Udtalelse
“Frivillig” isolation skader indsatte
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte.
Men den “frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf.
Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
– I virkeligheden stilles de over for et umuligt valg: Vold i fællesskabet eller lidelsesfuld isolation. De ved sjældent, hvad de siger ja til, men er desperate nok til at vælge udelukkelsen uanset, siger forsker på Københavns Universitet Frederik Rom Taxhjelm, der står bag en ny ph.-afhandling om “frivillig isolation”.
Der er ingen tidsgrænse for, hvor længe en indsat kan sidde “frivilligt” isoleret. De indsatte har nemlig givet samtykke til isolationen. Derfor er fængslerne ikke forpligtede til at begrænse hverken skaden eller længden af isolation.
Det betyder, at isolationen kan fortsætte i måneder og år.
– Al forskning viser, at isolationsfængsling er dybt skadelig – fysisk, psykisk og socialt – hvorfor staten også begrænser alle andre former for isolation i danske fængsler. Men fordi de indsatte på papiret selv har valgt isolationen, så har praksissen i årtier undgået opmærksomhed og kritik, siger Frederik Rom Taxhjelm.
Han har interviewet 29 indsatte i langvarig frivillig isolation og fem ledere for isolationsafsnit i syv forskellige fængsler.
– Når en indsat først er isoleret, forsvinder store dele af fængslets normale indhold: Værksteder, uddannelse, programmer og sociale relationer. Isolationen gør derfor tiden i fængsel meningsløs. De mest påvirkede af isolationen beskrev det som en langsom druknedød eller en levende begravelse. De oplever stor lidelse, men også at lidelsen går ubemærket hen, siger Frederik Rom Taxhjelm.
Psykisk sårbare indsatte rammes særligt hårdt. Isolationen kan forværre angst, depression og andre psykiske lidelser, og flere indsatte fortæller om selvskade, selvmordstanker og en følelse af moralsk tomhed.
Konsekvenserne af den “frivillige” isolation rækker ud over fængslets mure. Tidligere frivilligt isolerede indsatte har mere end dobbelt så høj risiko for at dø af ikke‑naturlige årsager – som for eksempel selvmord, overdosis eller vold – i årene efter løsladelse, viser Taxhjelms forskning.
EU vil lempe krav til sprøjtegifte
EU vil godkende sprøjtegifte på ubestemt tid, droner skal kunne sprøjte med pesticider, og udfasningen af problematiske giftmidler skal forlænges, mener EU-kommissionen.
Forslaget fra EU får nu Kræftens Bekæmpelse og Økologisk Landsforening og fungerende miljøminister til at advare om konsekvenserne for miljø og sundhed.
De to organisationer er sammen med Verdensnaturfonden WWF, Danva, Danske Vandværker, Forbrugerrådet Tænk, Frie Bønder – Levende Land og Foreningen Regenerativt Jordbrug i gang med at udarbejde et brev til regeringen med en opfordring til at kæmpe imod planerne.
– Det er stærkt bekymrende at opleve, hvor stort pres der er på at rulle den grønne omstilling tilbage, og det i en tid, hvor vi nærmest hver dag bliver bekræftet i, at vi skal af med sprøjtegifte og i det hele taget sætte en ny retning for landbruget, hvis det på nogen måde skal blive bæredygtigt, siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed.
Ifølge organisationerne vil EU-kommissionens forslag begrænse medlemsstaternes muligheder for bruge videnskabelig evidens til at forbyde pesticidprodukter på nationalt niveau.
I stedet må landene fremover kun læne sig op ad vurderinger fra EU’s egne organer. Det betyder blandt andet, at ny uafhængig forskning ikke bruges direkte som grundlag for nationale indgreb, før forskningen er behandlet og vurderet af EU, advarer organisationerne.
Det vil underminere de nationale myndigheders rolle i beskyttelsen af folkesundheden og miljøet, mener organisationerne og peger på, at hvis reglerne allerede var sådan, kunne de danske myndigheder ikke have forbudt mere end 30 PFAS-dannende pesticider sidste år.
EU-kommissionens forslag er en del af en stor dereguleringspakke, der skal gøre det lettere for industrien og landbruget at bruge sprøjtegifte.
Ifølge Politiken vil den afgående SVM-regering indlede et opgør mod forslaget, som ifølge et regeringsnotat vil “svække beskyttelsesniveauet for grundvand, miljø og sundhed”.
5,5 svin per dansker
Der bliver produceret over 30 millioner svin i Danmark. Det svarer til 5,5 svin for hver eneste dansker.
Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet på baggrund af tal fra Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister og Danmarks Statistik.
