Nyhedskommentar
Klimaet og de økonomiske udsigter er i bund
Der er ingen tvivl om, at priserne vil stige generelt i den nærmeste fremtid på grund af USA og Israels angreb på Iran og Irans efterfølgende lukning af Hormuzstrædet, skriver Karen Helveg Petersen i denne blog.
|
Olieprisernes stigning og hvad deraf følger for forbrugerpriser og investeringer, højere renter og offentlige underskud truer i horisonten, netop mens der er regeringsforhandlinger.
Det ser mest ud til, at regeringen dannes i en kombination af S, SF, RV og Moderaterne med Enhedslisten som aftaleparti. De Konservative kan også blive inddraget.
Valgkampen gav flertal til partier, der går aktivt ind for forbud mod sprøjtning med pesticider og kemikalier i de grundvandsdannende områder, for bedre svinevelfærd/færre grise og flere penge til folkeskolen.
Priserne vil stige
Under regeringsforhandlingerne mudres billedet til ved at diskutere, om afgifterne på benzin og diesel skal sænkes for at lette effekten af de højere råoliepriser.
Vores nabolande har allerede gennemført forbrugerlettelser.
Dansk erhvervsliv vil have momslettelse og lånestøtte.
Danmark ikke immunt over for en ny finanskrise, vores finansielle sektor er totalt integreret i verdensmarkedet.
Ideelt set skulle omkostningerne lettes for lavindkomstgrupper, der er afhængige af privatbilisme, men indtil videre er der ikke nogen realistisk model i udsigt, og risikoen er en form for fødevarecheck 2, der rammer alt for bredt.
Ingen tvivl om, at priserne vil stige generelt i den nærmeste fremtid på grund af USA og Israels angreb på Iran og Irans efterfølgende lukning af Hormuzstrædet, og at de nylige inflationskompensationer på den måde neutraliseres.
Modstanden mod den grønne omstilling vil øges.
Nogle projekter er nu endelig ved at komme i gang, for eksempel udbuddet af de to nye havvindmølleparker Nordsøen Midt og Hesselø på tilsammen 1,8 GW. Møllerne vil dog først stå færdige i 2032.
I mellemtiden er der flere kræfter, der vil have mere olie ud af Nordsøen og samtidig mener, at udvindingen ikke skal udfases så hurtigt som ellers vedtaget.
Det vil sige, på grund af problemer her og nu risikerer der at blive truffet miljø- og klimaskadelige beslutninger af længere rækkevidde.
Indskrænket råderum
Finansministeriet, Nationalbanken og vismændenes rapporter laver forudsigelser om budgetunderskud, arbejdskraft og beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen, inflation og andre makroøkonomiske størrelser.
Deres modeller er grundlæggende ens, men de kan lægge forskellige vægtninger eller nye antagelser ind.
De offentlige finanser er stadig stærke, men det økonomiske råderum, der er en tænkt størrelse for statens frie midler indtil 2030, er for det første indskrænket med de stadig stigende udgifter til militæret.
For det andet svinder det yderligere. I oktober sidste år lagde vismændene ud med et 32 milliarder kroner mindre råderum end Finansministeriet, 51 milliarder kroner mod 83 milliarder kroner.
Vismændene nedjusterede bidraget fra personskatter såvel som fra aktie- og selskabsbeskatningen, det vil sige, virksomheder og formuer vil give mindre afkast.
Beskedne ændringer af nogle få antagelser kan få store konsekvenser for råderummet.
Afhængighed af få store virksomheder
Hvad så nu, hvor større verdensøkonomiske omvæltninger er på spil?
Dansk økonomi er i høj grad afhængig af få store virksomheder, hvis skæbne synes noget usikker. Vismændene omtaler nu kun Novo, der svinger op og ned på børsen efter Trumps forgodtbefindende og konkurrenternes indmarch på slanke- og diabetesmarkedet. Men andre “fyrtårne” rager mindre op.
Vestas fyrer folk, og Ørsted har kun fået midlertidig fred på det amerikanske marked, som det allerede har lidt store tab på. Mange mindre eksportvirksomheder (møbelindustrien for eksempel) har vist sig relativt robuste, men de er stærkt afhængige af det amerikanske marked.
Håbet skulle være det tyske.
Derudover er Danmark ikke immunt over for en ny finanskrise, vores finansielle sektor er totalt integreret i verdensmarkedet. Det giver de offentligt anerkendte økonomer ikke noget bud på. Heller ikke Nationalbankens.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. april 2026 | 06:30
