Kronik
Dette notat sammenfatter hovedlinjerne i en række aktuelle vurderinger fra blandt andet Finansministeriet, Danmarks Nationalbank, Kraka, NATO, IMF, EIA og IEA. Formålet er ikke at forudsige én sikker udvikling, men at give et nøgternt overblik over de vigtigste økonomiske bindinger, sandsynlige virkninger og centrale usikkerheder, som den danske oprustning rejser frem mod 2035.
Oprustningen vil sandsynligvis binde dansk økonomi i mange år gennem tre mekanismer: Mindre frit råderum, hårdere kamp om arbejdskraft og en forskydning af ressourcer fra civile til militære formål.
Det mest sandsynlige udfald er ikke en akut finanspolitisk krise, men en mere bundet og mindre fleksibel dansk økonomi.
Det mest sandsynlige er ikke akut krise eller pludselige nedskæringer, men en mere bundet og mindre fleksibel økonomi, hvor nye velfærds- og lønmodtagerkrav får sværere ved at finde plads.
Hvor hårdt presset bliver, afhænger især af, hvor meget af NATO’s procentmål der kræver nye penge, om råderumsforudsætningerne holder, og om krigen i Mellemøsten udløser et energichok via Hormuzstrædet.
Oprustningen vil med stor sandsynlighed lægge et varigt pres på dansk økonomi
Presset vil især ske gennem tre sammenhængende mekanismer:
- Et mindre frit finanspolitisk råderum.
- Skærpet konkurrence om arbejdskraft.
- En forskydning af offentlige og private ressourcer henimod militære formål.
Hvor stærkt presset bliver, afhænger dog fortsat af tre centrale usikkerheder:
- Dels hvor stor en del af NATO’s nye 1,5 procent-mål til bredere forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter der faktisk kræver nye penge.
- Dels om de nuværende forudsætninger bag råderumsberegningerne holder.
- Desuden kan krigen i Mellemøsten og forstyrrelser eller lukning af Hormuzstrædet gøre det økonomiske pres større gennem højere energi- og transportpriser, mere inflation og øget usikkerhed om vækst og forsyningskæder.
[Knigge 2026; Knigge 2025; DNB 2026b; IEA 2026a; IMF 2026a]
1. Oprustningen binder meget store beløb frem mod 2035
NATO’s 5 procent-ramme består af:
- Mindst 3,5 procent af BNP til kerneforsvar.
- Op til 1,5 procent til blandt andet kritisk infrastruktur, civil robusthed, netværkssikkerhed, innovation og forsvarsindustriel kapacitet.
Uanset om man ser snævert på forsvaret eller bredere på forsvar og sikkerhed samlet, er regningen meget stor. Regeringens 2035-plan opgør løftet af forsvarsudgifterne og Ukrainefonden til:
- 3,8 milliarder kroner i 2026
- 38,6 milliarder kroner i 2030
- 47,1 milliarder kroner i 2035
– svarende til 339,5 milliarder kroner akkumuleret for selve løftet i 2026-2035.
Den centrale pointe er derfor: Forsvarsudgifterne fungerer i stigende grad som en fast, flerårig budgetbinding, og når målet kobles til en BNP-andel, vokser udgiften i kroner og øre i takt med økonomien.
[NATO 2025a; NATO 2025b; FM 2026a; Krogsbæk 2026a]
2. Det finanspolitiske råderum er usikkert og kan i praksis blive meget snævert
I juni 2025 vurderede Kraka, at det opjusterede råderum på cirka 108 milliarder kroner i 2030 gjorde det sandsynligt, at Danmark kunne håndtere et 5 procent-mål uden særskilt finansiering; i bedste fald kunne der være over 40 milliarder kroner tilbage, mens værste fald var en manko på cirka 5 milliarder kroner, hvis hele 1,5 procent-delen til øvrig sikkerhed skulle findes som nye penge.
I marts 2026 vurderede Kraka imidlertid, at regeringens 2035-plan i praksis havde brugt det frie råderum op. Regeringens egen 2035-plan viser dog et fortsat disponeringsrum og lægger vægt på, at Danmark har et stærkt økonomisk udgangspunkt, men også at rummet til nye prioriteringer bliver markant mindre.
Råderummet er således ikke entydigt ’væk’, men det kan under strammere forudsætninger blive tæt på opbrugt. [Knigge 2025; Knigge 2026; FM 2026b; DK2035 2026]
3. Den mest sandsynlige følge er ikke nødvendigvis akut nedskæring, men en langvarig stramning af prioriteringsrummet *
Velfærden bliver ikke direkte beskåret her og nu, men mulighederne for nye politiske initiativer bliver markant mindre.
Når forsvar og beredskab – demografi og muligvis højere EU-bidrag – beslaglægger en stor del af det fremtidige råderum, vil nye tiltag i stigende grad skulle finansieres gennem:
- Omprioriteringer
- Højere skatter
- Reformer
- Lavere vækst i andre udgifter.
