Blokade udfordres
Krigen mod Iran, som USA og Israel kastede verden ud i den 28. februar – og som potentielt set kan blusse op, eskalere eller fortsætte i lang tid – har en række truende implikationer for resten af verden. Krigen skabte en umiddelbar krise i forsyninger af olie og gas samt kunstgødning og helium. Så priserne stiger.
I første omgang stiger priserne, og forsyningerne mangler, fordi Hormuzstrædet mellem Iran og Oman er lukket. Iran gennemfører en delvis blokade af skibe rettet mod USA og Israel samt lande, der støtter de to angrebsnationer. Andre landes skibe kan sejle igennem i samarbejde med Iran. USA har siden svaret med en blokade på afstand, der rammer udsejlingen fra Hormuzstrædet hundreder af sømil ude i Det Indiske Ocean, og som er rettet mod skibe, der samarbejder med Iran.
Højere oliepriser smitter af på alle andre priser, i og med at fragtrater verden over stiger.
Det er umuligt at forudsige, hvor længe blokaderne af strædet fortsætter. Diplomatiet arbejder stadig, og udmeldingerne fra USA stritter i nye retninger hver dag. Men næste skridt i udviklingen er, at landene i Den Persiske Golf – lande som Qatar og Saudi-Arabien, Iran og Forenede Arabiske Emirater – får opgjort skaderne på havne og fabrikker og sætter gang i den årelange genopbygning. Forsyningskrisen er måske først lige begyndt.
Højere oliepriser smitter af på alle andre priser, i og med at fragtrater verden over stiger. To måneder inde i krigen er der her en stigning på mellem 19 og 46 procent, alt efter hvilke kontinenter der bliver forbundet, beretter prisrapporteringsbureauet FreightWaves.
Alene de første 20 dage af krigen i marts kostede de øgede fragtrater 340 millioner euro – dagligt. I første omgang står shippingfirmaerne med udgiften, men den sendes hurtigt videre i systemet – portoen i USA stiger, der er efterbetalinger på flytransport, og i sidste ende har udgiften det med at lande som højere priser i butikkerne.
Men en ting er stigende priser på olie og gas. En anden ting er reel forsyningsmangel. Når priserne går op, fordi der pludseligt mangler en femtedel af verdens olie og gas, så er virkningen, at de fattigste må undvære. Overalt i verden begynder myndigheder at forberede at rationere – både på det store plan, hvor EU-kommissionen allerede har en plan for at rationere flybrændstof, til lukkede universiteter i Bangladesh.
Olie og gas er måske kun toppen af isbjerget. På langt sigt risikerer vi en krise i produktionen af kunstgødning, som har uforudsigelige konsekvenser for, hvor meget mad vi kan producere og fordele. Og samme uoverskuelige konsekvenser for elektronik og udstyr til hospitaler venter, hvis forsyningerne af helium ikke bliver genoprettet.
Brændstof bliver dyrere
Prisen på råolie og gas var de første til at eksplodere. Priserne er siden gået op og ned, sensitive som de er, grundet den enorme kapital, der investeres i spekulation i selv små prisforskelle. Olie er i snit steget fra under 70 dollar for en tønde gennem mange måneder op til februar 2026 til at ligge tæt på 120 dollar ved udgangen af april. Naturgas lå længe mellem 35 og 40 euro per enhed (målt i megawatt-time), men har siden toppet på 60 euro over de sidste to måneder.
Priser for benzin og diesel steg også hurtigt. Det skete, selv om den benzin og diesel, der i dag sælges på tankstationer, er produceret, købt og betalt, længe før krigen forstyrrede forsyningerne. Greenpeace har bestilt en rapport over den ekstra, daglige millionindtjening, som de store selskaber har fået på at hæve priserne ved tankstationerne.
Som tidligere beskrevet i Arbejderen, har Danmark oplevet nogle af de største stigninger ved standeren på tankstationerne. I Irland og Italien har de stigende brændstofpriser ført til strejker og protester.
Men en ting er, at de rige, vestlige lande oplever prisstigninger, fordi der kommer langt mindre gas og olie frem. Noget andet er konsekvenser for de lande, der ikke bare kan betale mere – og som derfor ikke bliver prioriteret, når de færre tankskibe skal fordeles.
Indonesien indførte rationering ved tankstationerne efter en måned. I Tanzania indfører regeringen samkørsel og er symbolsk startet med at beordre embedsmænd til at lade bilerne stå og køre med offentlige busser. I andre lande på det afrikanske kontinent arbejder myndighederne med at mindske afhængigheden af olie ved at øge mængden af methanol i benzin, forberede rationering eller forsøge at øge lokal produktion af olie.
