
I Nationalforsamlingen var det premierminister Manuel Marrero Cruz, der fremlagde reformpakken. I sin tale til forsamlingen understregede han, at Cuba befinder sig i den mest komplekse situation siden perioden lige efter Berlinmurens fald med USA’s blokade, der nu også rammer import af olie og indtjening af udenlandsk valuta.
Premierministeren lagde vægt på, at forslaget til reformer bygger på de samme tanker, som Cubas daværende præsident Fidel Castro havde under de ekstremt vanskelige år efter Berlinmurens fald, da han i 1993 advarede: “Livet, virkeligheden, den dramatiske situation, som verden gennemlever, denne unipolære verden tvinger os til at gøre det, som vi ellers aldrig ville have gjort, hvis vi havde kapitalen og teknologien til at gøre det.”
Reformpakken består 23 grundlæggende indsatsområder i Cubas økonomiske og sociale liv og indeholder 176 konkrete forslag, der nu skal blive til konkret lovgivning. De spænder fra statslige, kommunale og private virksomheder, udenlandske investeringer, landbrug og sociale forandringer til skatteområdet og lønreformer.
Denne artikel når ikke rundt om alle aspekter af reformerne, men her er et udpluk af nogle af ændringerne. En mere detaljeret gennemgang af reformerne kan findes på engelsk i det cubanske dagblad Granma.
Det første indsatsområde handler om at give statslige virksomheder større selvbestemmelse og på vilkår, der svarer til andre økonomiske aktører. Fremover skal alle regler, der vedtages for andre aktører, også gælde for statsejede.
Vil indføre en mindsteløn
Den fastlagte lønskala i det statsejede virksomhedssystem bliver erstattet med en mindsteløn, der tager inflationen i betragtning. Fremtidige lønforhandlinger mellem virksomheden, de ansatte og fagforeningen skal tage hensyn til virksomhedens økonomiske og finansielle muligheder.
Mindstelønnen fastlægges en gang årligt, det samme gælder sociale ydelser og pensioner. Personer, der både arbejder i en statslig og en privat virksomhed, kan indbetale til både den statslige og private pensionsordning.
Cuba vil også omdanne statslige virksomheder til kommercielle aktie- eller andelsselskaber. Den cubanske stat kommer til at bestemme, hvor stor en andel af aktierne den selv kontrollerer i de forskellige økonomiske sektorer. Det skal sikre, at staten kontrollerer aktiemajoriteten i strategisk vigtige sektorer.
Der kommer også lempelser i den private sektor. Blandt andet bliver det tilladt at have flere end 100 ansatte i private virksomheder, og en person vil fremover kunne eje mere end én privat virksomhed.
Et andet indsatsområde er kommunerne, der ligesom statslige virksomheder vil få mere autonomi. De får eksempelvis ansvar for areal- og byplanlægning og fødevaresuverænitet og ansvar for at stimulere og forvalte direkte udenlandske investeringer.
Energiområdet, som udgør en tung byrde for Cuba på grund af USA’s benhårde blokade, er også et indsatsområde, hvor der kommer reformer. Ifølge Cubas ambassadør Ana Maria Chongo i Danmark producerer landet i dag næsten halvdelen af sit eget olieforbrug.
Reformerne baner vej for, at privat og udenlandsk kapital kan deltage i import og markedsføring af brændstoffer. Der skal også stilles krav om, at private tankstationer opfører solcelleanlæg og lagrer strøm, så de er uafhængige af det nationale elsystem.
Fødevaresikkerhed
På landbrugsområdet kommer der en lang række tiltag, som skal sikre fødevareforsyningen. Cuba bevarer princippet om, at jorden tilhører hele folket. Men fremover kan der tildeles jord uden tidsbegrænsning til projekter inden for landbrug, skovbrug tobaksproduktion og øko- og agroturisme, som drives af både statslige og private.
Man vil afskaffe princippet om, at ejere af brugsret til landbrugsjord selv skal arbejde på jorden. Landbrugskooperativerne får også mere autonomi og kan fremover selv eksportere deres produkter og importere produktionsmidler og -teknologier.
Landbrugskooperativer kan også åbne bankkonti i cubanske og udenlandske banker. Samtidig vil alle aktører i landbruget, både private som statslige og kooperative, selv kunne fastsætte prisen på deres produkter. Der skal dog også oprettes et nationalt åbent informationssystem over priser på landbrugsprodukter.
Reformerne omfatter også at udvide kredsen af aktører, der økonomisk og materielt støtter det sociale sikkerhedsnet. Både statslige og private, nationale som udenlandske skal deltage direkte i eksempelvis plejehjem og ældrecentre, transport til sundhedsklinikker og støtte til sundheds- og uddannelsescentre for blot at nævne nogle få eksempler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