De mange svin betyder lugtgener på grund af gylle, tung trafik på landevejene, pres på fjorde og grundvand, ammoniak i naturen og risiko for smitte med resistente bakterier.
– Der kommer en voldsom regning med de mange millioner grise, som hvert år bliver produceret i Danmark: Forurenet drikkevand, døde fjorde og elendig dyrevelfærd i staldene. Det kan ikke fortsætte, siger landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Anna Bak Jäpelt.
Tallet omfatter ikke de op mod ti millioner pattegrise, der hvert år dør i de danske svinestalde.
Der er stor forskel på, hvor stor koncentrationen af svin er. I 59 kommuner bliver der produceret mindst dobbelt så mange svin, som der bor mennesker.
Svineproduktionen er koncentreret i Vestjylland, Nordjylland og dele af Sydjylland. I Lemvig er der eksempelvis hele 48 grise per indbygger.
Den enorme svineproduktion lægger beslag på store mængder landbrugsjord, hvor der bliver dyrket foder til de mange millioner svin.
Ifølge udregninger fra Aarhus Universitet lægger svineproduktionen beslag på 20 procent af Danmarks samlede areal.
Herudover producerer svinene store mængder gylle, som belaster naturen med ammoniak, forurener grundvandet eller ender i vandmiljøet, hvor kvælstof bidrager til iltsvind i fjorde og indre farvande.
Svineproduktionen har også konsekvenser for menneskers sundhed, og den antibiotika-resistente bakterie Husdyr-MRSA findes i dag på langt de fleste danske svinefarme.
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at mennesker, der bor tæt på svinefarme, har øget risiko for at blive smittet med den antibiotika-resistente bakterie, selv om de ikke selv arbejder med dyr eller har direkte kontakt med svin.
– Der er ekstremt mange afledte naturproblemer af den måde, vi har landbrugsdyr på i dag. Mængden af dyr er i sig selv et problem. Vi producerer i dag så mange grise, at vi er meget, meget pressede naturmæssigt. Danmark er det næstmest opdyrkede land i verden (kun overgået af Bangladesh, red.) Og størstedelen af markerne bliver brugt til at dyrke foder til de mange millioner dyr, der lever lukket inde i stalde og store haller, uddyber Anna Bak Jäpelt.
DGI: Problematisk at folkeoplysningstilskud udhules
Hver fjerde idrætsforening oplever, at kommunen skærer i deres tilskud.
Det viser en ny undersøgelse, som DGI har foretaget blandt mere end 1000 formænd. 25 procent svarer, at det kommunale aktivitetstilskud per medlem er faldet de sidste tre år.
DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen kalder udviklingen bekymrende og slår fast, at det kalder på politisk handling:
– Det dur ikke, at tilskud til folkeoplysende aktiviteter er faldende og ikke følger med prisudviklingen. Foreningerne har stor værdi for børn, unge og voksne med aktiviteter og fællesskaber, der bidrager til en lang række samfundsudfordringer. Derfor en klar og tydelig opfordring til både lokalpolitikere og Folketinget om at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
Hun slår fast, at folkeoplysningstilskud er afgørende driftstilskud for foreningerne.
– Derfor er det et problem, at folkeoplysningstilskuddet ikke følger med prisudviklingen, ikke mindst fordi idrætsforeninger i stigende grad tænkes ind i mange kommunale dagsordener. Mange foreninger vil gerne bidrage, men økonomien skal følge med, siger Charlotte Bach Thomassen. Blandt de foreninger, hvor aktivitetstilskuddet er faldet, svarer 45 procent af formændene, at de har hævet kontingentet.
Foreningen Kvik 70 ved Ribe har de sidste seks år mistet i alt 212.000 kroner i tilskud fra kommunen.
Også Hvinningdal Aktivitetsforening af 1985 (HA85) i Silkeborg Kommune, som blev nummer to i kåringen af Årets Idrætsforening i Danmark 2025, har oplevet, at det kommunale tilskud er faldet.
Her er tilskuddet for medlemmer under 18 år faldet fra 190 kroner til 150 kroner per medlem, så nu bliver foreningen sandsynligvis nødt til at hæve kontingentet med op til 70 kroner.
– Det er ærgerligt. Det gør det sværere for foreningen at fastholde et lavt kontingent, og det ligger os meget på sinde, at kontingentstørrelsen ikke må være en hindring for at være medlem. Vi vil gerne inkludere så mange som muligt. Vi er ikke sat i verden for at tjene penge, vi skal bare løbe rundt og udvikle, så vi holder kontingentet så lavt som muligt, men det her går i den forkerte retning, siger formand i HA85 Morten Dixen Olseth.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