Et eksternt energichok som følge af Iran-krigen og forstyrrelser i Hormuzstrædet vil kunne indsnævre dette prioriteringsrum yderligere, fordi højere energi- og fragtpriser kan løfte inflationen og dermed øge presset for tilbageholdenhed i finanspolitikken. [Knigge 2026; EU-notat 2025; DNB 2026b; EIA 2026b; IMF 2026a]
* Råderummet er det overordnede økonomiske spillerum på papiret, mens prioriteringsrummet er den mere konkrete ’nye plads’ i de kommende års budgetter – dét, der faktisk kan fordeles, når faste udgifter og allerede besluttede regninger er lagt ind.
4. Arbejdsmarkedet bliver en central flaskehals
Krakas arbejdsmarkedsanalyse anslår, at opfyldelsen af 3,5 procent-målet kræver cirka 15.800 flere personer i Forsvaret frem mod 2035. Heraf udgør cirka 11.900 flere fastansatte årsværk og cirka 3900 årsværk flere værnepligtige. Det er en betydelig udvidelse i en økonomi, hvor mange sektorer allerede oplever mangel på arbejdskraft.
Analysen peger videre på, at presset især kan ramme juridiske, administrative, ingeniør-, rednings- og sundhedsfunktioner. Oprustningen er derfor ikke blot et spørgsmål om penge, men også om omfordeling af arbejdskraft mellem Forsvaret, den øvrige offentlige sektor og private virksomheder.
Denne pointe styrkes af Danmarks Nationalbanks vurdering, som peger på, at højere forsvarsudgifter kan øge kapacitetspresset moderat i de kommende år. [Hedeager og Rasmussen 2025; DNB 2025a]
5. Oprustningen vil også påvirke erhvervslivets kapacitet og investeringer
Kraka peger på, at Forsvarets efterspørgsel efter varer, tjenesteydelser og anlægsarbejde vil stige.
I 2024 indgik Forsvaret kontrakter gennem offentligt udbud for 21 milliarder kroner. En del af disse blev vundet af virksomheder med aktivitet i Danmark. Det indebærer, at kapacitet, investeringer og arbejdskraft i stigende grad kan blive bundet til militære eller sikkerhedsrelaterede formål frem for civile.
Det bør samtidig tilføjes, at de makroøkonomiske effekter ikke nødvendigvis bliver store i BNP-forstand, blandt andet fordi en betydelig del af militære anskaffelser sker i udlandet. Pointen er derfor mindre, at oprustningen giver et stærkt generelt vækstløft, og mere at den forskyder ressourcer og skaber kapacitetspres på udvalgte områder. Hvis konflikten i Mellemøsten samtidig løfter energi- og fragtpriserne, kan presset på virksomhedernes omkostninger og kapacitet blive yderligere forstærket. [Hedeager og Rasmussen 2025; DNB 2025a; EIA 2026a; EIA 2026b; IMF 2026a]
6. Den største usikkerhed ligger i definitionen af “anden sikkerhed”
En afgørende ubekendt er, hvad der konkret vil kunne medregnes under NATO’s 1,5 procent-mål til øvrig forsvars- og sikkerhedsrelateret aktivitet.
NATO’s egne formuleringer nævner blandt andet beskyttelse af kritisk infrastruktur, netværk, civil beredskabs- og robusthedskapacitet, innovation og styrkelse af den forsvarsindustrielle base. Hvis en væsentlig del af allerede planlagte udgifter på sådanne områder kan tælles med, bliver nettobelastningen mindre. Hvis målet derimod i høj grad kræver nye midler, vil trykket på statsfinanserne blive tilsvarende større. [Knigge 2025; NATO 2025a; NATO 2025b]
7. Ved fuld indfasning af 5 procent-målet er der tale om en meget stor økonomisk omlægning
5 procent af BNP kan i dansk sammenhæng anslås til omkring 140-160 milliarder kroner årligt, afhængigt af væksten, svarende til omtrent 25.000 kroner per indbygger.
Tallet bør dog opfattes som et illustrativt størrelsesoverslag og ikke som et officielt fastlagt budgettal; alligevel understøtter det pointen i de øvrige analyser: hvis 5 procent-målet i vidt omfang realiseres som nye udgifter, er der tale om en gennemgribende og langvarig forskydning af samfundets ressourcer. [Krogsbæk 2025; NATO 2025a]
8. Iran-krigen og Hormuzstrædet kan forstærke presset på dansk økonomi
Krigen i Mellemøsten udgør en selvstændig usikkerhed, som kan forværre de økonomiske bindinger, der allerede følger af oprustningen. Danmarks Nationalbank vurderer, at krigen indebærer risiko for, at kraftigt stigende energipriser øger inflationen betydeligt, og at den kommende regering derfor ikke bør skubbe til efterspørgslen ud over det, der allerede er lagt op til i 2035-planen. [DNB 2026b]
Hormuzstrædet er et globalt energiknudepunkt – et sted, hvor en forstyrrelse hurtigt kan mærkes i priser og forsyning. Det amerikanske energiagentur EIA vurderer, at omkring 20 millioner tønder olie og olieprodukter om dagen passerede gennem strædet i 2025 – i størrelsesordenen en fjerdedel af verdens oliehandel fragtet med skib. [EIA 2026a]
Det Internationale Energiagentur IEA vurderer samtidig, at over 110 milliarder kubikmeter (mia. m³) LNG passerer samme vej, svarende til næsten en femtedel af den globale LNG-handel, og at der kun er begrænsede muligheder for at lede trafikken udenom. [IEA 2026b]
EIA fremhæver desuden, at en længerevarende lukning eller effektiv forstyrrelse af Hormuz er en af de vigtigste risici for stigende oliepriser. [EIA 2026b]
IMF vurderer tilsvarende, at energi, forsyningskæder og finansielle markeder er de vigtigste transmissionskanaler fra krigen til verdensøkonomien. Pointen i denne sammenhæng er derfor ikke nødvendigvis, at Iran-krigen i sig selv udløser en akut dansk finanskrise, men at den kan forstærke inflation, kapacitetspres og usikkerhed netop i en situation, hvor råderummet i dansk økonomi i forvejen er under pres fra højere forsvarsudgifter. [IMF 2026a]
Samlet vurdering
Det mest sandsynlige udfald er ikke en akut finanspolitisk krise, men en mere bundet og mindre fleksibel dansk økonomi.
