I en svær tid må vi styrke solidaritet med sociale bevægelser
Samtidig med at den politiske udvikling ikke går den rigtige vej for sociale bevægelser i Afrika, er den økonomiske støtte næsten forsvundet. Ikke mindst på grund af den massive oprustning, vi ser i Vesten, skriver Global Aktion.Af Morten Nielsen og Peter Kenworthy, Global Aktion
Vi har lige haft en valgkamp hvor menneskerettigheder, folkeret, ulighed, fattigdom og klimakrise var meget langt nede på dagsordenen. Samtidig står vores verden i brand.
Krige og konflikter udgør den nye mere brutale verdensorden, som den neokonservative og fascistiske højrefløj har skabt. En verdensorden der som altid rammer de fattigste hårdest.
Men er der nu også så meget nyt i alt dette? Er Trump og hans europæiske skødehunde ikke bare mere ærlige end hans nyliberale kollegaer og forgængere? For var og er den nyliberale verdensorden, der er i gang med at kollapse, ikke lige så krigsgal og langt mere dobbeltmoralsk? Og har vores udviklingspolitik og Danmarksindsamlingen nogensinde for alvor været andet og mere end et plaster på såret for verdens fattige og udsatte, i et spil hvor de på forhånd er dømt til at blive tabere?
De sociale bevægelser afhænger i deres kommunikation i høj grad af META og andre sociale medieudbydere, som de ikke selv har kontrol over.
I en topstyret og i stigende grad ulige verden er de sociale bevægelser det eneste redskab, som almindelige mennesker har for at skabe meningsfulde forandringer, der er baseret på flertallets behov og ikke behovene for den politiske og økonomiske elite.
Sammen med en række sociale bevægelser i Afrika (for social og faglig retfærdighed, klima, kvinder, småbønder og unge), er Global Aktion i gang med at undersøge, hvad den neokonservative verdensorden betyder, når man arbejder for social retfærdighed. Sammen har vi lavet en omfattende analyse af konteksten i Afrika for de sociale bevægelser, samt hvad det kan komme til at betyde for deres strategier og arbejde.
Det er ikke nogen hemmelighed, at de udfordringer, de står overfor, ikke kommer alene på grund af Trump, men har været en udvikling, der har stået på i lang tid. Det er på den anden side heller ikke nogen hemmelighed, at Trumps nye verdensorden har bidraget til, at disse udfordringer er vokset yderligere.
Blandt de største udfordringer, som vi skal finde løsninger på at overkomme, er:
Manglende dialog og inddragelse
Der er stort set ingen regeringer i Afrika, der ønsker en reel dialog med bevægelserne. De ønsker kun at snakke med dem, de er enige med.
En nyliberal økonomisk politik er det eneste, der tilbydes – blandet op med nationalisme og en sommetider radikal retorik. Korruptionen hos eliten er omfattende, og udenlandske transnationale virksomheder får adgang til at plyndre landenes ressourcer uden at bidrage væsentligt til deres økonomi.
Protester bliver mødt med brutal og ofte dødelig vold. Lederne af de sociale bevægelser udsættes for trusler, kidnapninger og drab. Uligheden vokser – en lille elite lever et liv i luksus, mens hovedparten af befolkningen lever i fattigdom.
Vores strategier har været præget af donortræning og internationale NGO’ers behov for dialog, uanset at den lokale kontekst er helt anderledes end i Europa eller USA. Hvad betyder det for vores arbejde og nye strategier, at der ikke er en dialog og mulighed for at påvirke magthaverne?
Når volden normaliseres
Den mere og mere voldelige fremfærd fra staterne og de private sikkerhedsvirksomheder, der arbejder for landenes udenlandske virksomheder, skaber frygt og pacificerer sociale bevægelser. Nye love giver staten magten over civilsamfundet, deres økonomi og fremtidsplaner.
Kriminaliseringen af de bevægelser, der gør modstand, vokser – ikke mindst mod aktivister, der modarbejder økonomiske interesser fra udlandet. Der er nye love for elektronisk overvågning og øget kontrol og censur af medierne. Og ikke mindst mangler de sociale bevægelser hensigtsmæssige interne og eksterne sikkerhedsstrategier, hvilket også gør det svært at finde nye ledere. Hvordan skaber vi stærk intern sikkerhed for ledere og aktivister?
Manglende adgang til medier
Regimerne i Afrika, for eksempel Uganda, Zimbabwe og Mozambique, har lært, at sociale medier kan bruges som et våben, der kan koordinere og mobilisere. Dette er en af grundene til, at kontrollen med medierne er vokset, og at meget få uafhængige medier eksisterer.
De sociale bevægelser afhænger i deres kommunikation i høj grad af META og andre sociale medieudbydere, som de ikke selv har kontrol over. De kan derfor ikke kommunikere med deres medlemmer eller mobilisere via disse.
Hvordan opbygger vi medieplatforme, vi selv kontrollerer?
Vores alternativer er svage
Hvis vi skal være i stand til at mobilisere flere mennesker, skal vi have klare og gennemførlige bud på en anden politik. Vores alternativer skal bygge på grundig research og gøres tilgængelige og forståelige for dem, der er taberne i vores nuværende verdensorden.
Hvordan skaber vi et stærkt netværk af akademikere, researchere og bevægelser, der kan arbejde med at udvikle alternativer, der bygger på social- og klimaretfærdighed?
Vores politiske forståelse skal styrkes
Der er ikke en samlet og systematisk politisk forståelse af lederne og aktivisterne i de sociale bevægelser. Det er en forudsætning for organisering. Men uden en grundlæggende og systematisk politisk forståelse kan vi ikke skabe styrkede sociale bevægelser.
Hvordan skaber vi en politisk uddannelse for mange tusinde aktivister?
Fra protestkultur til modstandskultur
Når vores protester ikke længere høres. Når vores protester ikke længere får medieomtale. Når vores protester gøres kriminelle eller slås ned med vold. Hvad betyder alt dette for den måde, vi arbejder på?
Dette spørgsmål, og de mange andre spørgsmål og udfordringer som de sociale bevægelser står overfor, skal vi finde svarene på i den kommende tid. I hvert fald hvis vi vil bekæmpe fattigdom, ulighed og klimakrisen på en effektiv måde eller for den sags skyld i det hele taget.
For Global Aktion er opgaven at finde ud af, hvordan vi styrker solidariteten med de sociale bevægelser i en svær tid. For samtidig med at den politiske udvikling ikke går deres – eller vores – vej, er den økonomiske støtte næsten forsvundet. Ikke mindst på grund af den massive oprustning, vi ser i Vesten.
Hvis du vil være involveret i dette spændende arbejde – og samtidig være med til at bekæmpe den nuværende verdensorden, hvor egoisme og imperialisme vises frem med stolthed – har vi altid brug for flere aktivister i Global Aktion.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.