Samme billeder tegner sig i Bangladesh, hvor offentlige institutioner og universiteter holder lukkedage for at spare på brændstof. Pakistan, Filippinerne og Sri Lanka har indført fire dages arbejdsuger for at spare på energi, beretter magasinet Newsweek.
Faren fra helium
Men manglen på helium risikerer at have endnu større betydning for global økonomi. Helium er en ædelgas, der ikke kan produceres industrielt. Den dannes ved radioaktivt henfald i Jordens kerne og siver langsomt op til overfladen. Undervejs samles den ved de samme jordlag, der fanger naturgas, og derfor bliver langt det meste helium udvundet som et biprodukt af at udvinde naturgas og omdanne det til flydende form.
Helium er afgørende for at producere al form for elektronik. Den amerikanske økonom Michael Hudson beskriver processen i et interview. Hudson advarer mod den kæmpe økonomiske boble ved kommende AI-centre, der har brug for enorme mængder elektricitet for at kunne skabe nogen form for overskud:
– Den umiddelbare dynamik (i forsyningskrisen, red.) rammer Nvidia, der får sine mikrochips lavet i Taiwan, der bruger flydende helium til at producere dem. Du har brug for flydende helium ved meget lav temperatur for at gøre silikonen i mikrochippen fastere, så at den ultraviolette laser, der former kredsløbene, ikke blot bliver diffus og udflydende, når silikonechippen er for varm, forklarer Hudson.
Men produktionen af mikrochips, der skal generere profit for AI-datacentre, er blot én blandt flere udfordringer. Mikrochips bruges overalt, først og fremmest i hospitalsudstyr og alle former for elektronik. Som med forsyningerne med olie og naturgas, så er mekanikken bag manglende forsyninger af helium den samme. Investorerne bag AI-datacentrene kan måske godt håndtere prisstigningerne, det samme kan våbenfabrikanterne.
I sidste ende rammer både manglen og prisstigningerne områder, hvor de fattige har brug for dem, men ikke kan hive flere penge op af lommen.
Kunstgødning kommer fra Golfen
Landene om Den Persiske Golf har også stor betydning for verdens produktion af kunstgødning. Kunstgødning er baseret på enten nitrat, på fosfater eller på potaske. Golflandene er den største eksportør af nitratbaseret gødning, og naturgas er en vigtig ingrediens i fremstillingen. Golflandene tegner sig sammen for den næststørste eksport af fosfatbaseret gødning, og Saudi-Arabien alene stod for omtrent 20 procent af verdens produktion inden krigen. Kun potaske produceres mange andre steder, men dækker kun en femtedel af verdens behov.
Det industrialiserede landbrug er afhængigt af at tilføre store mængder kunstgødning. Det gælder i høj grad for fire af de vigtigste afgrøder, nemlig hvede, majs, ris og sojabønner. Her tegner der sig et foruroligende billede, når man kigger på lande, der både har en stor eksport af de fire afgrøder samt er afhængige af en stor import af kunstgødning fra Den Persiske Golf.
Grafik: Ditte Marie Gyldenberg/Arbejderen
For Indien, Australien, Brasilien, USA og Kina er der en direkte sammenhæng mellem import af kunstgødning og stor eksport af en eller flere af de fire afgrøder. Samtlige af disse lande får over halvdelen af deres import af gødning fra fabrikkerne langs Golfen, med Indien som det land der er absolut mest afhængigt af import.
Men også et land som Canada, der er i top ti, både hvad angår eksport af korn og sojabønner, er sårbart. Canada importerer nemlig 70 procent af sin kunstgødning fra USA – der for sin del importerer store mængder gødning fra golflandene. Manglende eksport fra golflandene til USA vil dermed direkte ramme Canada.
Derfor tigger EU-kunstgødningsproducenter om statsstøtte til at øge produktionen i selve EU. Rusland står på sin side parat med både stor eksport af korn og af kunstgødning – men indtil videre kun til de lande, der ikke har sanktioner mod Rusland.
Over tid kan det have enorme konsekvenser, hvis kunstgødning fra golflandene ikke længere når frem til de seks lande. En ting er, at priserne på benzin og elektronik stiger. Men hvis priserne på basale fødevarer som majs og ris ryger i vejret, fordi der ikke længere dyrkes de samme mængder, kan det være spørgsmål om liv.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