Danmark går ind i oprustningen med relativt stærke offentlige finanser, og regeringen lægger selv vægt på, at udgangspunktet er stærkt.
Men prisen bliver sandsynligvis:
- Mindre frit råderum
- Større kamp om arbejdskraften
- En skærpet fordelingskonflikt om hvilke formål samfundets ressourcer skal tjene.
Om dette alene fører til strammere prioriteringer eller også til mere direkte velfærdsfortrængning, afhænger især af størrelsen på det reelle ekstraregnestykke for “anden sikkerhed”, af EU-forhandlingernes udfald og af om de nuværende råderumsforudsætninger holder.
Dertil kommer, at et vedvarende energichok som følge af Iran-krigen og forstyrrelser i Hormuzstrædet kan gøre regningen større end ellers forudsat. Hvis højere olie-, gas- og transportpriser løfter inflationen og presser kapaciteten yderligere, kan det mindske den økonomiske fleksibilitet og styrke presset for omprioriteringer, tilbageholdenhed eller udskydelse af andre offentlige udgifter.
Nationalbankens vurdering peger desuden på, at selv hvis de samlede makroøkonomiske effekter kun bliver moderate, kan presset på kapacitet, priser og arbejdskraft blive ganske reelt. [Knigge 2026; Knigge 2025; Hedeager og Rasmussen 2025; FM 2026b; DNB 2025a; DNB 2026b; EIA 2026b; IMF 2026a]
Litteraturliste
[DNB 2025a] Danmarks Nationalbank. Højere forsvarsudgifter kan øge kapacitetspresset moderat. 24. september 2025.
[DNB 2026b] Danmarks Nationalbank. Robust dansk økonomi i et usikkert globalt landskab. 26. marts 2026.
[DK2035 2026] Finansministeriet. DK2035 – Et stærkt Danmark i en usikker verden. Februar 2026.
[EIA 2026a] U.S. Energy Information Administration (EIA). Amid regional conflict, the Strait of Hormuz remains critical …”. Today in Energy, 16. juni 2025.
[EIA 2026b] U.S. Energy Information Administration (EIA) World Oil Transit Chokepoints (section: Strait of Hormuz), March 3, 2026.
[EU-notat 2025] Europaudvalget. Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034 (KOM(2025)0571), bilag 1. 2025.
[FM 2026a] Finansministeriet. Faktaark: Løft af forsvarsudgifterne og Ukrainefonden. 24. februar 2026.
[FM 2026b] Finansministeriet. Regeringen præsenterer 2035-plan: Et stærkt Danmark i en usikker verden. 24. februar 2026.
[Hedeager og Rasmussen 2025] Hedeager, Kristian Stamp og Mathias Lindholm Rasmussen. Oprustningens betydning for arbejdsmarkedet. København: Kraka, december 2025.
[IEA 2026a] International Energy Agency. Strait of Hormuz – About. 6. februar 2026.
[IEA 2026b] International Energy Agency. The Middle East and Global Energy Markets. 2026.
[IMF 2026a] International Monetary Fund. How the War in the Middle East Is Affecting Energy, Trade, and Finance. 30. marts 2026.
[Knigge 2025] Knigge, Niels Storm. Historisk opjustering af råderummet giver plads til hele oprustningen. København: Kraka, 30. juni 2025.
[Knigge 2026] Knigge, Niels Storm. 2035 plan viser, at frit råderum er brugt. København: Kraka, 6. marts 2026.
[Krogsbæk 2025] Krogsbæk, Klaus. Debat: Forsvaret, finansieringen og fremtiden. A4 Aktuelt, 2. juli 2025.
[Krogsbæk 2026a] Krogsbæk, Klaus. Debat: Truslen fra Rusland æder sig ind i budgetterne. A4 Aktuelt, 4. marts 2026.
[NATO 2025a] NATO. The Hague Summit Declaration. 25. juni 2025.
[NATO 2025b] NATO. Overview – 2025 NATO Summit in The Hague. 2025.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
